Sommerfugleblomst

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Sommerfugleblomst er det danske navn for de enårige farvestrålende hybrider af Nemesia, som man i maj måned kan købe som udplantningsplanter.

En blomst fra Sydafrika

Der findes ialt ca. 65 arter af Nemesia i Afrika syd for Sahara. De fleste arter findes i Sydafrika.

Nemesia tilhører maskeblomstfamilien, som f.eks. også omfatter kongelys, ærenpris og torskemund.

Dyrkning af sommerfugleblomst

Sommerfugleblomst kan kun dyrkes som enårig, da den ikke tåler frost. Der findes et stort udvalg af flotte sorter, og man kan selv dyrke dem fra frø, men det kræver forkultivering.

Frøene sås i marts i en god såjord, og frøene skal kun lige være dækket. Spiringstemperaturen skal være jævn og ikke for høj (13–15° C). Spiringstiden er 7–21 dage. De prikles i 5 cm potter, så snart det er muligt, og det kan blive nødvendigt at omplante til 8 cm potter. De forkultiveres under kølige forhold, og tåler ikke for megen varme. og de tåler slet ikke udtørring. I naturen i Sydafrika vokser og blomstrer de i sommerens regntid. De afhærdes meget omhyggeligt over 10–14 dage inden udplantning. De udplantes først ud i bede eller plantekasser og krukker, når faren for frost er ovre. Planteafstand 15 cm.

Planterne bliver op til 20–25 cm høje, men de forskellige sorter har meget forskellig vækstform. Nogle er kompakte og med helt opret vækst, mens andre har tyndere stængler og en næsten krybende vækst. Se et par eksempler nedenfor.

Det er meget vigtigt, at sommerfugleblomster plantes i en god drænet jord et solrigt sted, evt. med let skygge. De må på intet tidspunkt mangle vand.

Sorter

‘Sunsatia banana’

Hybriden ‘Sunsatia banana’ er en meget elegant og spinkel sommerfugleblomst i gullige nuancer. Foto: Karna Maj

Nemesia hybrida ‘Aromatic Blue’

Nemesia hybrida ‘Aromatic Blue’ har en stiv og opret vækst. Foto: Karna Maj

Nemesia hybrida ‘Sunsatia coconut’

Nemesia hybrida ‘Sunsatia coconut’ har tynde stængler og en lidt krybende vækst. Foto: Karna Maj

Der findes rigtig mange flotte sorter i alle regnbuens farver – prøv at søge på Nemesia hybrida på nettet.

Her på siden kan du se et udvalg af sorter, som i sommeren 2005 kunne ses udplantet i Landbohøjskolens Have – den hedder nu Universitetshaverne på Frederiksberg.

Kommentarer

Der er 7 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

Staudestedet

Mange forskellige stauder

Bjarne’s frø og planter

Eksotiske og specielle er vores liv!

FAUSOL A/S

HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Blomstergården

Store samlinger af dagliljer og hosta

Økologiens Have

Frø og blomster, også i haven

Staudemarken

Stauder tilltrækker bier, som bestøver.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Sommerblomster > Sommerfugleblomst

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider