Befrugtninger i tusindtal – med sagkyndig bistand

Af Susanne Mørk-Jensen, fredag, 9. maj 2003

Det var i sidste øjeblik, at bierne blev checket for nu: familierne var så store, at de alle skulle have et nyt magasin med flere tavler. Foto: Susanne Mørk-Jensen

Så sprang mirabel og kirsebær ud. Vores bier myldrer rundt i tusindvis af blomster og hjælper professionelt til med blomsterbefrugtningen, også kaldet bestøvningen. Som belønning får de nektar med hjem, og alle er glade. Når man lytter til aktiviteten i de blomstrende kroner, fornemmes, at det er de rene orgier.

Vi har et par blodribesbuske i haven. Én af dem står lige ved siden af husets eneste dør, og jeg kan derfor næsten ikke undgå at følge med i begivenhederne i den. Forleden sad min veninde og jeg derude på trappen og nød aftensolens spil i træerne, fuglesangen – og brummelydene fra blodribes-busken, som næsten udelukkende besøges af humlebier. Dem kommer der til gengæld mange af.

Jeg er begyndt at høste radiser og spinat i drivhuset. Jeg har også fjernet noget af honningurt-bunddækket sammesteds for at sætte nogle af de salathoveder og basilikum, som jeg har stående i kasser. Ved den lejlighed dukkede en frø frem af honningurterne og stillede pænt op til fotografering! Den har også nogle kollegaer. Snegle-beredskabet er altså under mobilisering.

En velkommen gæst i drivhuset. Foto: Susanne Mørk-Jensen

Min mand er begyndt at drille med, hvornår vi skal pille loftet her i stuen ned af hensyn til mine blomstrende tomater. Næste år sår jeg dem senere, for de har været fuldt klar til udplantning i nogen tid, men jeg bryder mig ikke om at plante dem i drivhuset før midt-maj.

Agurk er nu sået inden døre og anis-isop i kasse i drivhuset. Anis-isop er sådan en dejlig duftplante, te-plante, insektplante og oven i købet rigtig køn. I køkkenhaven har jeg sået gulerødder – 3 forskellige slags. Samt sortkommen (giver de der små kul-agtige frø, som er flotte at drysse på det hjemmebagte brød ligesom birkes) og slangehoved. Sidstnævnte er en blå sommerblomst, valgt dels for at tiltrække nytteinsekter, dels til pynt og endelig bare for at bidrage til mangfoldigheden i køkkenhaven. Ærterne er allerede ca. 4 cm. høje. Der er snudebiller på færde i dem, men foreløbig lader planterne til at klare skærene godt. De første kartofler blev hyppet i forgårs.

Vi burde måske blande os i aktiviteterne i vores eneste »rækkehus« i fugle-bolig-massen. Vi har en kasse med 4 lejligheder, som egentlig var tiltænkt spurve. Et musvit-par er imidlertid flyttet ind i en af dem, og selv om de kun bebor den ene, tåler de ikke naboer i de tre andre appartementer! Det er altså godt gjort! Men det bliver nok bare noget rod, hvis udlejeren blander sig.

I stedet kan vi glæde os over, at der nu endelig er kommet så megen væde, at det rækker. Jorden er idéel til såning og plantning nu: varm og fugtig. Det er bare om at komme i gang.