Skrevet af: Stina H., 12. maj 2009 kl. 20.00
Jeg er den heldige indehaver af en smuk opstammet syren, og en alm syren. Efter flytning er jeg startet forfra med haven og min alm syren er ikke mere end et par spinkle grene med blade på... Skal den beskæres eller skal den passe sig selv hele livet, og hvordan og hvornår skal den ifald beskæres?
Jeg har også en opstammet i en stor krukke, den er vokset til gennem de sidste 3 år, og blomstrer smukt :O) Skal den beskæres og ifald: hvordan og hvornår?
Jeg håber, der er nogle der kan give mig råd og vejledning så jeg kan få glæde af mine planter mange år frem.
Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 12. maj 2009 kl. 21.04
Hej stina.
du kan beskære en syren efter blomstring, så vil den lige kunne nå at skyde nogle nye grene der kan give blomster året efter. husk at gøde og vande godt når de nye skud er begyndt at bryde.
Men det er jo ikke nødvendigt at beskære den, hvis planten ikke er blevet for høj eller ellers ser godt ud.
hvis man beskærer den vil den typisk blive noget bredere og mere tæt.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.