Akelejer lever deres eget liv

Jeg elsker akelejer. De svæver elegant og graciøst over staudebedene, smyger sig frem mellem buske og blade og dukker op på de mest overraskende og dekorative steder.

Akelejer fylder haven med en stemning af sommerdrømme og kærlige narrestreger. Foto: Inge A. Futtrup

Akelejer lever deres helt eget liv og kan ikke sættes i bås. Åh jo, du kan sagtens så eller plante dem pænt på rad og række i indkøbte og foretrukne farver. Men efter et par år finder du dem på opfindsomme pletter rundt om i haven og i helt andre farver og nuancer end de oprindelige. Er du kontrolfreak og har du en utopisk ide om, at du kan bestemme over alting i denne verden, så vil du hurtigt blive irriteret på disse sorgløse kaospiloter, der fletter stængler med såvel skvalderkål som ædle roser. I akelejernes verden er alt muligt og intet forbudt.

Eller måske vil du få dit livs dejligste aha-oplevelse. Måske vil du ligesom jeg opdage, at naturen er langt mere skønhedselskende og kreativ end selv de dygtigste grafikere og designere. Sagen er nemlig, at akelejerne pynter overalt og har denne sjældne evne til at højne omgivelserne. Ja, selv en kedelig trappesten kan blive et trin til eventyret, når en akeleje har sået sig i fugen ved trappens fod.

Akeleje ved trappesten. Foto: Inge A. Futtrup

Akelejer – staude eller flerårig blomst

Akelejer omtales ofte som stauder, men jeg foretrækker at kalde dem for flerårige sommerblomster. Netop som man tror, at en plante har valgt at tage varigt ophold på en særlig velvalgt plads, forsvinder den nemlig igen. Som regel har den dog sørget for, at en ny generation står klar rundt om i haven.

Selvsåede akelejer Foto: Inge A. Futtrup

Akelejer sår sig villigt og formerer sig på kryds og tværs af farver og sorter. Jeg plejer bare at daske lidt til de modne frøkapsler, så frøene spredes – og så lader jeg ellers naturen klare resten. Men du kan selvfølgelig også høste frøene, når kapslerne begynder at åbne sig, og dernæst så frøene på de steder, hvor du ønsker flere akelejer.

Det bedste tidspunkt at så akelejer på er sent om foråret eller tidligt på sommeren – eller om efteråret.

Akelejer er udstyret med sporer. Læg mærke til, hvordan sporerne vender mere og mere udad, jo ældre den enkelte blomst er. Bemærk også de grønne og umodne frøkapsler nederst i fotoet. Foto: Inge A. Futtrup

Akelejer blomstrer første gang i deres andet leveår. Hvis du vil have masser af akelejer hvert år, skal du altså sørge for at så frø 2 år i træk. Ellers vil du kun få mange blomster hvert andet år.

Og så er der det med levetiden. Nogle akeleje-planter bliver rimelig gamle, mens andre takker af efter en enkelt blomstring. Det kan selvfølgelig skabe lidt rod og forvirring i havens blomsterbede, men jeg synes bare, at det gør mit haveliv mere spændende. Jeg behøver ikke plante om eller planlægge en hel masse. Akelejerne klarer det hele så fint på egen hånd.

Akelejerne har givet lidt liv og farver ved den lille bænk. Foto: Inge A. Futtrup

Den enkelte akeleje-plante er farvestabil, men der er absolut ingen garanti for, at en hvid blomst giver hvide unger. Der er faktisk større sandsynlighed for, at afkommet bliver rosa eller mørkeblå. Det afhænger helt af, hvor bien, der bestøver blomsten, har været sidst. Hvis du samler frø fra en enkelt plante, der har stået sammen med artfæller i andre farver, kan du altså få blomster i alle mulige nuancer og farver fra den fine hvide over alle de smukke pastelfarver til den mørke blå.

Der findes et utal af forædlede sorter og hybrider, og jeg kender langtfra dem alle. Men mon ikke denne tofarvede sag er en »Star Blue«? Foto: Inge A. Futtrup

Akelejer findes selvfølgelig også i forædlede sorter og hybrider. Nogle er temmelig farvestrålende i pink og citrongul, andre har dobbelte »skørter« og de fleste har lange sporer. Hvis du kan lide den slags, skal du dog være opmærksom på, at de også krydser sig på livet løs, og som regel bliver de mindre og mindre opsigtsvækkende for hver generation. Personligt synes jeg, at det er en fordel.

De fleste af mine akelejer er rosa eller blåviolette, men det hænder, at der dukker en yndig lyseblå op. Den slags overraskelser elsker jeg Foto: Inge A. Futtrup

Akelejerne i min have hører til den gode gammeldags type, der også findes vildtvoksende rundt om i store dele af Europa. Dens botaniske navn er Aquilegia Vulgaris og den findes i et mylder af varianter, farver og nuancer, der strækker sig fra hvidt over rosa og lyseblåt til violet og mørkeblå.

Akelejer trives i de fleste haver

Akelejer trives under de fleste forhold, bare der ikke er alt for tørt eller konstant fugtigt. De foretrækker halvskygge, men jeg har også en del, der blomstrer fint i såvel fuld sol som skyggefuld skovbund. Samt et par stykker, som har sået sig i de store krukker med roser. Her trives de vældig godt og fungerer som flot opvarmning til sommerens rosenflor.

Akelejer er måske allersmukkest, når de får lov at vokse i en naturvenlig have Foto: Inge A. Futtrup

Det vigtigste for at få succes med akelejer er tilsyneladende en afslappet holdning til havelivet, og takket være den tætte buket af grønne blade fungerer de da også fint i et blandet bunddække sammen med kærmindesøster, storkenæb, påskeklokker og løvefod.

Blomstringen strækker sig over 4–8 uger og starter netop som frugttræerne og forårets farveorgie af hyacinter, påskeliljer og tulipaner takker af – og slutter, når havens roser for alvor folder sig ud. Undervejs i blomstringen får akelejerne i min have bla selskab af fyldige pæoner, ranke iris, brede puder af storkenæb og mægtige valmuer. Forsommer og frodighed i fri udfoldelse.

Akeleje i blandet blomsterbed. Foto: Karna Maj