Druknede tomatplanter

Tomatdyrkning er lige præcis svært nok til at være sjovt, uden at være så vanskeligt, at det mislykkes totalt. Bortset fra i 2007.

Der regnede det så enormt, at vandet steg helt op i mine 4 små drivhuse og ødelagde alt, hvad der stod i dem, bortset fra 4 tomatplanter og en enkelt chiliplante. Hele sæsonen var en katastrofe, der kom ingenting ud af nogen ting, og det var desværre også der, jeg havde optagelser til 8 TV programmer fra min sejlende have til DR2.

Tomater med for våde fødder

Det regnende så meget, at marken bag drivhusene i løbet af en uge blev til en sø, og fårene trippede rundt på stadig færre øer. De blev flyttet og vandet steg ud over en grøft, der er en meter dyb, og sneg sig langsomt op på bagsiden af drivhusene. Jeg kunne kun se fuldstændigt hjælpeløs til. Til sidst stod der 20 cm vand i drivhusene, og så holdt det op med at regne.

Det tog 3 dage, før vandet var væk igen, og det var rigelig tid til, at planterne druknede. Man kunne først se det efter nogle dage, for tilsyneladende var de grønne og fine, men da vandet var væk rådnede det hele op på roden. Det var sidst i juni og alt for sent at så nye planter.

Ubærligt

Min havehjælper/nisse Jon og jeg prøvede at tage det med fatning. Der er situationer i en have, når træerne vælter, eller det det hele bliver ædt af et eller andet satans kræ, eller andre ulykker, hvor man ikke kan holde ud at tale om det, man må bare videre.

Det var først da vi ryddede drivhusene for døde tomater og chiliplanter, og der så stod en virkelig fin plante af chilisorten ‘Hungarian wax’, gemt inde bag alt det døde, og struttede, i fineste form, grøn og frodig med 30 store fine chilier på som røde og grønne lygter, at jeg pludselig græd så tårerne trillede. Den var som et drømmesyn, et billede på frodighed, og på al den tabte skønhed, for ikke at tale om alle tomaterne. Ved synet af den, var det pludseligt helt ubærligt at rydde drivhuse for døde tomater midt om sommeren.

Ny udplantning og ny oversvømmelse

Om foråret sælger jeg masser af tomatplanter og chiliplanter i min lille planteskole, og der var heldigvis nogle enkelte til overs, som vi havde opgivet at få solgt, men alligevel ikke havde smidt ud. De stod bare og vantrivedes i et hjørne. Desuden havde jeg ugen før gravet de utallige selvsåede tomatplanter op, som myldrer op i drivhusjorden, og sat dem i en kasse jord, fordi jeg var nysgerrig efter, hvad det egentlig var for nogle tomater.

Det blev plantet i drivhusene alt sammen, sammen med ny basilikum i bunden af det hele.

De trivedes fantastisk, i løbet af en måned var de lige så store og flotte som det første hold. Tomatplanter er seje som bare fanden, de kan stå i en alt for lille potte og ligne en ulykke, og vansmægte med for lidt vand og lys, men lige så snart de får chancen, vokser de som besat. De var fulde af fine grønne tomater, men også en del, som de havde nået at modne, da det hele skete igen. Drivhusene stod under vand i igen, men denne gang kun i to dage, og langt de fleste af tomaterne døde.

Det lærte jeg mange ting af og besluttede aldrig mere at dyrke tomater i de drivhuse, men flytte det hele til et højere sted i haven, selvom en så våd sommer som i 2007 nok ikke kommer igen.

Ovenstående artikel er et uddrag fra Camilla Plums nye bog »Camillas have«, som udkommer på Politikens Forlag i april 2009. Bogen er illustreret med fotos af Anne-Li Engström.