Planter til jordforbedring i dybten

Vi har bygget nyt hus med jordvarme. Der er tung våd lerjord og jeg vil gerne jordforbedre i dybten inden jeg planer græs, da jeg tror der er opstået traktose under byggeriet. Jeg har dog ikke meget lyst til at grubbe, da der ligger ret mange rør i jorden, bla. jordvarmerør under det meste af vores kommende græsplæne.

Er der nogen der kender nogle planter der kan bruges til at løsne jorden i dybten inden jeg sår græs?

Hej Hanne.

Flere års forsøg med efterafgrøder i landbruget har vist, at den bedste plante til jordforbedring i dybden, som du efterlyser, er olieræddike. Den vokser meget hurtigt til, så du burde kunne nå at få en god virkning og nå at så græs i august–september, hvis du sår olieræddiken her i foråret.

Mvh. Hans

Jeg ville også anbefale dig at så lucerne, som også kan gå i dybden og hente mineraler op til overfladen. Desuden kan den tåle at blive klippet ned flere gange. Hvis du vil have en, der som lucernen, der også kan indsamle kvælstof, også giver en flot blomsterflor skal du så gul lupin. Rødkløver har også en pælerod og kønne blomster og kan indsamle kvælstof til gavn for græsset, men kommer ikke så lang ned i dybden med sine rødder.

Olieræddike er også god, men kan ligesom lupinen ikke tåle at blive klippet ned. Derfor ville jeg nok vælge lucerne da du kan så den samtidig med græsset. Klipper du græsset og lucernene skal du ikke gå længere ned en 6–8 cm det første år og længere ned det efterfølgende år.

Skal du bruge meget af disse frø skal du købe dem i din nærmeste korn og foderstof og ikke i de små poser som sælges i detailen, da de kilo-mæssigt er alt for dyre...Held og lykke med det.

Jeg ville også anbefale dig at så lucerne, som også kan gå i dybden og hente mineraler op til overfladen. Desuden kan den tåle at blive klippet ned flere gange. Hvis du vil have en, der som lucernen, der også kan indsamle kvælstof, også giver en flot blomsterflor skal du så gul lupin. Rødkløver har også en pælerod og kønne blomster og kan indsamle kvælstof til gavn for græsset, men kommer ikke så lang ned i dybden med sine rødder.

Olieræddike er også god, men kan ligesom lupinen ikke tåle at blive klippet ned. Derfor ville jeg nok vælge lucerne da du kan så den samtidig med græsset. Klipper du græsset og lucernene skal du ikke gå længere ned en 6–8 cm det første år og længere ned det efterfølgende år.

Skal du bruge meget af disse frø skal du købe dem i din nærmeste korn og foderstof og ikke i de små poser som sælges i detailen, da de kilo-mæssigt er alt for dyre...Held og lykke med det.

Luzerne er også rigtig god til at gå i dybden. MEN, den er meget længere om at etablere sig. Den skal helst ligge urørt i 2–3 år, eller kun slås af 2–3 gange om året, hvis der skal være fuld dybdevirkning. Hvis der skal etableres græsplæne i dette år, får man ikke den ønskede virkning. Problemet med olieræddike er, at der er ved at udsolgt af frø i hele EU. Alternativt bruger vi gul sennep, som er lidt ringere, men også når fuld størrelse på 2–3 måneder.

Mvh. Hans

Olieræddike kan skaffes i større partier fra landbrugets frøgrossister. Gem i fryseren, og du har efterafgrøde til mange år frem.

Det er korrekt at olieræddike har udvist bedst evne til at opsamle overskydende næringsstoffer, og derfor er den eminent som efterafgrøde, sået sidst i juli og august.

Men er der som her svært gennemtrængeligt jordlag – traktose – bør du dyrke pælerodsplanter. I naturen er agertidsel fx indikatorplante på jordarealer med hård jordbund, efter denne kolonialisering følger andre arter, der trives i de huller pæleroden – eller rettere mikroorganismerne efterlader, der hvor pæleroden først trængte igennem
Men hvorfor ikke blande olieræddike, gul lupin og fx vikke. Jo flere arter, des rigerere gennemtængning af jorden. Desuden øges den mikrobielle mangfoldighed ved flere arter. Bland lidt solsikker imellem.

Mekanisk er det en fordel at få en anlægsgartner til at grube jorden for at bryde traktosen.

På svære lerjorde bør der anvendes etårige arter, der fryser ned med vinterens kulde. Fortsættes væksten vinter/tidligt næste forår, hindres frigivelsen af organisk kvælstof. Dette bør undgås på ler. Kun sandjorde med større risiko for udvaskning bør tilsås med overvintrende arter.

Anvendes alligevel flerårige arter, skal der nedmuldes i stedet i januar måned, hvilket kan give nye traktoseproblemer, hvis der arbejdes i våd jord. Derfor de etårige arter.