Rugosaroser, rynket rose eller hybenrose – kært/hadet barn har mange navne.

Rugosarose, breder sig primært med udløbere, krybende jordstængler, men kan også så sig selv og kan trives under de mest spartanske forhold. Både på sandede jorder, på vindudsatte og tilmed også på skyggede steder. Beskæringen kan foretages med alle forhåndenværende redskaber – inklusive buskrydder.

Rosa rugosa ‘Dagmar Hastrup’ Foto: Jane Schul

Vi har fået planten fra Kamtjatka; den kom til Europa i 1796, her til landet i 1845 og har i særdeleshed været dyrket op gennem 1900-tallet. Et godt eksempel på brugen af den er til sandflugtsbekæmpelse. I forbindelse med etableringen af klitlandskabet i Køge bugt strandpark, der blev indviet så sent som i 1980 blev planten brugt sammen med havtorn til at holde på sandet. Den er altså ikke blevet smuglet ind, har ikke sneget sig over grænsen, men er bevist blevet brugt – også af offentlige myndigheder – til plantning i områder, hvor ikke meget andet kan gro. Og det gør den så også. I dag bliver den betegnet som landskabsukrudt – på linje med bjørneklo og japansk pileurt og bandlyst alle vegne. Ikke bare til brug i klitterne.

Rosa rugosa, hyben. Foto: Jane Schul

Det er lidt problematisk: det en af de sundeste, mest længeblomstrende og duftende roser, endda -buske, man kan plante. Den får tilmed fine høstfarver. Af samme årsag optræder Rosa rugosa ikke bare som art, men indgår også i en lang række velfungerende krydsninger og hybrider og derfor er den generelle bandlysning – især af planten til havebrug og til brug i bymæssige omgivelser – lidt ærgerlig. Plantes den på normale, gode jorder (som vi alt andet lige har mest af her i landet – vi er jo et landbrugsland) er udløberdannelsen langt mindre end på sandjord. God jord modvirker i sig selv tilbøjeligheden til udløberdannelse. For alle udløberdannende planter.

Rosa rugosa ‘Schneezwerg’ Foto: Jane Schul

Vil man derfor gerne have rugosaroser i haven – de har som sagt rigtig mange gode egenskaber – kan der fås sorter, der enten har begrænset udløberdannelse eller som kun danner få hyben = frøkilder. Er man bange for frøspredningen, er der nemlig adskillige sorter, som ikke får hyben eller kun danner meget få. Endelig danner mange andre ikke-hjemmehørende roser også hyben, uden at de af den grund er blevet invasive. Så det er næppe rosens hyben, der er det største problem. Her er et lille udvalg af smukke, sunde og problemfrie længeblomstrende roser, som kan beskæres med en hækkesaks eller buskrydder, hvis det skulle blive nødvendigt. De her nævnte blomstrer og dufter fra juni og mere eller mindre til frosten kommer.

Skulle man uforvarende have fået de rynkede roser inden for havelågen – og er man mest interesseret i at komme af med dem – er der desværre ikke meget andet økologisk at gøre end at fatte spaden. Alle skud skal graves op og bekæmpelse skal foregå over en periode på mindst to år, før livet for alvor bliver taget af det robuste rodsystem. Fræsning skal man holde sig langt fra. Det vil normalt bare medføre en vegetativ opformering af rodskuddene.

En mindre køn, men også mindre arbejdskrævende metode kan være at lukke alt lys ude fra skuddene ved at dække jorden effektivt og tæt med ukrudtsdug eller lignende. Kommer der ikke lys til planten vil det også ende med at udmarve den helt. Igen – der skal tid til – lige så lang tid som for opgravningens vedkommende. Altså mindst to år. Dugen kan heldigvis dækkes med flis, jord eller bruges til fladekompostering. Husk bare aldrig at stikke i den med greb eller lignende. Kommer der hul, kommer der også let lys!