Klimatilpasning i haven 2

Skab mere jungle og naturlighed i haven

Tænker man i havens indretning og plantevalg, er det oplagt at indtænke klimaændringerne fremadrettet, i stedet for at prøve at bekæmpe dem. Det gør haven mere robust. Synlige tiltag giver større opmærksomhed og dermed større værdi. Så snart man ændrer eller tilgodeser noget i haven, så det fremtræder synligt (i stedet for en faskineløsning, der er skjult under jorden), giver det stof til eftertanke, inspiration og opmærksomhed. Der er både tale om æstetisk værdi, men også simpelthen det faktum, at man aktivt arbejder med noget og gør det synligt, f.eks. anlægger kanaler, vandlegeplads, sumpområder i haven og indtænker nye, fugtighedselskende planter.

Eksisterer vand eller vandproblematikker allerede i haven, er det oplagt at inddrage det som et aktivt element. Byd det inden for i haven. Nogle områder oversvømmes helt naturligt på bestemte tidspunkter i løbet af året, på andre steder kan man udgrave en egentlig sø eller et vandhul.

Sumpede områder giver fantastiske muligheder for at etablere sump- og vandtålende planter med de flotteste blomster og bladformer. Man kan skabe spændende og anderledes haver med forhøjede og forsænkede områder, grøfter og vandrender til glæde og leg. Lad trædesten og balanceplanker føre over vandet. Lad haven være en frodig og livgivende oase, der særlig for lidt større børn vil give gevinst til leg og læring om fisk, frøer, insekter og fugle.

Vi kan også lade os inspirere af vandets forskellige tilstandsformer: Is, krystaller, vandets lyd og bevægelser og spejlende virkning. Ved at tænke vand ind som en ressource og som en virkningsfuld faktor i haver, hvor grundvilkårene er forhøjet grundvand eller regelmæssige oversvømmelser, kan vi skabe flere varierede og opfindsomme haverum, der giver masser af rekreativ værdi og levesteder for dyr, fugle og insekter.

Robuste planter
Et godt tip til en klimatilpasset have er at plante naturligt hjemmehørende planter, der kan klare mosten på vore breddegrader – med behørig hensyn til havens jordtype og vækstforhold (lys, skygge, vind, salt).

Vindstærke planter
Planter, der skal kunne modstå barske storme, skal vælges med omhu. Gode eksempler er:

Buske: Hyld, havtorn, hassel
Træer: Røn, elm, tjørn
Stauder: Sankthansurt, engelskgræs, bynke, røllike, strandkål, hindebæger (Bemærk, at der er tale om stauder, der er hjemmehørende ved kysten.)

Tørketålende planter
Lange perioder i sommerhalvåret uden nedbør fordrer også en stor kapacitet hos vores stauder, træer og buske. Smart er det, hvis man kan minimere sin havevanding, selv hvis man har vandopsamling på grunden. Velegnede hjemmehørende planter, der kan tåle langvarig tørke er eksempelvis:

Buske: Gyvel, slåen, hyld, klitrose
Træer: Vortebirk, tjørn, fyr, eg, taks, røn
Stauder: Katost, oregano, limurt, kongelys, blodrød storkenæb, tjærenellike, cikorie

Nye vækstbetingelser til eksotiske planter?

Men mulighederne ved den klimatilpassede have stopper ikke ved de hjemmehørende planter. Et spændende tankescenarie er, hvilke nye plantearter, der kan etablere sig og dyrkes her i landet, efterhånden som de klimatiske forhold ændrer sig. De mildere vintre med færre dage med dagsfrost vil givetvis forlænge vækstsæsonen. Allerede nu hører vi om, at dyrkning af majs på danske breddegrader er mere end fordoblet siden år 2000, hvorimod andre planter får trange kår. Hvis temperaturen stiger, som det forudses, vil specielt rødgran og sitkagran få det svært. Vore dagslængder på den nordlige halvkugle vil jo være uændrede, så planternes adgang til lys vil på et givet tidspunkt være en begrænsende faktor.

Så scenarier om eksotiske planter fra sydligere himmelstrøg, der kan tåle mere vand om vinteren og mere tørke om sommeren, rykker tættere på virkeligheden. Det er faktisk ikke kulden, men fugten, der er den værste.

Planter rådner nemt, hvis jorden sumper i de mørke måneder. Lav derfor et hævet bed eller plant dem på et skrånende bed, så vandet kan dræne væk. Kulden kan afhjælpes ved at dække godt om planterne med granris og blade, og særligt stedsegrønne bør placeres i haven, så de afskærmes mod morgensol i frostvejr med skygge fra høje træer eller bygninger.

Nye eksoter eller planter, der allerede kan vokse herhjemme, men vil få endnu bedre vækstvilkår, kan være: Kalla, kanna, lotusplante, sumpcypres, kaktus, yucca, kinesisk hørpalme, bananpalme, gunnera, bambus, cyclamen, agapanthus, judastræ, bregner, passionsblomst, eukalyptus, sød kartoffel og yams.

Håndtering af regnvand

Helt aktuelt er landets kommuner i gang med at udarbejde klimatilpasningsplaner. Som privat haveejer kan du gøre rigtig meget selv i forbindelse med at aflaste kloaksystemet ved at arbejde med regnvandshåndtering og afkoble dit regnvand fra den offentlige kloak og derved selv tage ansvar for det. Som haveejer kan man få regnvandet til at sive ned i jorden, forsinke det, lade det fordampe eller finde en måde at bruge det på.

At bruge regnvandet som æstetisk og synlig løsning er en oplagt måde at aflaste sin grund for regnvand. En enkel og billig løsning er at anlægge en simpel lukket rende i sin have, der leder tagvandet fra boligen ud i græsplænen, hvor det langsomt siver ned på et lavereliggende areal eller i en forsænkning under børnenes trampolin eller et bålsted.

Har man interesse i planter, kan det varmt anbefales at anlægge et smukt og frodigt regnbed, som tagvandet ledes ud i. Det vil blive havens tilløbsstykke!

Som ekstra bonus i haven ses effekten af dræning af nærliggende områder, når et regnbed udgraves. Det område af haven, der før oplevedes koldt og fugtigt, giver betingelser for nye planter, da jorden bliver tørrere.

Planterne i et regnbed indstiller sig efter forholdene i løbet af en periode. De udfolder sig med høje og bunddækkende planter mellem hinanden, men regnbedet er en konstruktion, hvor man altid må forvente, at nogle planter trives godt, mens andre planter ikke vil trives og eventuelt helt vil forsvinde. Derfor er det vigtigt at plante mange forskellige arter, hvilket gør regnbedet robust og frodigt og betyder, at man vil få en større oplevelse af blomster, frø- og bladpragt. Som sidegevinst vil man opleve, at jo flere plantearter, man har i sit regnbed, desto mere dyreliv lokkes til.

Genbrug regnvandet og spar penge

Opsamling og brug af regnvand sker normalt på to måder:

• Tagvand opsamles i en beholder til havevanding.
• Tagvand filtreres og opsamles i en lagertank, hvorfra det pumpes til toiletter og vaskemaskiner. (Se publikation fra Miljøstyrelsen, www.mst.dk: Fra taget til toilettet – om brugen af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner.)

Der er forskellige muligheder for at indpasse beholderne i haven: Der kan for eksempel vokse planter op ad dem, så de på den måde glider ind i haven, eller de kan placeres i kombination med andet »inventar« som terrasser, havemøbler og legestativer eller afskærmes bag et flethegn.

Permeable belægninger

I gamle dage – indtil slutningen af 1950’erne – var vore veje permeable, hvilket vil sige vandgennemtrængelige. Vejene blev opbygget som en makadam, der bevarer sin bæreevne samtidig med, at den er permeabel for regnvand. Med den stigende nedbør og tilfældene af ekstremregnskyld, er det en god ide igen at tænke i permeable belægninger.

Til indkørsel, terrasse og gangareal findes der fine løsninger på vandgennemtrængelige belægninger, hvor regnvandet kan løbe ned igennem. Mest kendt er græsarmeringssten til indkørsler, men der er kommet flere nye flisetyper, hvor regnvand kan sive gennem flisernes fuger, der er blevet gjort bredere. Underlaget under belægningen skal ligeledes være permeabelt. Helt lavpraktisk kan man også tage nogle fliser op og plante planter mellem fliserne som fugeplanter eller i egentlige bede eller anlægge græsplæne i indkørslen med fliser til kørespor.

Grønne tage

En arkitektonisk flot løsning, der øger mængden af natur i haven, er opbygning af grønne tage med forskellige former for stenurter, græs, mos og andre mindre planter. Taget er i stand til at tilbageholde 30–45% af nedbøren, fordi planterne holder på vandet og siden fordamper resten. Vegetationen plantes oven på den almindelige tagkonstruktion, der højst må hælde 30 grader. Mængden af regnvand fra grønne tage reduceres meget, og den del, der løber fra taget, kommer langsommere til kloakken eller til nedsivning end fra et almindeligt hårdt tag.

Det er en større proces, vi som haveejere står over for. Det kræver tid, erfaringer og indsigt at arbejde med naturen og vænne os til klimaændringerne, men det kan lade sig gøre. Endda med et æstetisk smukt resultat.

Artiklen er tidligere blever bragt i Praktisk Økologis blad 4/2014