Forum

Vildskud på træpæon

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Carina Juul, 19. maj 2006 kl. 7.38

"Jeg har en del pæoner i min have, både bonderoser, silkepæoner og træpæoner. Den ældste af mine træpæoner (ca. 7 år) har i år fået 2 nye rodskud, troede jeg, nu viser det sig at være helt almindelige silkepæoner, som kommer op fra roden. 2 stk., med hver sin knop i toppen. Er træpæonen podet på en silkepæonrod? Og skal jeg klippe dem ned, eller må de godt blomstre sammen med træpæonen, uden den tager skade?"
Sådan skrev Gitte under kommentarer til Camilla Plums pæonartikel.

Jeg skyndte mig og checke mine, og sørme, en var en blanding af træpæon og silkepæon.

Spørgsmålet er så: Kan de trives sammen?

Hvem vinder?

Bare der er nogen, der ved besked. På forhånd tak.

mvh Carina Juul

1 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 19. maj 2006 kl. 19.34

Hej Carina
Træpæoner – de forædlede er podet på silkepæonrødder og roden kan som sådan godt finde på at sætte egne skud. De bør dog fjernes, så det kun er træpæonen, der bliver til noget.

Ideen er at træpæonen skal sætte rod på den del af stammen, der er under jorden, det forudsætter naturligvis at den plantes forholdsvis dybt, så måske skal der en omplantning til – men først til efteråret.

2 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Juul, 19. maj 2006 kl. 21.25

Hej Boi
Jeg har sørme plantet dem så dybt så dybt. Men jeg vil så prøve at fjerne silkepæonen.

Jeg forstår ikke, at silkepæonen kan komme, fordi jeg har jo lært, at pæonen ikke må stå for dybt.

Forresten er jeg glad for at fortælle dig, at alle mine Preziosa vokser som en drøm.

mvh Carina

3 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 19. maj 2006 kl. 21.29

Hej Carina
Det er mægtigt med Preziosaerne – og prøv at grave forsigtigt ned til hvor silkepæonen skyder og bræk skuddet af – dæk så jorden på igen.

Mægtig fint at du har plantet dybt, for det skal det være med træpæonen hvorimod silkepæon og bonderose aldrig må plantes dybere end de stod i potten – så udebliver blomstringen de fleste gange.

4 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henriette, 24. maj 2006 kl. 14.42

Hej

Hvad er forskellen på en silke pæon og en bonderose?

mvh Henriette

5 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 24. maj 2006 kl. 17.09

Hej Henriette
Begge ligner hinanden og her er forskellene. Pæonen er mellem 80–100 cm høj har blanke blade og forholdsvis opret i vækst og blomstrer i juni – typisk 1–2 uger efter bonderosen.

Bonderosen er ca. 60 cm høj, har matte blade og forholdsvis bredtvoksende. I Bonderoser findes ikke det voldsomt store udvalg, hvorimod der er utallige krydsninger (hybrider) at vælge mellem i Pæoner og der kommer stadig flere til.

6 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle-Sofie, 24. maj 2006 kl. 19.07

Man kan kende forskellen ved at bonderoser selvfølgelig kommer tidligere, men der er også større i skud og knop end pæonerne.

Vh Helle-Sofie

7 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Leo Rasmussen, 11. juni 2007 kl. 22.04

Hvordan behandler man en træpæon?

Skal man nippe de visne blomster af eller passer den sig selv?

Vi har lige købt hus hvor der både er bonderoser, pæoner og en enkelt træpæon, men vi er lidt usikre hvordan vi skal passe dem.

VH Leo

8 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Malene Hermansen, 26. april 2008 kl. 9.16

Hvilken jord er bedst egnet til silkepæoner og bonderoser.Er der særlige hensyn der skal tages for en nybegynder.

Mvh Malene

9 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 26. april 2008 kl. 21.39

Hej Malene
Jorden må gerne have et vist lerindhold – ellers er det vigtigt at den er dybt muldet og ikke tørrer ud.

En enkelt vigtig ting er, at den visne top skæres af i efteråret og fjernes, enten skraldespand eller brændes, da den ofte indeholder store mængder svampesporer, der kan smitte næste års skud, hvis den bliver stående vinteren over.

www.de-gamle-sorter.dk

10 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jette Pensholt, 22. maj 2008 kl. 11.06

Er der nogen der kan fortælle hvorfor en træpæon satter knopper for at knopperne, inden de blomstrer tørrer ud?

Jeg har haft 3 træpæoner i år der gjort det.

11 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Juul, 22. maj 2008 kl. 14.36

Hej Jette. Jeg tror det er fordi, der kom så sen nattefrost, det samme skete hos mig, jeg tror ikke, de er tørret ud, men frosset ud!

mvh Carina Juul

12 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Juul, 22. maj 2008 kl. 14.38

Hej Boi, tror du det er gavnligt at blande ler ned i skovmulden til mine træpæoner, jeg kan ikke prale med stor vækst, og der er højst 4 blomster i hver plante.

mvh Carina

13 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 22. maj 2008 kl. 18.00

Hej Carina
Helt rigtigt – har du plantet dem i skovmuld, vil de have rigtig godt af en masse ler i undergrunden, leret kan indeholde en masse fugt og næring og vil gøre at planterne trives meget bedre.

14 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Juul, 23. maj 2008 kl. 7.52

Tak Boi, jeg vil straks følge dit råd
mvh Carina

15 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jette Pensholt, 23. maj 2008 kl. 9.31

Hej Carina

Tak for hurtigt svar. Der er bare det problem at de 3 der aabsoberede knopperne også gjorde det sidste år. Jeg har gravet dem op og sat dem i potter så de kan danne en nyt godt rodnet. Kan det være fordi jeg ikke havde fået dem plantet dybt nok?

Hilsen Jette

16 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Juul, 23. maj 2008 kl. 10.39

Hej Jette
Jeg har lært (af Boi Jensen) at planterne skal dybt i jorden, da de ellers både kan fryse væk eller sætte vildskud fra den pæon, de er podede på. I dag har jeg så lært, at der skal ler i jorden, jeg havde nogle ruller ler fra jul, som jeg har hakket i stykker og gravet ned ved rødderne. Måske er de træpæoner nogle vanskelige fætre, jeg har flere som har været år om at bare blive noget.

Men der er et par stykker der blomstrer lige nu, og bare en enkelt blomst er ulejligheden værd.

Held og lykke
Carina

17 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jette Pensholt, 23. maj 2008 kl. 18.01

Hej. Jeg har også en der står med 6 kæmpe blomster, hvid, men den sætter vildskud og jeg er bange for at grave den op og sætte den dybere. Det er 3 år jeg har den og den har blomstret hvert år. Derfor forstår jeg ikke hvorfor den ene kommer så godt og de andre arter sig ikke særligt godt. Jeg vil prøve det med ler også inden jeg sætter dem igen.

18 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lasse Hansen, 10. september 2008 kl. 10.12

Hej. Jeg har købt et hus hvor der står en flot gamel træpeon. Her i det sene forår kom den med at hav af flotte blomster (mindst en 40–50 stykker). Det er bare så uheldigt, at den står enormt meget i vejen for vores planer for haven. Derfor vil jeg høre om der er nogen der ved om man kan flytte dem? og om de kan beskæres? Den står nemlig nærmest som om den var todelt fordi den sikkert har overblomsteret sig da den var ung. Yderliger vil jeg gerne høre om der er nogen der har erfaringer med at tage stiklinger fra deres træpeon og pode?

19 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Jensen, 27. maj 2009 kl. 16.51

Kan man mon ifm flytning af træpæon grave den yderligere ca 30 cm ned i jorden? Den har 3 forgreninger og i år 14 kæmpestore hvide blomster, så store at de næsten slås i stykker af blæsten, derfor vil jeg flytte den til et mindre forblæst sted, og gerne gøre den lavere.

20 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Laugesen, 27. maj 2009 kl. 18.19

Ja det kan du godt og den vil udvikle rødder på det stykke som du har gravet den længere ned.det er min erfaring.

erik

21 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helene Hansen, 26. oktober 2009 kl. 10.16

Hej.

Hvad er en træpæon?

Vi har et aflang bed, hvor vi har tænkt på at placere en række ens pæoner.

Sol formiddag og middag. Delvis skygge hen på eftermiddagen.

.

De skal helst være ca. 90 cm høje. Mørk- røde af en slags. Velduftende. Pæne buske. Smukt løv. Længeblomstrende. Sunde og nemme at passe. Har I et bud?

Mvh. Helene

22 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lasse Hansen, 26. oktober 2009 kl. 16.55

En træpæon er en permanent busk. De andre typer visner jo væk hver efterår, men denne bliver stående lige som andre buske... Den kan blive ca en meter høj og ca 2 meter i diameter... den findes i flere faver, men ved ikke om mørkerød er en af dem, den jeg har er hvis med mørke flammer i blomsterne... den er et enormt imponerende syn når den blomster, men desvære er det kun 1–2 uger i forsommeren... men WOW hvor er den dog også flot der når den står med sine hundredevis af store flotte blomster.

23 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Jensen, 27. oktober 2009 kl. 10.21

Enig med Lasse: busken er meget smuk også i sin opbygning. Og også resten af året, når den står med sine flotte brune frøstande.

24 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bent Mogensen, 11. april 2012 kl. 11.45

En ung ranglet træpæon alene i et firkantet bed ser lidt alene ud.
Findes der gode bundplanter eller vil de hæmme buskens vækst?
Hilsen Bent Mogensen

25 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ulla Larsen, 23. juli 2012 kl. 21.29

Den træpæon der har de kæmpe kridhvide blomster, er der nogen der har navnet på den?
HIlsen Ulla.

Nyt svar til emnet »Vildskud på træpæon«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Vildskud på træpæon

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider