Sådan øger du humusindholdet i din jord

Andre faktorer har også betydning for en god jord, men humus kan gøre så meget godt for jorden, at det bliver humusindholdet, som bliver den vigtigste faktor for at skabe den gode jord i haven.

For at øge humusindholdet i din jord skal du have fat i noget organisk materiale.

Fra haven kan du hente græsafklip, sammenrevne blade, rester fra husdyr/kæledyr eller fra pillet ukrudt. Det kan også være hækafklip og små grene.

De unge 1-års grene kan godt gå direkte i komposten, for de vil hurtigt blive sprøde og knække i mindre stykker i komposten. I grøntsagsbedet vil de også hurtigt nedbrydes endnu mere og dermed ikke genere. Men 2-års og ældre grene tager et par år om at nedbryde, og det er lidt for længe til, at det er praktisk at have dem liggende i sin jord.

Flerårsgrene gøres mindre i flishuggeren eller kompostkværnen, og så vil de passe fint ind i kompostbunken. Flis og småt kvas indeholder ikke meget næring, men kan sagtens være rigtig fint til at øge humusindholdet og gøre jorden lettere og blødere, og flisstykkerne vil også være med til at holde på jordens fugtighed.

Har man meget og groft hækafklip, kan man samle det i en kompostbunke, og når bladene er visnet og i løbet af nogle uger triller let af og lander på jorden, kan man nemt trække de grovere grene op af komposten og kværne dem for sig. Alternativt må større grene ryge i kvashegnet.

Hvis du ikke synes, du kan skaffe nok organisk materiale fra din egen have, må du undersøge, om du kan hente materiale udefra. Det kan være dyregødning fra lokale dyrehold, eller måske kan du få lov til at indsamle organisk materiale fra andres haver.

Man kan købe kompost fra kommunens komposteringsanlæg, som sælges via genbrugsstationerne. Nogle af disse materialer kan være meget næringsrige. Dels for at mindske koncentrationen og dels for at have materiale nok at arbejde med bør de næringsrige kilder suppleres med næringsfattigt materiale som eksempelvis halm eller flis.

Med lidt fantasi kan du måske komme på andre gode kilder til kompost, afhængigt af om du vil køre efter tingene, og om du vil betale for materialet.

Når du har fundet frem til en passende mængde organisk materiale, kan du håndtere det på mange måder, fra de ultralette metoder og til de noget mere besværlige metoder.

Valg af metode afhænger af temperament, arbejdsindsats og tidshorisont, men alt skal nok komme til at virke, fordi der så godt som altid er nedbrydere til stede i din jord. Nedbryderne står klar til at nedbryde og mineralisere dit organiske materiale, men også til at forøge sin egen bestand, så der bliver endnu flere nedbrydere, som kan arbejde for dig og din have.

Hvis man går efter lette metoder, er afdækningsmetoden rigtig nem og effektiv. Man lægger bare organisk materiale direkte på jorden med det formål at gøde og jordforbedre, men også at afskærme mod ukrudt. Det organiske materiale lægges rundt om grøntsager, urter, buske og træer, gerne i et 10–20 cm tykt lag.

Der er ingen grund til at vende jorden og hjælpe humus dybere ned i jorden. Nedbryderne i jorden finder selv frem til materialet, og i løbet af nogle måneder bliver det omrørt og omsat til næring i dybden i det område, hvor man har lagt materialet.

Afdækningsmetoden kan benyttes hen over foråret og om sommeren, men stop afdækningen i sensommeren under buske og træer. Mus og mosegrise vil søge ly under kompostdækket om vinteren og vil gnave af bark og rødder, når fødedepoterne efterhånden svinder ind i vinterkulden.

Har man dyregødning til rådighed, skal man være lidt påpasselig, da noget gødning indeholder så meget næring, at det bliver for meget af det gode og kan slå planterne ihjel.

Det er især svine- og fuglegødning, for eksempel fra høns, som skal doseres helt tyndt. Også gødning fra får og køer bør doseres tyndere og må gerne blive blandet godt op med plantemateriale som halm, spån eller flis. Dyregødning bør komposteres nogle måneder før brug i grøntsagshaven.

En anden nem vej er selvfølgelig at købe sig til kompost i sække som spagnum eller pottejord, for eksempel suppleret med hønsemøg presset i pilleform. Hønsemøget fås i en økologisk udgave, og det kan være en dejligt nem og sikker løsning, der heller ikke er så dyr, medmindre man har meget store arealer.

Men hvis du laver din humus selv, kan du gøre tingene gratis, du slipper for at køre organisk affald væk fra haven, og du får indtænkt en cirkulær bæredygtighed i dit havesystem, samtidig med at du får gødet og jordforbedret din have.

En sidste nem vej frem er bare at definere en bunke et sted som din nye kompostbunke. Hold øje med omsætningen i midten, og vær klar til at grave det ud, når det får en lækker mørkebrun, blød og ensartet konsistens.

Sådan en bunke kan gavne biodiversiteten og give levesteder for mange dyr, men man skal selvfølgelig også være opmærksom på, at de dyr kan være dræbersnegle og rotter, som de færreste drømmer om at servere levesteder for.

I de løst definerede bunker kan det desuden være svært at få temperaturen op på 60 grader, som er den temperatur der skal til for at slå ukrudtsfrø, sygdomskim og snegleæg ihjel i bunken. Arealer med løse bunker kan året efter blive til alle tiders nye grøntsagsbede; ukrudtet er væk på grund af manglende lys, og jorden er blevet humusrig, blød og lige til at gå til.

Hvis du tilfører din jord et godt lag humus eller kompost hvert år og gerne to-tre gange hen over sommeren, kan du se en forbedring af din jords struktur allerede året efter. Men det kan godt tage adskillige år, før du har en rigtig god og blød jord i dybden, som er optimal for dine dyrkede planter.

Det kan også lade sig gøre at hæve jordens humusprocent ved hjælp af de levende planter, som vokser på stedet. Det kan man gøre ved at dyrke flerårige planter som for eksempel stauder eller efterså grøntsagshaven med bælgplanter som kløver, når årets høst er færdig.

Man kan også med nogle års mellemrum lade skiftende jordstykker være udyrket, så der kommer til at vokse græs, og hvad der ellers kommer af sig selv. Det er også med til at opbygge humusindholdet i din jord.