Strandkål

En strandtur på en østjysk gruset strand i juni måned, kan give flotte økologiske oplevelser: Masser af muslingeskaller, tang og ting og sager, som er skyllet op på stranden. Nogle meter fra vandkanten i sten og grus kan der være masser af flotte og sjove strandplanter. Der kan være gule pletter af den lave bidende stenurt, Sedum acre, som dominerende plante, men der kan også være masser af næsten buskagtige hvidblomstrende strandkål.

Strandkål

Strandkål, Crambe maritima, bliver en voldsom kål. Den kan blive godt 60 cm høj. Den har store bølgede og bugtede kålblade, som er tykke, glatte og kødfulde. Bladene er grålige og overtrukket med et tyndt blådugget vokslag.

Det er en staude, som fra en kraftig jordstængel bryder frem gennem grus og sten i foråret.

I juni står den med mange små hvide korsblomster, samlet i halvskærme.

Efter blomstring kommer rundlige frugter, der som tørre kan flyde på vandet og på den måde sprede sig over hele stranden og fra kyst til kyst.

Strandkål med tørre frøstande sidst i august. Strand på Albuen i Nakskov Fjord Foto: Karna Maj

Strandkål som køkkenurt

Strandkål har en bitter, kraftig kålsmag og er sej i det, så umiddelbart får man ikke lyst til at bruge den som køkkenurt.

Men hvis man kommer ud tidligt i foråret og hø­ster de unge skud, som er blevet dækket af opskyllet tang, så er skuddene hvidlige, sprøde og smager godt, som en blanding af asparges og broccoli.

Man kan vælge, at have strandkålen i haven og mere direkte udnytte den fine smag fra de unge skud. De nye skud skal hyppes med sand, eller man kan dække med en hætte, eller sætte en krukke over kålen og på den måde blege skuddene. I den viktorianske køkkkenhave satte man smukke lerkrukker over strandkålen. Der skal en del planter til, hvis det ikke bare skal være mad for sjov.

På stranden skyder strandkålen op med tykke skud i foråret. Står de udækkede er de rødlige; under tang kan man finde blege skud Foto: Karna Maj

En vildstaude

Strandkålen er efterhånden ved at vinde indpas som vildstaude til haven, hvor det både er bladenes prydværdi og blomsterne, som gør den egnet til strandhaven eller til den lille strandbiotop.

Man kan efterhånden købe den i nogle planteskoler, men ellers må man høste nogle frø og selv så dem. De spirer let, og kræver kun en let sandjord.