Hulrodet lærkespore

I april måned, når løvskovene er fyldt med blomstrende anemoner, vokser der også en smuk lille plante med fligede sartgrønne blade og purpurrøde eller hvide blomster. Det er hulrodet lærkespore, som er en af de vilde stauder, der er meget velegnede i havens skovbundsbed eller under havens hække og buske.

Skovbund i april, hvor hulrodet lærkesporer vokser sammen med bl.a. hvid anemone. Foto: Karna Maj

Hulkravet lærkespore

Hulrodet lærkespore, Coruydalis cava bliver 10–35 cm høj, blomstrer i april–juni med purpurrøde eller hvide blomster, som dufter svagt. Som navnet siger er den 2- 6 cm store stængelknold hul – hulheden opstår efterhånden. Knolden har rødder fra hele overfladen. Navnet fortæller også, at blomsterne har sporer, som hos denne art er nedadrettede. Blomsterklasen indeholder 6–18 blomster. Navnet fortæller også, at blomsterne har sporer, som hos denne art er nedadrettede. Støttebladene i blomsterklasen er helt ægformede og helrandede. Planten visner ned efter blomstring.

Hulrodet lærkespore findes udbredt i den centrale del af Europa og desuden i bjergegne i Sydeuropa. I Danmark, England og Sverige er den indført/indvandret og findes nu mange steder i større bestande. Det er den mest almindelige lærkespore i Danmark, og den findes mange steder øst for Lillebælt, men ikke ret mange steder i Jylland. Se udbredelseskort på Fugle og natur.

Andre arter af lærkesporer

Der findes flere arter af lærkespore i den danske natur: Liden lærkespore, Corydalis intermedia, som kun bliver 5–15 cm, fingerlærkespore, Corydalis pumila, som også kun er 5–15 cm høj og med lige sporer og vifteformede, fligede støtteblade, langstilket lærkespore, Corydalis solida, som er 10–25 cm høj og sjælden i Danmark. Lærkesporer hører til valmuefamilien.

Her vokser hulrodet lærkespore i bunden af en syrenhæk, hvor den breder sig ved selvsåning. Foto: Karna Maj

Hulrodet lærkespore i haven

Hulrodet lærkespore er en smuk lille skovbundsplante med lang blomstringstid i den sidste halvdel af foråret.

Hulrodet lærkespore trives på fugtig, nærings- og kalkrig muldbund i halvskyggede omgivelser. Det betyder, at den kan vokse fint i mange haver og parker. Her er det naturligt at plante den i havens skovbundsbed eller i kanten af hække, busketter og lignende steder med halvskygge, hvor der er et bunddække af visne blade, som holder på fugtigheden og sørger for, at jorden ikke bliver for varm og tør om sommeren.

Hulrodet er en af naturens vilde urter, som man godt kan invitere ind i sin have. Den er ikke aggressiv, men breder sig langtsomt ved selvsåning på steder, hvor der ikke hakkes og kultiveres.

Knoldene kan plantes i efteråret – hvis man er så heldig at finde dem til salg, og de bør ikke tørre ud inden plantning. De plantes et halvskygget sted i ca. 5 cm dybde og med en indbyrdes afstand på 20–25 cm.

Formering

Knolden danner sideknolde, og planten selvsår. Frøene har et olieholdigt legeme på frugten, som myrerne er vilde med, og det medvirker til, at frøene spredes i området. Mange frø havner dog ret tæt på planten, når den visne plante lægger sig ned, og derfor vil man ofte opleve tætte bestande, hvor lærkesporen vokser i naturen – eller får lov til at visne ned i et skovbundsbed, i en hæk eller under træer og buske i haven.

Det er ikke tilladt at grave hulrodet og andre lærkesporer opi naturen, men de kan købes fra frø, eller man kan spørge om tilladelsen hos ejeren til at høste frø.