Fødevarer uden bekymringer

Af Susanne Mørk-Jensen, tirsdag, 7. oktober 2003

Blomster fra haven. Foto: Susanne Mørk-Jensen

Søndag morgen i haven. Solen er lige stået op; skyggerne er lange. Ingen vind. Selv vore hunde sover, og jeg går alene og plukker blomster (asters, sankthansurt, chrysantemum), hyld, æbler, dild og tomater – ting, som jeg har lovet at tage med på arbejde i dag.

Det var så fin en morgen, at jeg hurtigt kom over det traumatiske farvel til min varme seng. Det var lige før, jeg havde ondt af dem, der sov videre. Temperaturen havde rundet nulpunktet i nattens løb, for der var rimfrost på grøntsagerne.

Selv om haven var dejlig, måtte jeg afsted i bilen de 25 km til jobbet. Der gik malkekøer på rimdækkede marker og en landmand var ude med sprøjten. Det var han såmænd stadig, da jeg kørte hjem igen over middag.

Nå, men jeg skulle spille ved en høstgudstjeneste, og jeg havde hen ved 35 store og små korsangere med mig, hvoraf nogle havde endnu flere grøntsager med. Liv og glade dage. Teksten handlede også om ikke at bekymre sig. Andre hævder, at det ligefrem er livsforlængende og i al fald livsforbedrende at være ukuelig optimist. Men jeg sad alligevel der og fik bekymrede tanker udfra den flotte havehøst…

Inden for de sidste uger har aviserne refereret resultaterne af de seneste prøver for sprøjtemiddelrester i det frugt/grønt, man kan købe. Og faktisk kræver det et vist held at undgå frugt/grønt med giftrester, med mindre man køber økologisk.

De fleste prøver holder sig ganske vist under de grænseværdier, som myndighederne p.t. mener er sikre. Men i fastlæggelsen af grænseværdier er det ikke muligt at tage højde for, at vi får flere forskellige slags giftrester i os gennem hele livet – hvordan reagerer de sammen? Hvad sker der, når vi får denne cocktail med variationer gennem 10, 20, 30 år?

Hertil kommer, at sprøjtemiddelrester ikke er de eneste former for tvivlsom kemi, som vi lægger krop til. Til eksempel kan nævnes det område, der hedder tilsætningsstoffer til forarbejdede fødevarer. Det er ikke påbudt at oplyse, hvilke aromastoffer, der puttes i fødevarer. Hvordan bidrager de til cocktailen? Ingen ved det. Men masser af os er i fuld gang med at afprøve det. Hvis man ikke vil deltage i afprøvningen, skal man betale ekstra. For det koster de økologiske varer. Så slipper du for giftrester og for langt de fleste aromastoffer.

Eller også må man dyrke selv, og forarbejde maden selv. Det koster ikke så mange penge, men det koster megen tid. Vi ved godt hvad tid, der er til overs i en almindelig familie i dag, især i børnefamilier, hvor det må være allervigtigst med lavrisiko fødevarer.

Det er uacceptabelt, at folk i praksis ikke kan bestemme, om de vil deltage i den store afprøvning eller ej. For som tingene fungerer nu, kræver et personligt nej en helt radikal indstilling til, hvad man vil bruge sin tid på. Og overskud til altid at læse og forstå varedeklarationer eller økonomi til at købe ene økologiske varer. Nok er en del af disse blevet fornuftige i pris, men mange er stadig væsentlig dyrere end de konventionelle… Nej, dette valg er ikke frit. Men vi lever i en tid, hvor det frie personlige valg i mange andre henseender har mægtige fortalere. Vi skal selv vælge, om vi vil bo til leje eller købe vores lejlighed, vi skal vælge mellem offentlig eller privat hjemmehjælp osv. osv. Måtte værdien af et frit valg mellem giftfrie og ikke-giftfrie fødevarer også komme med i debatten.

Humlekopper i oktoberhaven. Diskrete, men alligevel dekorative. Ingen her i huset lider af søvnløshed, så vi har ikke lagt humlekopper under nogens hovedpude! Foto: Susanne Mørk-Jensen

Enhver forkølelsesbacille kan bare komme an, vi har hyld til at modstå ethvert angreb. Foto: Susanne Mørk-Jensen