Fugle har brug for steder, hvor de kan bygge reder til erstatning for hule træer og faldefærdige bygninger, som der bliver færre af. Få opskriften på at bygge en redekasse med vindfang her.
Opskriften på redekasse med vindfang er et uddrag af bogen »55 byggeprojekter til din have«, der er skrevet af Hans Møller og Lars Klemme og udgivet på Gyldendal i marts 2025.
Her er fine forhold for en stærefamilie. Byg eventuelt et par huse ad gangen.
Redekasser bliver ikke blot brugt i ynglesæsonen. I perioder med voldsomt vejr og kulde flytter fuglene ofte ind i redekasserne for at være i tørvejr. Så redekasserne skal sidde oppe hele året.
En redekasse er et genbrugsprojekt: Fuglene vil hellere flytte ind i et hus af brugt træ end et hus af helt nyt træ. De foretrækker med andre ord et hus med atmosfære. Kassen er forsynet med en låge for lettere rengøring.
Krydsfiner: 9 mm. En plade på 80 × 120 cm rækker til en redekasse.
Tag: Krydsfiner 9 eller 6 mm.
Bagplade: Krydsfiner 9 mm, 12,5 × 45 cm.
Værktøj: Sømpistol med 40 mm stifter eller hammer og dykkere 1,5 × 40 mm.
Flyvehullets størrelse bestemmer hvilke fugle, der flytter ind.
Du kan også vælge at lade åbningen være firkantet – det vil sige, at frontpladen slutter 8–10 cm fra taget. Så kan solsorten flytte ind, for den vil aldrig flytte ind i en kasse med flyvehul.
TRIN 1. Streg op til alle delene på 9 mm krydsfinerpladen, og sav ud med stiksav.
Sav, så halvdelen af stregen står tilbage.
TRIN 2. Her er alle stykkerne undtagen taget.
De trekantede stykker træ støtter lågen til fuglehuset.
TRIN 3. Saml redekassen med en sømpistol, søm eller med skruer.
Hvis du bygger flere kasser, er en sømpistol ikke til at undvære.
Læg mærke til, at øverste kant af siden er savet skråt i 45 grader.
TRIN 4. Kun den ene side af taget er monteret.
Lige inden for flyvehullet er monteret en 22 mm klods, som giver ekstra støtte til pinden.
TRIN 5. Bor hul til fuglen. Stæren vil gerne have et 50 mm hul. Kanterne afrundes med sandpapir.
Monter en afbarket pind. Sæt en skrue gennem pinden nedefra. Du kan også bruge pinden fra fuglehuset.
TRIN 6. Hæng kasserne op i kunststofsnor, som ikke rådner.
Bor to huller på 12 mm lige under taget, og træk snoren igennem.
Almindelige fugle i danske haver:
Søg flere informationer om havens fugle i en fuglebog.
Opskriften på redekasse med vindfang stammer fra bogen »55 byggeprojekter til din have«.
Her er du: Forsiden > Dyr i haven > Fugle > Redekasse med vindfang
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…