Sådan forspirer du dine læggekartofler

Læggekartofler sættes til spiring en månedstid inden de skal i jorden … men hvornår er det så lige? Selv meteorologerne kan jo have svært ved at forudsige vejret.

Foto: Inge Havetip

Spørgsmålet er selvfølgelig også, om du vil have ultra tidlige kartofler eller satser på sene sorter, der kan gemmes det meste af vinteren. Men vi kommer nok ikke uden om, at der er en vis prestige i at være blandt de første, der kan grave nye kartofler op lige omkring månedsskiftet maj/juni.

Det er blevet moderne at dyrke kartofler i spande. Personligt synes jeg, at det bedste udbytte opnås, når kartoflerne dyrkes i jorden på god gammeldags vis Foto: Inge Havetip

Hvis du drømmer om tidlige kartofler, skal du først og fremmest vælge en tidlig sort. Min egen favorit er Hamlet, men smag og behag er som bekendt forskellig og jordbundsforholdene spiller også en rolle. Ganske vist kan kartofler stort set dyrkes i alle haver, men de bliver allerbedst på let jord. Alt for kalkholdig jord resulterer nemt i skurvede knolde.

Tidlige læggekartofler kan sættes til spiring allerede i slutningen af februar. Sæt dem på højkant og tæt ved siden af hinanden i en flad kasse i et lyst rum. Dog ikke i en vindueskarm. Her kan være såkaldte kuldebroer og temperaturen vil ofte svinge en del i døgnets løb.

Du kan få ekstra tidlige kartofler ved at sætte dem til spiring i små potter med jord. Så har knoldene både rødder og bladspirer, når du planter dem. Foto: Inge Havetip

Kartofler spirer bedst ved en temperatur omkring 16 grader Celsius og høj luftfugtighed. Er der for tørt i rummet, vil kartoflerne skrumpe ind. Det kan du modvirke ved at spraye dem let med lunkent vand 1–2 gange dagligt.

Læggekartofler skal IKKE have lange spirer

Som ganske ung kolonihave-lejer gik jeg i den fejlagtige tro, at spirerne på kartoflerne skulle være så lange som muligt. Om det var pga min ungdommelige naivitet tør jeg ikke sige … på det tidspunkt kendte jeg nemlig ikke de vise ord om, at det ikke er størrelsen … nå – øh – ups – men altså… dengang lod jeg læggekartoflerne spire i bunden af et mørkt køkkenskab, og jeg skal da lige love for, at de satte alenlange og gullighvide spirer til den helt store guldmedalje.

Som regel knækkede selvsamme spirer af, når jeg puttede kartoflerne i jorden, og så måtte de stakkels knolde bruge ekstra tid og energi på at sætte nye spirer. Det var ikke særlig praktisk, og det lykkedes mig da heller aldrig at grave tidlige kartofler op.

Sådan skal kartoffelspirer se ud. Foto: Inge Havetip

Kartoffelspirer skal nemlig være korte, kraftige og grønne, og det bliver de bedst i et lyst rum, hvor der hverken er for koldt eller varmt. Det gælder både for tidlige og sene kartoffelsorter.

Det er også værd at nævne, at grønne læggekartofler generelt er bedst, da de har større modstandskraft overfor rådsvampe og kartoffelskimmel. Desuden kan de tåle mere frost pga det høje sukkerindhold i knolden, så de kan altså lægges ekstra tidligt.

Husk at beskytte de små kartoffelplanter, når der er risiko for nattefrost. Foto: Inge Havetip

Som udgangspunkt bør kartoflerne ikke lægges før jordtemperaturen er omkring 4–8 grader, og det er sjældent tilfældet før slutningen af marts. Vender kulden tilbage, når knoldene er i jorden og de første blade måske endda er tittet frem, så dæk dem godt med klar plastik, fiberdug eller halm.

En enkelt nat med frostgrader er nok til at svide samtlige fremspirede blade, og så er det slut med drømmen om ultra tidlige kartofler for det år. I det perspektiv er det bedre at vente en uge ekstra, før du lægger dine kartofler. Hastværk er som bekendt lastværk – så tag den bare med ro. Måske ender det endda med, at du alligevel overhaler naboen tæt ved målstregen, fordi han/hun lagde sine kartofler så tidligt, at frosten tog pusten fra dem.