Det er fra august og indtil frosten sætter ind, at hortensiablomsten viser sig fra sin spændende side. De grønne blade bliver lidt rødlige og efterårsagtige, og blomsterne får de mest fantastiske farvenuancer. Og det er faktisk også først nu, at blomsterne holder rigtig længe i vasen. Om sommeren bliver de hurtigt slatne og kryber sammen.
I september får hortensiablomsterne interessante farvespil. Foto: Sarah Rosenmeier
Nu, hvor det bliver koldere om natten, bliver de læderagtige og så kan man roligt klippe dem af og stille dem i lidt vand, så de langsomt kan tørre ind. Det er denne »læderagtige« konsistens, der gør at de ikke falder sammen, og det bedste er, at de heller ikke falmer.
Hortensia kan være svært at placere i en mindre buket, fordi de ofte har store hoveder og fylder meget. Man kan selvfølgelig arrangere en stor buket med dem i en gulvvase, men det kræver en meget lang stilk.
Hortensiablomster fortjener en flot og ekstra udvalgt vase eller beholder. Hvis man kun har få hoveder, er det en god ide at vælge en iøjnefaldende vase, som understreger hortensiafarverne (se billedet med Søpindsvin vasen).
Når man til gengæld har rigtig mange hortensiablomster i samme kulør, er det godt med en lidt neutral beholder, så hortensiapragten kommer til sin ret (f.eks. en zinkbalje). Du kan også vælge en aflang trækasse, som du kan sætte vandfyldte glas ned i med de flotte store hortensiahoveder.
Grønlige hortensiablomster placeret i en trækasse. Foto: Sarah Rosenmeier
Gem de tørrede hortensiahoveder til juledekorationerne. De er rigtig flotte i adventskransen eller enkeltvis i en vase med glimmer.
De to tørrede blomsterhoveder i »sølvvaserne« er fra sidste år, – så det er næsten en evighedsblomst.
Tørrede blomsterhoveder fra sidste år. Foto: Sarah Rosenmeier
Hortensia findes i mange rødlige, blå og rødlilla nuancer. Foto: Sarah Rosenmeier
Et par hortensiablomster i søpindsvinvasen. Foto: Sarah Rosenmeier
Der kan selv på samme hortensiabusk være stor farvevariation. Her smukke blomster med rødlige pletter. Foto: Sarah Rosenmeier
Smukke hortensiablomster arrangeret i et gammelt trækar. Foto: Sarah Rosenmeier
Her er du: Forsiden > Inspiration > Blomster og dekorationer > Månedens dekoration i september
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…