Forår, forår! Det er en dejlig tid med masser af lys og lunhed på terrassen og travlhed i køkkenhave og drivhus. Men nogle af gøremålene bør vente lidt endnu. For selv om der er udplantningsplanter til salg, betyder det ikke, at det er det rigtige plantetidspunkt. Ofte ser jeg allerede sidst i april masser af sommerblomster, porrer, kål, selleri, tomatplanter og endda agurkeplanter til salg i havecentre, byggemarkeder, discountbutikker, supermarkeder og på torve. Dermed er der lagt op til mange skuffelser. Og det er bare så ærgerligt!
Planterne er sikkert af en udmærket kvalitet, når de forlader gartneriet og starter deres rejse ud til os forhåbningsfulde forbrugere med grønne ambitioner og drømme, men den efterfølgende håndtering (ofte bliver de sat uden for butikken i strid vind, strålende sol og undertiden frost) og timing lader meget tilbage at ønske. Skal det lykkes at få nogle af disse planter til at gro, blomstre eller give et rimeligt udbytte så tidligt, kræver det særdeles grønne fingre. Visse af planterne, f.eks. agurkerne, vil helt sikkert afgå ved døden i løbet af kort tid.
Så bliver man nødt til at købe en ny forsyning, og undertiden spekulerer jeg på, om det er planen. Spørger man i havecentret, hvor der jo er fagfolk ansat, hvorfor de dog sælger dem så tidligt, når det giver en masse skuffede kunder, svarer de, at de bliver nødt til at sælge så tidligt for at kunne konkurrere med de andre butikker. Svaret er også, at kunderne efterspørger varen på dette tidlige tidspunkt. Og kunderne, der køber tomater og agurker sidst i april, siger, at »vi bliver nødt til at købe nu, for om en måned kan vi ikke skaffe dem mere«. Det er altså et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og jeg har ikke løsningen på problematikken. Der skal dog tilføjes, at der er mange, der har fornøjelse af at plante f.eks. et hold blomkål ud i drivhuset i april, og dem bør der jo også være planter til.
Nu er vi også mange, der laver udplantningsplanterne selv. Eller i hvert fald nogle af dem, og så køber vi os til resten. Men meget kan stadig gå galt, hvis vi ikke tager hensyn til de enkelte arters krav. Det er så lidt, der skal til, for at sandsynligheden for en succes mangedobles. Her skal det kun handle om, hvornår du bør plante ud.
Det, der bestemmer, hvornår vi bør plante ud, er døgnets laveste temperatur. Det er altså nattemperaturen, vi skal holde øje med. En enkelt nat eller to med temperaturen på f.eks. 10 grader i din have betyder ikke, at det er nu, agurkerne skal plantes i drivhuset. Nej, der skal være udsigt til, at temperaturen ikke kommer længere ned. Temperaturen skal måles der, hvor du ønsker at plante. Havers mikroklima er meget forskellige. Få hundrede meter kan betyde meget. Det er ikke nok at se, hvad vejrudsigten forudsiger. Du bør altså anskaffe dig et termometer og aflæse det. Det kan også være en god idé at bruge et jordtermometer, når der skal tages beslutning om, hvornår bønnerne skal sås. Husk, at når du måler jordtemperaturen, skal du måle over et døgn.
Fiberdug eller klar plastik kan bruges til at opvarme jorden inden lægning af kartofler og holde jorden lun frem til kartoflerne kommer op. Det kan også bruges til opvarmning af jorden før såning af bønner. Jorden bliver meget varm under klar plast, og planterne kan ødelægges af varme. Derfor skal plastikken fjernes, så snart planterne kommer op. Brug eventuelt fiberdug i stedet. Foto: Hanne Søgård
Noget af det første, vi kan plante ud i haven, er kål og kruspersille. De kan plantes, når risikoen for nattefrost er ovre – som regel i den sidste halvdel af maj. Jeg plejer ikke at plante alle planterne ud på én gang. For mig er det kun en fordel, at alle afgrøder af samme slags ikke er høstklare samtidigt. Da jeg dyrker mine udplantningsplanter i potter med én plante i hver potte, er det ikke noget problem at gemme nogle og plante dem ud to uger senere.
Hvis man har købt en bakke udplantningsplanter, står planterne for tæt til, at man bare kan gemme bakken og så fortsætte med at plante ud nogle uger senere. Så står man nok snarere med nogle slatne og stressede planter, og det kommer der ikke noget godt resultat ud af. Vil du gemme nogle planter til senere udplantning, skal de pottes op. Sæt dem enkeltvis i små potter med pottemuld, eller lav en kasse med pottemuld (husk der skal være huller i bunden af kassen) og plant dine planter ud heri. Der kan sagtens stå forskellige slags i samme kasse. Sæt dem dog tydeligt adskilt hver for sig (så de forskellige slags kål, f.eks., ikke bliver blandet) og hold en indbyrdes planteafstand på cirka 10 cm, hvis de skal plantes ud efter 2 uger.
Når du så skal plante, tager du forsigtigt planterne ud af kassen og planter. Pas på rødderne; det er som store prikleplanter og disse er en smule mere følsomme overfor udtørring, end hvis de havde stået i potter og haft et helt, intakt rodnet med sig videre i livet. Hvis der så skulle være sket noget, der gør, at de først udplantede ikke trives og gror, som de skal, så er der en chance for, at næste hold trives bedre. Kål, der enten ikke er afhærdet ordentligt eller bliver udsat for kulde, får ofte helt lilla blade, selv om de burde være grønne. Det går over, når varmen kommer.
Faren ved at plante for tidligt ud er, at du svækker dine planter. Måske dør de efter kort tid. Det sidste er ærgerligt her og nu, men måske det bedste på sigt. Svækkede planter ser sølle ud, er meget mere modtagelige for sygdomme og skadedyr, og de spiselige giver væsentligt lavere udbytte, hvis der da overhovedet bliver et udbytte. Det betyder ikke alene, at du har spildt dine penge, men også en masse arbejde og tid.
Afhærdning af tomat og selleri sidst i maj. Ved kølige nætter lægges der fiberdug over selleri og tomater. Der er en del porreplanter tilbage, som skal plantes ud efter tidlige kartofler og mellem selleri. Enkelte majsplanter står tilbage og afventer, om der er brug for reserveplanter.
Det er ikke nok at plante ud med rettidig omhu. Kvaliteten skal også være i orden, og planter, der har stået et par uger på en forblæst container ude foran butikken er ikke af god kvalitet. Planterne skal være saftspændte, dvs. strutte og se friske ud. Og rødderne skal være i orden, dvs. også strutte og se friske ud. Der må ikke være skadedyr eller svampeangreb. Køb af planter er en tillidssag.
Porrer må ikke plantes ud før efter grundlovsdag den 5. juni, lærte jeg som ung gartner for 35 år siden. Det gælder stadig. Porrer er toårige. Hvis de bliver udsat for en kuldeperiode, tror de, at det har været vinter og løber i stok. De er klar til at blomstre. Stokløbne porrer kan stadig spises, men kvaliteten er en anden. Problemet er, at når vi kommer hen sidst i maj, er det svært at opdrive porreplanter. Hvis det lykkes, kan det være, at de allerede har været udsat for kulde, og så er skaden sket. Så køb planterne og stil dem i drivhuset eller et andet lyst, køligt og frostfrit sted i læ. Eller lav dem selv. Pas på de lave nattemperaturer.
Vælger du at købe f.eks. agurkeplanter, mens vejret stadig er for køligt til udplantning i dit uopvarmede drivhus, så pot dem op i større potter og stil dem lyst og lunt inden døre.
Vælger man i det tidlige forår at plante stedmoder, hornviol og forglemmigej i blomsterkrukkerne, er der masser af blomster, til der ikke længere er risiko for nattefrost og man kan tilplante med sommerblomster. Her er plantet en enkelt spansk marguerit ind for at give lidt mere farve til krukken. Kommer temperaturen ned til frysepunktet, vil den dø, hvis ikke den tilplantede krukke reddes ind i frostfrie omgivelser til faren er drevet over. Foto: Hanne Søgård
Græskarplanter skal ikke plantes ud førend i juni måned. Foto: Hanne Søgård
Fluen lader til at være tilfreds med, at porren er gået i stok og blomstrer. Foto: Hanne Søgård
Tidlige blomkål og spidskål sået inde først i marts og i april plantet ud i drivtunnel under fiberdug. Billedet er fra 17. maj, og hovederne blev høstet i ugerne omkring sankthans. Foto: Hanne Søgård
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Plantning > Rettidig omhu ved udplantning
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…