Pors – til mere end snaps

Der er ikke langt fra fantastisk til for meget; sådan er det med duften af pors. Porsduften i natur og have kan skabe en utrolig stemning. I små mængder kan porsen være spændende i mad, snaps og øl. I for store mængder kan den ødelægge smag og duft. Lidt har mere end ret, når vi snakker pors.

Mose med pors ved Løgumkloster. Foto: Karna Maj

Voksested

Mosepors (Myrica gale) er en lille busk, der danner små sammenhængende krat. Den er vildtvoksende i Danmark, og er almindelig forekommende, hvor jorden er lidt sur og fugtig. Men det er ikke en typisk surbundsplante, da den kan klarer sig udmærket i mere neutral havejord. Det vigtigste er, at planten ikke må tørre ud.

På rødderne af pors dannes der små knolde af kvælstofsamlende strålesvamp (som hos el og havtorn), derfor kan pors klare sig på mineralfattige steder. Det viser sig, at også andre planter har gavn af porsens samliv med svampen. F.eks. klarer blåtop (Molinia caerulea) sig altid bedst sammen med pors.

Men er pors en plante at have i haven, hører den ikke hjemme ude i det vilde? Jo det gør den, men den er bestemt også fascinerende at dyrke. Den har sin egen stilfærdige skønhed, og så kan den være til gavn og megen glæde for både mennesker og dyr, f.eks. værdsætter bierne pollen fra pors.

Plantens udseende

Mosepors (forrest i billedet) er vildtvoksende og almindelig forekommende på lidt sur og fugtig jord. Foto: Jens Thejsen

Busken bliver mellem 30 og 100 cm høj alt efter vækstbetingelserne. Den har fine rødbrune grene, er løvfældende og får i maj smalle matgrønne omvendt ægformede blade.

Den blomstrer inden løvspring, dvs. mart/april. Der findes både han og hunplanter. Hunblomsterne syner ikke af så meget, men hanrakkelknopperne er ca. 1,5 cm store og er flotte med mange rakkelskæl. Hanraklerne er meget eftertragtede til dekorationer og buketter.

I folkekulturen

Få planter i Norden har været anvendt til så meget forskelligt som pors. Den har været brugt mod skadedyr, i mad, drikke og mod hekse og trolde. Mest kendt er den som snapseurt, men den er også blevet brugt til at sætte smag på øl. Vikingerne brugte den som tilsætning til deres søde mjød, senere blev det øllet, som skulle forbedres med pors. Nogle steder nævnes den som erstatning for humle, og det har sikkert været slemt dagen derpå, den skulle da også være grund til at nogle gik bersærk. En for kraftig krydring kan nemlig virke som en mild gift. Men som krydderurt til øl er porsen god, den skal altså ikke erstatte, men fungere som den fine smagsgiver. Enkelte steder bruger man stadig pors som smagsgiver, en jysk porseøl er bestemt meget god. Porsen kan også bruges til at krydre frugtvin med, den fjerner noget af det lidt vammelsøde ved megen frugtvin.

Man har også brugt pors kogt i vin og øl mod mavelidelser, og det lyder jo ikke så dårligt. Den bruges stadig som farveplante, den giver gule til brunlige farver.

Pors mod skadedyr

Gennem tiderne har den været brugt mod mange forskellige skadedyr. Tidligt blev den brugt til at komme i sengehalmen mod utøj. Den har ligesom lavendel været brugt til at give duft til linned og til at holde møl væk. Man vaskede væggene mod væggelus med porsudtræk, man kogte smør med pors og brugte det som fnatsalve. Den blev brugt mod fodsvamp og hududslæt. Der blev strøet pors i hønsereder mod mider, og for at undgå fluer blev den blandet i halmen under køerne. Men også i haverne blev den brugt, man lavede afkog, som skulle virke både mod lus og skurv.

Det ser ikke ud til, at der er lavet større forsøg med pors mod skadedyr, men de folkelige udsagn er tydelige, og det er værd at forsøge sig. Flere gange har folkelige erfaringer vist sig at holde stik.

Vokspors

Vokspors er stedsegrøn og bladene har en fin porseduft. Unge blade kan bruges i salat, og frugterne bruges i kryddersnaps. Foto: Lønbæk Planteskole

De nordamerikanske indianere har også haft deres pors, og de har gjort sig erfaringer, som kan minde om nordeuropæernes. Candleberry eller Waxmyrtle kaldes den; Myrica pensylvanica (Myrica cerifera) er det botaniske navn for den nordamerikanske vokspors. Denne pors kan blive noget større end den europæiske, op til et par meter høj. Det er en vintergrøn busk, som har bredere blade end moseporsens, men også disse er aromatiske og endda med en noget finere duft.

Frugterne på vokspors er på størrelse med hyldebær, og de sidder samlet tæt ind til grenene. De er blåduggede og lidt fedtede, det er dette vokslag, som har givet navnet vokspors. Man udnyttede nemlig dette lag til voks, som man støbte lys af. Vokslaget blev kogt af frugterne, og der kom duftende voks ud af det. Selv i dag findes der i Nordamerika folk, der laver porslys.

Også i den amerikanske folkemedicin har porsen fundet anvendelse. Mod forkølelse, feber og betændelse i det hele taget. Den har også været anvendt som smagsgiver til sprutten, og de nye blade har været brugt som krydderurt. Voksporsen er i Nordamerika ligeledes blevet brugt mod utøj og skadedyr.

Men voksporsen har mange flere kvaliteter. Det er en pæn stedsegrøn busk, der kan bruges som haveplante f.eks. i surbundsbed, som et vintergrøn element i haven, eller den kan bruges til uklippet hæk.

Der findes andre porsarter, der kan bruges, og en god art fra en nærtstående slægt kaldes Bregnepors (Comptonia perigrina). Den bliver lidt mindre end voksporsen, men har smalle fint duftende bregnelignende blade. En god prydplante, som stammer fra den nord-østlige del af USA.

Formering af pors

Både mosepors og vokspors er lette at formere. Frøene sås »grønne«, d.v.s. de skal sås lige efter høst. De skal dækkes med et tyndt lag sand, og hvis bare de ikke tørrer ud, vil der som regel være en fin spireprocent. Medens planterne er små, er det ikke til at se, om det er hun- eller hanplanter, så det er om at plante en del ud, så man både har det ene og det andet, senere kan man så tynde ud. Moseporsen har underjordiske udløbere og kan derfor formeres ved rodskud. Bregneporsen er noget mere vanskelig. Den kan frøformeres, men det kan være svært at skaffe frø. Den kan også stiklingeformeres, men det kan også være vanskeligt at skaffe plantemateriale. Den kan dog købes i enkelte planteskoler.