Skrevet af: Louise, 17. juni 2005 kl. 6.55
Hejsa
Hvilke roser egner sig bedst til et espalie op af en væg.
De skal stå langs huset sammen med en masse andre roser, mener at de hedder "Tom"...
og kan det godt lade sig gøre at plante roserne nu her midt/slutningen af juni?
Kan man plante flere slags roser op ad samme espalie?
Er der andre ting jeg bør tage højde for?
Hvad vil i anbefale til en ny hus ejer uden grønne fingre ;o)
MVH
Louise
Skrevet af: ’Trine Petersen, 17. juni 2005 kl. 12.30
Hej Louise
Prøv at besøge Rosenposten.dk
Der kan du finde alle mulige og umulige roser og beskrivelser af dem. Jeg vil helt klart anbefale dig at vente med at plante roser til oktober, måske november månde jo længere du kan vente jo bedre. At plante lige nu kræver vand,vand, vand hele sommeren og min erfaring siger mig at roser plantet nu er mindre robuste end roser plantet i efteråret og de vokser sig ikke større fordi du planter nu. Du kan sagtens plante flere roser sammen, men vær opmærksom på om den ene er en "sart model" og den anden en "børste" for så bliver den sarte hurtigt udkonkurreret!
Jeg vil anbefale dig at gå efter sunde roser der ikke kræver konstant pasning og pleje når du er nybegynder!
Og så vil jeg sige at denne side er genial til at hente gode råd. Og så skal du på biblioteket og låne bunker af havebøger det er både hyggeligt og lærerigt. Og så skal du spørge, spørge, spørge når du får mulighed. De fleste haveinteresserede vil hellere end gerne fortælle om deres have og erfaringer!
Held og lykke og pas på den lille bille der inficerer dig med haveafhængighed og lyst til ukrudtslugning! (Det kan ikke helbredes!)
mvh
Trine
Skrevet af: E. Møller, 17. juni 2005 kl. 14.40
Jeg har udmærkede erfaringer med at plante pottede roser nu men de skal have en spand vand om ugen.
Jord hvori der har groet roser bliver "rosentræt", så jeg ville nok grave noget frisk jord ned om den nye rose (lerjord er bedst, men ellers bare noget nyt jord).
Hvis de skal gro sammen, så er det en ide at vælge en rose med cirka samme højde, så de ikke kvæler hinanden.
Man kan også plante clematsis sammen med roser, det er også meget smukt...
Skrevet af: Winnie, 27. juni 2005 kl. 17.20
Du kan også gå ind på www.lundhede.com og se deres beskrivelser af div. slyngplanter/-roser. De har nogle meget gode beskrivelser til rigtig mange af deres planter. God inspiration at hente der.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.