Skrevet af: Rikke Nielsen, 25. marts 2010 kl. 10.44
Vi vil gerne sætte et drivhus op på en allerede eksisterende "terrasse". Terrassen er belagt med 40x40-sten.
Hvordan fastgør man drivhuset? Skal man stadig vælge at have sokkel under drivhuset?
Skrevet af: Søren S Duun, 25. marts 2010 kl. 12.06
Jeg vil hel klart sørge for at mit drivhus både har en sokkel og nogle ben nede i jorden . Soklen sikre at drivhuset står plan og benene at det står fast . Selv om det virker robust og tung, når det er samlet kan en storm godt ødelægge meget og kommer der først vrid i aluminiumen er det næsten ikke til at rette op på igen . Desuden kan der også ryge nogle ruder. Med tiden kan det bliver dyrt, hvis ikke man har gjort forarbejdet godt nok .
Det du kan gøre er at du piller de sten op, hvor hjørnestolperne står og fastgøre drivhuset . På den måde kan du bruge den faste belægning og fastgøre drivhuset .
Skrevet af: Svend Høst, 25. marts 2010 kl. 14.31
Du kan godt sætte drivhuset direkte oven på fliserne , det giver dog lidt lavere lofthøjde , du behøver ikke at fastgøre det , det er tungt nok til at blive stående , mit eget drivhus står løst oven på fliser og der var det eneste drivhus her i området som ikke blev ødelagt i 1999 orkanen , det var dog blevet skubbet en halv meter og drejet 30grader, men ikke et eneste glas var gået , men hvis det var fastgjordt og ikke kunne give efter for vindstødene , så var det også blevet ødelagt , Jeg skulle bare pille glasene ud og flytte alu skelletet
tilbage , og montere glasene igen , et par timers arbejde.
Mvh. Svend Høst
Skrevet af: Søren S Duun, 25. marts 2010 kl. 16.05
Mit egen drivhus står også på nogle fliser , men i en krog, hvor der ikke kommer så meget vind . Men jeg vil alligevel ikke anbefale andre at gøre det . I byggemarkederne og i Bilka står de også bare på fliser . I hvertfald er det en ekstra sikkerhed at fastgøre det og ved at sætte det på en ramme bliver det som Svend nævner, lidt lavere. Det allervigtigeste er at sætte det 100% plan, da det bliver umuligt at få glassene til at passe . Hvis i kender der har opsat drivhus før kan i tage denne med på råd .
Skrevet af: Søren S Duun, 25. marts 2010 kl. 16.07
Hov, ved at sætte det på en ramme bliver naturligvis lidt højere............og ikke lavere .
Skrevet af: Rikke Nielsen, 25. marts 2010 kl. 18.17
Vi har snakket om at bore huller i belægningen og så fastgøre drivhuset på den måde. Kan man det?
Skal man så sætte sokkel under eller ej?
Skrevet af: Jesper D., 26. marts 2010 kl. 10.35
Rikke, ja det kan man godt.
Jeg har først lagt en belægning med havetegl.
Så har jeg lagt bundrammen fra drivhuset ud og markeret hvor hjørnerne er.
Derefter har jeg taget de tegl op der hvor hullerne skulle være og så lavet et dybt huld med et pælebord.
Så er bundrammen gjort fast ned i betonen og teglene skæret til og lagt ned igen.
Denne løsning har virket fint til mit drivhus
Du kan se et par billeder her:
www.9haven.dk/drivhus-under-opf%C3%B8relse/
www.9haven.dk/drivhus-under-opf%C3%B8relse-2/
Skrevet af: Lilium J., 27. marts 2010 kl. 18.59
Fundament er en vigtig del af konstruktionen.
Jeg mindes stadig den dag, da jeg blandende 18 tons cement til min sokkel i mit 5 x 10 m drivhus i 86. Soklen blev udgravet med spade i ca. 30cm x 80cm`s dybde.
Selve støbningen foregik fra tidlig morgen til kl. 22 om aftenen / to mand )-jeg sov rigtig godt om natten, men kunne ikke løfte armene næste dag!
Det havde ingen skade efter 99 stormen og står stadigt brugbart omend det som et drivhus af trækonstruktion er ved at være bedaget af sine snart 25 år.
Skrevet af: Karna Maj, 28. marts 2010 kl. 17.30
Forsikringsmæssigt kan det være et krav, at drivhuset står fast på sokkel eller lignende. Spørg forsikringsselskabet om betingelserne.
Nogle forsikringsselskaber kræver også, at de er orienteret om et evt. drivhus på grunden, for at det er dækket. I nogle forsikringsselskaber skal man tegne tillægsforsikring, hvis drivhuset skal dækkes.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.