Kermesbær

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Purpurkermesbær har lyserøde blomster, som begynder at springe ud i starten af juni. Foto: Karna Maj

Amerikansk kermesbær, Phytolacca americana er en staude med en stift opret, busket vækst. Planten kan blive over 3 m høj i USA, men her hjemme når den sjældent over 1,20 m. Arten hører hjemme i USA og de sydlige dele af Canada. Dér findes den på voksesteder i fuld sol eller let skygge, hvor jorden er vedvarende fugtig. Det kan f.eks. være i skovlysninger, langs skovkanter og i vejkanter. Stænglerne er hårløse og lysegrønne, men de bliver ofte røde hen på sommeren. Bladene er lysegrønne og ret smalle med lang spids. Blomsterne kan man se over en lang periode mellem juni og september. De sidder i smalle klaser, som kan være helt stift oprette eller buet hængende. De enkelte blomster er små og sidder på lange stilke ud fra klasens hovedstilk. De er hvide med en lysegrøn tone. Frugterne er bær, som først er grønne og så bliver hvide for til sidst at være blanke og sorte.

Arten purpurkermesbær, Phytolacca clavigera, har lyserøde blomster og meget brede blade. Den stammer fra
Sydøstasien og Kina og er muligvis mere hårdfør end amerikansk kermesbær

Giftig for mennesker

Purpur kermesbær er en flot staude med store blade og ikke mindst glinsende sorte bær i september–oktober. Foto: Karna Maj

Under jorden har planten en tyk rodstok og en dybtgående pælerod. Fra den udgår der et system af grove siderødder, som når vidt omkring. Planten lugter ubehageligt ved berøring, og den indeholder et stort antal kemiske stoffer. F.eks. finder man både i bærrenes kerner og roden et højt indhold af saponinerne phytolaccatoxin og phytolaccigenin, som gør den giftig for mennesker.

Planten har tidligere været brugt i folkemedicinen, men efter en bølge af forgiftningstilfælde i USA i det 19. århundrede er man blevet mere forsigtig med at bruge den. Den moderne, medicinske forskning er i gang med at undersøge de mange indholdstoffer for mulige anvendelser over for virusinfektioner og kræftsygdomme.

Dyrkning i haver

Hvis man ønsker det, kan man dyrke planten på et beskyttet sted, gerne i let skygge, sådan at den ikke rammes af barfrost. Giv jorden et tilskud af godt omsat kompost, sådan at den kan holde sig fugtig over længere perioder, og fjern de kedelige rester, som bliver tilbage efter den første nattefrost.

Frø spredes let

Vær opmærksom på, at fuglene gerne æder bærrene, sådan at frøene spredes overalt i haven. Vær også opmærksom på, at fugleklatter med rester af kermesbær farver ganske kraftigt.