Skrevet af: Tony G., 12. april 2010 kl. 21.25
Jeg har i mit nye drivhus (som snart står klart), forberedt plads til en stor hævet regntønde bag ved drivhuset, som fyldes op med regnvand eller vandslange (i tørre perioder).
Hvilket system kan I anbefale at påmontere denne regntønde ?
Det skal siges at store dele af drivhusets planter skal isættes kapilærkasser, men jeg planlægger at vande resten via vandtønden.
Jeg har set et utal af "smarte" systemer, primært de der selvvandingssystemer (som også kan gøde) som sidder højt oppe i gavlen - de er da også smart, men mit vand kan jo ikke komme derop, da planen er at "distribuere" det via regntøndens vandtryk.
Har man en vandslange tilsluttet sådan en ?
Hvis der er nogen som benytter en regntønde, vil jeg *meget* gerne høre hvordan I har gjort og modtage inspiration fra jer.
På forhånd MANGE tak.
Skrevet af: Anja Egeriis, 12. april 2010 kl. 22.20
Jeg har sat en siveslange til mine regnvandsbeholdere, og det fungerer rigtig fint.
Jeg har lavet et filter af en engangsvaskeklud, så siveslangen ikke bliver stoppet - en ret vigtig detalje...
Der er en stophane på siveslangen, så jeg kan vande i det antal timer, der skal til - meget praktisk! Men det fungerer kun i et jordbed - der er ikke nok vandtryk til at føde et vandingsanslæg med drypsteder.
Skrevet af: Tony G., 12. april 2010 kl. 22.53
Hvad mener du med at der ikke er nok vandtryk til at føde et vandingsanlæg ?
Skrevet af: Anja Egeriis, 12. april 2010 kl. 23.29
et almindeligt vandingsanlæg kan kun fungere med det tryk der er, hvis man bruger ledningsvand - ikke med vand fra en vandbeholder. Det har i hvert fald været tilfældet med de to, som jeg prøvede for nogle år siden - jeg ved ikke, om der er dukket andre op i mellemtiden, som kan fungere ved lavere tryk.
Prøv selv at google på dem og se, hvad de siger... Juliana har et, men ellers kan jeg ikke lige huske, hvad de hedder.
Skrevet af: Allan Fledelius, 13. april 2010 kl. 9.29
Jeg har koblet en ganske almindelig vandhane (som jeg har sat op inde i drivhuset) på en regnvandstønde, og det fungerer fortrinligt. Der er godt nok ikke ret meget tryk på hanen fordi hullet i den er lidt lille, så hvis du laver en tilsvarende løsning, skal du nok vælge en vandhane med et ordentligt hul i.
Du kan se den her: www.selvbyggerdrivhus.dk/?p=281
Et godt råd: Jeg havde oprindeligt ført nedløbsrøret ind gennem siden på regnvandstønden. Det viste sig at være noget l*rt at få tæt, så jeg har lavet systemet om, så røret nu føres ned gennem låget i stedet. Vandet kommer naturligvis stadig _ud_ gennem bunden :-)
Skrevet af: Randi Lauridsen, 13. maj 2010 kl. 11.00
Til Anja
Hvor højt oppe står den vandtank der føder din siveslange ?
Jeg har lige sat mit til, og der er ikke tryk nok på, så jeg skal have tønden højere op og stå, men hvor højt er det nødvendigt ?
Hilsen Randi
Skrevet af: Boi Jensen, 13. maj 2010 kl. 19.01
Hej Tony og andre i vandingsdebatten.
En simpelt og godt system, der ikke stopper til er at sætte 25 eller 32 mm PEL-rør på en hane og koble det til regnvandstønden - og så bruge 6 mm PEL-rør der med et værktøj skubbes ind i huller i den tykke del. Hvis 6 mm rørene er lige lange, og sidder i samme højde, vil de give lige meget vand pr. rør. Bruges et eller flere rør ikke, bøjes de og lukker når de bindes sammen. Du kan så via hanen dosere, hvor hurtigt vandet må løbe til de enkelte vandingssteder.
Du kan også bruge drypvandingsslanger og der findes nogle ganske udmærkede, der hedder T-tape - der skal bare købes rigtig mange meter, for at prisen er rigtig, men kan du bruge noget, der har været i brug, har jeg næsten altid nogle rester. Der er dryphuller for hver 20 cm og slangerne kan kobles sammen med alm. halv tommer haveslange.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Anja Egeriis, 13. maj 2010 kl. 19.14
Hej Randi -
der er vel omkring 30-40 cm niveauforskel ned til drivhuset, så det er ikke alverden... Min løsning er meget lavteknologisk - bare en slange i beholderen - sug, til det løber, og sæt siveslangen til.
Der er en stophane, der hvor siveslangen starter, og da jeg jo let kan se, hvor meget vand, der løber fra tanken, er det let at vande med det antal liter, som man nu synes...
mvh
Anja
Skrevet af: Randi Lauridsen, 13. maj 2010 kl. 23.30
Hej Anja
Det er ca. den højde som min tønde står i. og det siver da også, men det går godt nok langsomt, jeg er ikke sikker på at den vil kunne følge med til 22 tomater og 2 agurker. Jeg forsøger at få den højere op, så må vi se om det hjælper.
Boi, det lyder interessant med de PEL rør, absolut noget der skal undersøges, hvis siveslangerne ikke kommer til at virke ordentligt. Specielt er det interessant at løsningen ikke er følsom overfor urenheder.
Hilsen Randi
Skrevet af: Henrik Andersen, 23. juni 2010 kl. 12.10
Hej
vander også med siveslange fra vandtønde,tønden er hævet 50 cm over jorden har 7,5 m siveslange som er gravet ca 5cm ned i jorden, tønden 270 l. kan tømmes gennem slangen på 3,5 døgn, så jeg har ingen problemer med at få det til at løbe.
Ved ikke om tråden også omhandler gødning, men kunne godt bruge et tip til hvordan der kunne lavet autom. tilsætning af gødning ?
Mvh. Henrik
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.