Forum

Opstamning af cypres

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Bente, 13. februar 2009 kl. 14.19

Vi har 10 cypresser langs stakittet ind mod naboen, de mellem 2.5–5 meter høje og fylder efterhånden godt i breden også. Men samtidig skærmer de jo perfekt for kig ind på terrassen. Mit spørgsmål er nu om jeg kan opstamme dem når de er så store og samtidig beskære toppen på de højeste således at de bliver lige høje?

Nogle af træerne består 3 mindre stammer istedet for en stor. Hvad gør man i de tilfælde?.

Håber nogen kan svare mig på spørsmålene. Alternativt må de fjernes helt.

På forhånd tak

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 13. februar 2009 kl. 18.02

Du kan sagtens opstamme dine cypresser. Det gør ikke spor, at der er flere stammer på hver enkelt træ, det er kun en ekstra charme som du vil se, når arbejdet er gjort færdig. Det kan også godt lade sig gøre at fjerne selve topskuddet, men du skal være opmærksom på, at når du gør det, vil de gro mere i siden og dermed blive bredere. Du kan evt. fjerne skudspidserne på siden af træerne, blot skal du være opmærksom på, at der stadig skal være grønt på grenen for ellers kan den ikke fortsætte væksten.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente, 13. februar 2009 kl. 19.46

Mange tak for svaret.

Kan jeg foretage arbejdet nu her i februar?

Jeg kan se nogle af grenene er brune inderst mod stammen, er det noget der forsvinder?

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 14. februar 2009 kl. 8.22

Ja, du kan godt foretage arbejdet nu i februar. Når grenene er brune inderst mod stammen er det fordi at nålene er døde. Nålene dør efter ca. 3 år fordi de ingen lys får og derfor ikke længere er til nogen nytte for træet. På opstammede stedsegrønne planter vil du altid se, at det inderste af de nederste grene er uden nåle inderst. Det har ingen betydning så længe der er grønne nåle yderst på grenen, men hvis der ingen grønne nåle er, kan du lige så godt skære den af, for så har den ingen funktion for træet længere.

Nyt svar til emnet »Opstamning af cypres«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Opstamning af cypres

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider