Læderløberen

Læderløberen er en bille, som bliver op til 4 cm lang. Den er blank og sort med tydelige furer på langs ad dækvingerne. Den lægger i reglen æg om efteråret. Det sker i revner og sprækker ved jorden. Hvis ellers ikke æggene er blevet ædt eller udtørret i løbet af vinteren, klækkes de om foråret, og ud kommer en slank, leddelt, sort larve med et par imponerende fangstkroge på hovedet. Sidst på sommeren forpupper larverne sig i hulheder i jorden, og efter en måneds tid kommer de voksne biller frem.

Løbebiller er rovdyr, der lever af snegle, orme og andre insekter. Foto: Karna Maj

Et grådigt rovdyr

Både de voksne og larverne er grådige rovdyr. De lever af snegle, orme og andre insekter. Netop denne art er en generalist, som gerne tager til takke med det mest almindelige fødetilbud. Den kan f.eks. leve af de frygtede iberiske snegle (dræbersnegle), mens de er unge, men den kan også tage regnorme, hvis der er let adgang til dem.

Opsøger byttet i jorden

For haveejeren giver det en stor fordel, at læderløberne selv kan opsøge byttet i jorden. Det gør, at de kan æde skadedyr som stankelbenlarver, gåsebillelarver, smælderlarver og knoporme, der ellers lever beskyttet nede under overfladen. Derfor bør man beskytte sine rovbiller. Giv dem uforstyrret jord, hvor æg og pupper kan hvile. Lad dem have et tæt jorddække af blade, kompost eller halm, hvor de kan være beskyttet mod sol og udtørring, og lad være med at slå dem ihjel, bare fordi de er grimme og æder regnorme.