Forum

Stor væltet hængepil – kan det reddes?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Martin Vædele, 19. november 2009 kl. 11.28

Hej

Stormen i går tog desværre min (meget) store hængepil med sig. Træet er ca. 12-14 meter højt og vi ved at det har været væltet et par gange før (vi har kun ejet huset et års tid).

Rodnettet er rykket op men synes nogenlunde intakt. Kan man rejse sådan et træ op igen (ved kran) og vil rodnettet blive så stærkt at det kan modstå en ny storm?

Jeg er godt klar over at den fornuftige og nemme løsning er at fælde det gamle og købe et nyt træ, men vi er meget glade for træet og vil være kede af at miste det til fordel for et mindre træ.

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 19. november 2009 kl. 12.42

Hej

Hvor ærgeligt at miste sin dejlige store hængepil. Det er næsten ikke til at holde tanken ud, at »landskabet« i haven ændrer så voldsomt udtryk, som når et stort træ forsvinder.

Jeg tror ikke, at rødderne vil vokse godt fast igen - jo måske, hvis der ikke i de kommende måneder kom vindtryk på igen. Men det gør der jo, masser af gange med kulingstyrke hen over vinteren. Roden vil stå og rotere og evt. nye små rødder vil blive ødelagt.

For mange år siden væltede et hegn et mindre pæretræ i min have. Det blev sat op igen, fik en pæl, og det var i det tidlige forår. Det voksede næsten ikke ud af stedet den næste halve snes år og da jeg gravede det op sidste år, havde rødderne slet ikke ordentligt fat i den side, hvor rodklumpen var rykket op.

Men hængepil er måske villigere til at sætte nye rødder end pære.

Jeg ville nok ikke vælge at forsøge at rejse det igen. Denne gang kom ingen til skade. Men kan du være sikker på det næste gang.

Og endelig vil I hurtigt vænne jer til det åbne areal og begynde at se nye muligheder her.

Med venlig hilsen
Karna Maj

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 20. november 2009 kl. 11.14

Jeg vil give Karna ret i at i ikke får noget godt resultat ud af , at forsøge at redde det . Normal vil et piletræ af den størrelse stå fast . Men det er svært at sige hvorfor det ikke gøre det . Om der er gået sygdom i rødderne, ( som regel svamp )
Eller om træet har fået mange rusketure af vinden, at det er knækket længere nede . Man muligvis se årsagen, hvis man trækker træet op med rode .

Skal du have en kranbil ind , kan den ødelægge mere end , hvad godt er Hvis ikke der ligges køre plader ud, kan det opstå traktose . Så hellere fæld det , selvom der bliver et tomrum .

Når kommunerne fælder store træer, planter de som oftest flere små træer for at udfylde dette tomrum , som bliver . Efter en 8 - 10 års periode fælder de så nogle af træerne og på dem måde for de skabt nogle fine træer med tiden . Træerne skal helst beskæres eller fældes inden de vokser for meget ind i hinanden , så bliver kronen oftest skæv og bart i den side hvor der før stod et træ .

Piletræer er meget nemme at stikling formere og i kan sagten lave en masse nye træer af det gamle træ .

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 20. november 2009 kl. 21.29

Hvis du vil prøve at redde træet, vil jeg give det en kraftig beskæring inden, så vinden ikke har så nemt ved at få fat i den igen. Pil har normalt nem ved at gendanne rødder / danne nye rødder. Det vil være en fordel at forhindre den i at få for stor krone de første par år, så en styning hvert efterår er en fordel, for at få den til at vokse fast igen. Tilvæksten på en stynet hængepil er ofte 2 m eller mere det første år.

Nyt svar til emnet »Stor væltet hængepil – kan det reddes?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Stor væltet hængepil – kan det reddes?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider