Tobakspibeplante

Tobakspibeplanten er en rigtig skovklatrer. I de store blandede løvskove i det nordøstlige Amerika kan man finde træer, som er helt dækket af de store hjerteformede blade. Det er en plante, som trives bedst i en god skovjord, hvor rødderne er beskyttet mod kraftig sollys. I naturen vokser den i skovbrynene og ved flodbredder, hvor jorden aldrig bliver tør.

Tobakspibefamilien

Aristolochia macrophylla er det botaniske navn, og den er i sin egen familie: Tobakspibefamilien, hvor der ud over denne slægt også findes hasselurt. Der er rigtig mange arter i slægten, og mange af dem er tropiske eller subtropiske. På det danske marked findes også en anden tobakspibeplante, manchurisk slangerod, Aristolochia manchuriensis, som ligner A. macrophylla rigtig meget, den er dog lidt dunet på undertiden af bladene og på stænglen, og blomsten er en smule større.

I Danmark har vi en enkelt Aristolochia art, som kaldes hjertebladet slangerod, Aristolochia clematitis, den er fredet, men kan købes i enkelte planteskoler. Det er ikke en klatreplante, men er en opret staude med små gule tobakspiber. Den findes på enkelte lokaliteter, men er sandsynligvis ikke hjemmehørende, men stammer fra Balkan.

Højt til vejrs

Stænglerne behøver ikke kun at klatre opad, de kan også hænge ned fra en pergola – om efteråret er det et smukt syn med gule blade i solen, og når vinden blæser, rasler det gule halvtørre løv. Foto: Karna Maj

Tobakspibeplanten er virkelig en klatrer som vil til vejrs, den snor sig om hvad, der er muligt: træer, buske, nedløbsrør, alt hvad der er indenfor rækkevidde. Den snor sig med sine grønne stængler, som med alderen bliver helt træagtige. Med lethed kan den kravle 10–20 meter op, og den kan komme langt omkring.

Bladene er store grønne og hjerteformede. Den kan stå med grønne blade til hen i november, bladene bliver efterhånden lidt gullige, inden de falder af.

Blomsterne lægger de fleste ikke mærke til, men om sommeren i juni–juli står den med små grønbrune pibeformede blomster. Blomsterne er gemt bag de store blade, så det er som regel kun børn, og folk der ved at de er der, som opdager dem.

Tobakspibeplanten i haven

I haven kan man bruge tobakspibeplanten på mange måder. Man kan lade den vokse op ad et træ eller en busk og på den måde skabe en spændende naturlig skulptur. Man kan lade den vokse op ad en pergola eller et plankeværk. En sjov virkning får man ved at lade den slynge sig op ad en høj stolpe, den vil så stå som en slank grøn obelisk og virkelig give haven karakter.

Tobaksplanten er en flot klatreplante til haven – her brugt på en pergola. Foto: Karna Maj

Plantning

Det er på ingen måde en besværlig plante. Når man planter den, skal den have godt med vand, så den kan udvikle et godt rodsystem. Den første sæson er der som regel ikke den store vækst, men anden sæson kan den virkelig tage fat. Den er meget tolerant både med hensyn til jord og lys, når bare den har fået dannet et godt rodsystem.

Beskæring er ikke nødvendig

Tobaksplantens stængler bliver også yderst dekorative med årene. Her på vej op i et et stort træ. Foto: Karna Maj

Den skal ikke klippes ned, men hvis den knækker, eller er kraftig skadet, kan man skære den til grunden. Ønsker man at skære den helt ned, er det bedst at gøre det om vinteren. Den vil så skyde fra grunden, og allerede anden sæson efter en nedskæring, vil den som regel have nået samme højde som før nedskæring. Hvis der er enkelte grene som stritter, kan man flette dem ind i fletværket, eller man kan klippe dem af. Det bedste tidspunkt at beskære den er om sommeren.

Formering

Tobakspibeplanten er let at formere. Vil man lave en enkelt plante, kan man lave den ved aflægning. En af de nederste nye grene bøjes til jorden og et stykke af stænglen dækkes med jord og en sten lægges på. Efter en sæson er den klar med en ny rod. Man kan også lave den ved urteagtige stiklinger. Kan man skaffe frø kan det også lade sig gøre.

Efterårsblade på en dejlig oktoberdag. Foto: Karna Maj