Malurt

I en tør sommer efterlades min sandjordshave som en afsvedet mark, og kun få planter vil kunne se frejdige ud trods den store mangel på væske. Men malurten har det godt og vokser pænt, som den plejer, skønt den ikke får noget af det sparsomme vand, når der deles ud af vandrationen.

Jeg har plantet mine malurter i et gammelt vognhjul i nærheden af rosenbedet, så når vi plukker buketter fra haven, tages der gerne et par grå stilke malurt med i buketterne til pynt.

Malurt

Den almindelige havemalurt, Artemisia absinthium, regner vi for en krydderurt, selv om den ikke kan anbefales til madlavning. Smagen er besk og bitter og mere populær i kryddersnapse. Malurt har været i dyrkning i de tidligste køkkenhaver, da dens stærke duft har kunnet holde utøj væk fra sartere køkkenurter som f.eks. kål, men malurten har også været brugt i huset som mølurt.

Malurt i staudehaven

Malurts grå løv er meget dekorativt i prydhaven. Foto: Anemette Olesen

Der findes mange forskellige arter af malurt, der kan bruges som indslag i staudebede, til at plante mellem roser, eller man kan anlægge et bed med flere forskellige malurt. Nogle malurtarter har det med at brede sig, f.eks. pontisk malurt og Artemisia ludoviciana. Her kan det af og til være nødvendigt at plante dem i små urtepotter med hul i bunden for at holde rødderne i ave.

Her skal blot nævnes nogle af de malurtarter, der kan hentes hjem fra urtehaver i Danmark:
Havemalurt, Artemisia absinthium, strandmalurt, Artemisia maritima, pontisk malurt, også kaldet romermalurt, Artemisia pontica, Artemisia ludoviciana og ambra, Artemisia abrotanum.

Formering af malurt

Malurtarterne kan formeres fra frø, men det er nemmere at tage rodstykker af dem, da planterne er lette at dele. Der kan også tages stiklinger af flere af malurtarterne. Dette gøres i løbet af forsommeren. Hvis malurt angribes af bladlus, kan det bekæmpes ved at vaske planten med en sæbeludsblanding ligesom til kål.

Malurt – en stærk sag

Malurt har som sagt været brugt som mølurt. De tørrede stilke blev lagt i madrasser eller hundens kurv, så man kunne holde sig møl- og loppefri. Lige siden oldtiden er malurt kendt for at kunne fordrive orm, men den må indtages med forsigtighed, da den indeholder thujon, der kan skade nervesystemet og især påvirke synet.

Har man hund, får, ged eller kat, der trænger til at få renset pelsen, så tilberedes en shampo af så mange blade malurt, der kan stoppes i en 1 l gryde, og der hældes kogende vand over. Det afkølede udtræk frotteres ind i pelsen på dyret, og bagefter vil pelsen dufte godt og blive skinnende blank.

Hvis man planter malurt sammen med andre stauder, vil man kunne observere, at de nærtstående planter bliver mindre af vækst. På Steno museet i Århus står malurten ved siden af hampen, som aldrig bliver særlig stor.

Malurt som krydderurt

Alle malurtarter indeholder bittert-smagende stoffer, så derfor vil de alle kunne bruges til en krydderbjesk eller drikkes som te, hvis man har ondt i maven. En malurt er stadig yndet som krydderdram, her er det strandmalurten, der er den foretrukne. En stilk af strandmalurten kommes i en halv flaske Brøndum og får lov til at stå et par timer. Derefter tages stilken op igen, så smagen ikke bliver for bitter. Malurt-snaps (bjesk) drikkes, når maven gør ondt.

Her følger også en opskrift på en eddike, som skulle have antiseptisk virkning, og som tyve smurte sig med, før de gik ind i pestramte huse for at stjæle inventar.

Rensende eddike

• 1 l eddike
• 1 god håndfuld malurt
• 1 god håndfuld lavendel
• 1 god håndfuld rosmarin
• 1 god håndfuld salvie