Gamle Zai-teknikker får planter til at gro i tørre områder

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det her er en succeshistorie om at genindføre gamle dyrkningsmetoder i kanten af Sahel ørkenen og give befolkningen mulighed for at kunne høste durra og hirse på tidligere ufrugtbare arealer.

Metoden kan måske også bruges i Danmark ved etablering af planter på tørre og næringsfattige steder.

Gammel Zai-teknik

I Sahel ørkenen foregår der lige nu et samarbejde mellem forskere og de lokale med at genindføre gamle Zai-teknikker, der gør det muligt at få plantet grønne plantebælter, som dels kan standse ørkenen, dels kan brødføde den voksende befolkning. 90% af befolkningen føde stammer fra durra og hirse. Metoden kaldes også Terra.

Zai-teknikken er helt enkelt at grave 30–40 cm brede huller og med 12.000 til 25.000 huller pr. ha. Det er meget arbejdstungt at grave de mange huller.

I hullerne fyldes der gødning og efter første regnvejr fyldes der lidt jord ned i, og frøene sås. Gødningen eller komposten skal være omsat. I projekterne har der været fejlslagne såninger på grund af for frisk gødning og for hurtig såning efter etablering.

Mali og Burkina Fasos landmænd anvender Zai-teknikken til at genvinde udtørret jord i halvtørre områder. Foto: Howtopedia

Hullerne giver mange fordele: De giver læ, regnen samles her i stedet for at løbe væk, Gødningen koncentreres, organisk materiale blæser ned i hullerne, frøene vaskes ikke væk.

Det er lykkedes på arealer at gå fra ingen afgrøde overhovedet og til 300–1500 kg/ha, alt efter nedbør det enkelte år.

En anden gammel metode, der bruges på skråninger er etablering af stenvolde til plantning af træer.

Læs artiklen Oldgammel afrikansk teknik får planter til at vokse i ørkenen

How to Start Culture in Zai Holes

Burkina Faso: the Zaï technique and enhanced agricultural productivity

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Anlæg og teknik > Gamle Zai-teknikker får planter til at gro i tørre områder

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider