Almindelig Slangehoveds blomster changerer i farverne lilla, blå og lyserød.
Det første år står slangehoved kun med en roset, og først andet år skyder den i vejret og blomstrer. Derefter visner den hen og dør, men har sørget for »mange efterkommere« med dens store mængder af frø.
Noget af det bedste ved denne plante er, at den er elsket af humlebier og sommerfugle, så der er en skøn summen af travle bier fra morgen til aften.
Slangehoved i et bed med vilde planter. Foto: Lise Gartmann
Højde: 30–90 cm.
Blomstringstid: Juni–juli. Toårig.
I naturen: Ved grusgrave, skrænter og overdrev.
Dyrkning: Kalkholdig, gruset bund. Trives tørre steder, skal have fuld sol.
Lægeplante: Slangehoved blev i tidernes morgen brugt mod slangebid.
Spiselig: Blomsterne kan spises, og er flotte som pynt på kager.
Redaktionen gør opmærksom på, at planten indeholder pyrrolizidin-alkaloider, der kan medføre organskade ved indtagelse i større mængder og især er giftig for gravide. Fødevarestyrelsen kategoriserer planten som sundhedsmæssig betænkelig og fraråder indtagelse af planten.
Denne artikel er blevet til på baggrund af to sider i Lise Gartmanns bog Vilde blomster i haven, som udkom på Forlaget Siesta i marts 2015.
Almindelig slangehoved. Foto: Lise Gartmann
Blomster og knopper changerer i farverne lilla, blå og lyserød Foto: Lise Gartmann
Søg i forhandlerguiden:
Dyrk med naturen og ikke mod
Alt til den økologiske have
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Prydhaven > Den naturlige have > Slangehoved
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…