En ræv i baghaven

Foto: © Biopix.dk: N. Sloth

Ræven er de senere årtier blevet langt mere almindelig i haver og parker i stort set alle danske byer. Det er ikke kun i kolonihaver, parcelhuskvarterer og på stille villaveje, man kan se Mikkel på vandring efter føde. Selv i morgentrafikken midt på Frederiksberg er ræve iagtaget på vej hjem til hulen efter nattens jagt. Sågar Metrobyggeriet har lagt jord til en rævehule.

Myterne

Efter 2. verdenskrig er ræven i større stil indvandret til byområder i de fleste danske byer, men allerede i forrige århundrede var byræve almindelige i Københavnsområdet. Den er uhyre tilpasningsdygtig og har som solsorten, tyrkerduen og ringduen udvidet sine traditionelle levesteder til fordel for en mere bynær adresse. Men der er mange myter omkring Danmarks største rovdyr. Én af de almindeligste og mest sejglivede er, at ræven æder katte.

En killing kan muligvis komme på tværs af en sulten ræv og lade livet, men som de fleste hundeejere véd, skal der noget til at gå i klinch med en hidsig kat. Når der sidste år stak en død kat op af en rævegrav på Frederiksberg, er der givetvis tale om en trafikdræbt, eller på anden vis alvorlig svækket kat. Samme forklaring kan læses i et informativt lille hæfte om byræve fra Dyrenes Beskyttelse »Om at leve med byræve«.

Der er mange myter, bl.a om sundheden hos byræve. Det er en udbredt tro, at de er syge, afpillede og skravlede. Men engelske undersøgelser har vist, at byræve ikke er mindre sunde end landræve. Årsagen til denne misforståelse udspringer af, at byræve oftere ses i dagslys, når de midt på sommeren inddrager morgen- eller aftentimerne til at skaffe føde til deres evigt sultne unger. På dette tidspunkt fælder ræven og skifter pels, hvilket kan give den et vist forhutlet præg.

Dødfundne ræve kan skyldes udlægning af f.eks rottegift.

Rævens bændelorm

Ræven lægger sin afføring frit som territorielafmærkning på synlige steder. Foto: © Biopix.dk: J. C. Schou

Fund af rævens bændelorm, Echinococcus multiocularis, er hidtil kun sket i begrænset omfang, bl.a i trafikdræbte ræve. Alligevel har disse fund medført en del bekymring. Infektion af denne parasit hos mennesker resulterer i alvorlig sygdom eller i visse tilfælde en smertefuld død. Livslang behandling med antibiotika kan blive konsekvensen. Infektion påvises ved flere blodprøver med 6 måneders interval, og medfører i mildeste fald at man må tage medicin resten af livet. Stærk bekymring har direkte fået småbørnsforældre til helt at droppe køkkenhaven af frygt for børnenes sundhed.

Et af rådene har været at lægge låg på sandkassen. Det er nok er virksomt mod katteeskrementer, men ræven lægger sin afføring frit, som territorielafmærkning på synlige steder som stier, havegange, glemte havetræsko, højtliggende muldvarpeskud osv. umiddelbart efter fødeindtagelse. Der er i pressen viderebragt er flere feljagtige informationer om rævens bændeorm. Eskild Petersen, Statens Seruminstitut, fastholder dog rådet med sandkasselåg.

Smitte af mennesker er forekommet sjældent, selv i områder med mange inficerede ræve. Dette skyldes, at mennesket, biologisk set, ikke er særlig velegnet som vært. Et forsigtigt skøn fra Statens Serumlaboratorium, gik i 2001 på at 1% af rævene i hovedstadsområdet kan være inficeret. Det skal understreges, at dette er at kvalificeret gæt. Sammenholdt med den lave smitterisko må problemet vurderes som lille, og ifølge Eskild Petersen, »noget vi må leve med«. Der findes ikke kendte danske sygdomstilfælde. Dog gør den 5–15 år lange inkubationstid det vanskeligt få entydigt overblik over situationen her i landet.

Forebyggelse bør ske som ved al anden form for jordkontakt: grundig håndvask, god køkkenhygiejne med grundig rengøring af grøntsager og andre fødeemner, der har været i tæt kontakt med jord og jordbakterier.

Spisekortet

Udover trafikdræbte ådsler, store rottebestande og overfyldte skraldespande er havens rigt varierede spisekammer noget, der stemmer godt overens med rævens brede menukort. Selv om mus står højt på listen, ryger der mange regnorm og skarnbasser i maven på en sulten ræv i løbet af en nat.

Tidligere zoodirektør Bent Jørgensen skriver i sin bog »Den ny bog om ræven«, at nye kartofler, tomater og ærter ligeledes falder i dens smag. Også frugt er en yndet spise, og det gælder både brombær, blåbær, jordbær og hindbær akkurat som vindruer, der også står på menuen. Han nævner endda, at man kan være så heldig at iagtage, hvordan frugterne forsigtigt plukkes med læberne. Også frugttræernes nedfaldsfrugt spiller lokalt en stor rolle for ræve sensommer og efterår.

Han beretter, hvorledes nogle ræve systematisk har søgt efter tulipanløg, og synes at have fået smag for dem, som en rigtig delikatesse.

Men ræven får skyld for så meget. Selv om der ind i mellem findes døde ræve i svømmepøle og havedamme, er det, ifølge Bent Jørgensen, som regel fiskehejrer, der bærer ansvaret for at guldfisk i havedammen forsvinder. Det sker dog, at ræven bliver set fiske, omend det hører til sjældenhederne.

Lad være med at fodre

Netop fordi ræven har så bredt et fødegrundlag, er det ikke nødvendigt at fodre. Heller ikke om vinteren. Den skal nok finde sin føde alligevel. Dyrenes beskyttelse anbefaler, at man slet ikke fodrer ræve i haven, Idet tamme ræve kan give store problemer for både dyret selv og naboerne. Netop byræve viser sig mere tamme, og mindre frygtsomme overfor børn end landræve.

Ræven kan tro, at alle mennesker reagerer ens, og vil måske nærme sig mennesker i håb om en godbid. Men mange reagerer desværre frygtsomt eller aggresivt. I andre tilfælde kan håndtamme ræve tillidsfuldt finde på at løbe ind i huse efter føde, hvorpå den ikke kan finde ud igen med direkte kaos til følge. Vælger man alligevel at fodre, bør man undgå at gøre ræven tam.

Problemet med rævehuller

Det er svært helt at holde ræve ude fra haven. Det bedste råd, er at indhegne haven eller dele af den med højt, kraftigt trådhegn, at undgå udendørs fodring af kæledyr, spild under fuglebrædtet samt andre ting, der kan lokke sultne ræve til.

Har ræven mod ens vilje bygget hule i havens forvildede hjørne, kan graven vandes i stykker med store mængder vand. Huller i staudebedet fyldes med store mængder sten, murbrokker og andet svært håndterligt matriale, dyret ikke kan grave op. Er hulen placeret under haveskuret, hjælper det ofte at rydde op omkring indgangshullet. Ræven bryder sig ikke om åbne indgange med vind og træk.

Det er en god idé at sikre skurets sokkel med kraftigt trådnet i en dybde på 30 cm.

Det er straks vanskeligere, hvis ræven yngler under cementgulv i garagen. Her kan løsningen blive at brække gulvet op og eliminere gangsystemt. Men det er en dyr affære. Billigere er det at fylde jord og murbrokker i hullet, når ræven forlader graven i juni. Hvis den forsøger at grave sig ned igen, er det vigtigt at holde ud og fortsætte opfyldningen indtil dens aktivitet hører op. Når det er sket, kan hullet cementeres. Og der bør holdes øje med stedet det følgende forår.

Sluttelig er der altid mulighed for at spørge i kommunens tekniske forvaltning.

Ræven er hverken er skadedyr eller nyttedyr. Den er ræv fra knurhår til halespids og har boet i Danmark siden istiden.