Det er noget af en udfordring at få afskårne blomster til at holde mere end et par døgn i varme perioder i juli. De høje temperaturer gør, at mange blomster faktisk ikke er så gode til at »overleve« i ret lang tid ved højere temperatur end 22 grader, – med mindre man har et køligt hus og skifter vand mindst en gang om dagen.
Det er også vigtigt at man fjerner buketter, kranse og dekorationer fra direkte sol, for solens varme kan virkelig tage livet af den mest hårdføre blomst.
Men den fantastiske sommer skal nu ikke afholde os fra at hente havens skønheder ind. For med lidt omtanke og snilde kan man på kort tid få en flot og holdbar krans på bordet, som holder mere end et par dage.
Månedens dekoration er lavet af holdbare blomster og planter, som også er skønne når de tørrer lidt ind.
En smuk brombærkrans med holdbare blomster. Foto: Sarah Rosenmeier
Handsker, saks, et fad, brombærgrene, persilleblomster, rejnfan, hortensiablomster
Brug arbejdshandsker, når der arbejdes med stikkende brombærranker. Foto: Sarah Rosenmeier
Tag handskerne på og klip brombærgrenene (ca. 30–40cm) med brombær og blade. Klip de andre blomster og stil dem i vand. Læg brombærgrenene langs med fadets kant og pil alt for store blade af. Klip skærmblomsterne og hortensiaen i mindre buketter og stik dem ind i brombærgrenene. Sørg for at kransen flugter fadets kant, så man stadigvæk kan se midten og formen af fadet.
Et lille udsnit af den smukke krans. Foto: Sarah Rosenmeier
Et sommerbord med en yndig blomsterkrans på fad – den er også fin, når den tørrer lidt ind. Foto: Sarah Rosenmeier
Brombær er lige nu i udvikling fra helt grønne til rødlige bær, og snart er de også sorte. Foto: Sarah Rosenmeier
Smuk hvid hortensiablomst, Foto: Sarah Rosenmeier
Persilleblomster er flotte i dekorationer. Foto: Sarah Rosenmeier
Rejnfans gule »knapper« er fine at bruge – og holdbare. Foto: Sarah Rosenmeier
Her er du: Forsiden > Inspiration > Blomster og dekorationer > Månedens dekoration i august
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…