Boghvede, Fagopyrum esculentum, er en enårig, opret og bladrig plante, som når højde på 30–80 cm. Almindelig boghvede har rødligt anløbne partier nederst på stænglen og rødlige blomster. Tatarisk boghvede har grønne stængler og grønne blomster. Denne siges at danne større grønmasse, men er meget lidt kendt i Danmark.
Boghvede trives på lette, sandede og næringsfattige jorder. Den kan også udvikle sig godt på mose-, hede- og marskjord. Den tåler sur jord og mistrives på svære kalkholdige og kølige jorder. Jo mere næringsrig vækststedet er, jo mere grønmasse produceres.
Boghvede er varmekrævende. Den udvikles godt i egne med varme og tørre somre. Den tåler ikke ret megen kulde, før bladene tager skade.
Boghvede bør ikke sås for tidligt. Jorden skal være varm. Den spirer da villigt og breder sine 5-krone-store kimblade ud i eet beskyttende dække. Opfyldes dens varmekrav, er udviklingen hurtig. Den danner en stor grønmasse i løbet af 6–8 uger. Den har lang blomstringstid, hvorunder den gradvis forveddes. Dette giver den evner som støttteplante og bidrager til god struktur for omsætning af en grønmasse.
Efterafgrøde spirer frem. Boghveden kendes let på de store runde kimblade. Desuden havre, honningurt og vikke. Foto: Karna Maj
Frøudbyttet afhænger meget af, at vejret er varmt og tørt under blomstringen. da boghveden er afhængig af insekter til bestøvningen. Under blomstringen danner den kun moderat jorddække. Dette kan betyde fremspiring af ukrudt.
Den overfladiske trævlerod danner mange, fine rødder i plantens ungdomdsstadier. Efter blomstring overlever kun de grovere rødder.
Boghvede egner sig ikke i større mængder til foder, da dens indholdsstoffer kan giver diarré hos husdyrene. Frøene bruger til mel, som i visse tilfælde kan indeholde allergifremkaldende stoffer.
Boghvede er velegnet i blandingsafgrøder som dæk- eller støtteplante. I efterafgrøder kan planten deltage i blandinger med udsåning senest i midten af august.
Grøngødningsblanding med gule lupiner og boghvede i blomst i august. Den Økologiske Have. Foto: Karna Maj
Boghvede har kun få slægtninge blandt almindelige afgrøder. Den kan derfor indgå i de fleste sædskifter. Planten omsættes hurtigt, hvis den ikke har nået blomstring. Frøene kan overvintre i jorden.
Højde | 30–80 cm |
Vækstmåde | Opret |
Jorddække | Relativ tæt |
Livsvarighed | Enårig |
Kvælstofsamlende | Nej |
Føde til bier | Nektar, pollen |
Føde til vild fauna | Fugle |
Anvendelse | Støtteplante, hovedafgrøde |
Diverse oplysninger | Hurtig udvikling, når jorden er varm |
Boghveden har store runde kimblade – her sammen med fremspirende havre. Foto: Karna Maj
Boghvede i blomstring Foto: Karna Maj
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Grøngødning > Boghvede
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…