Fra Jeppe Aakjær til Stephen King i haven

Af Susanne Mørk-Jensen, fredag, 25. april 2003

Så fandt jeg igen noget nyt i min have: gule anemoner! Foto: Susanne Mørk-Jensen

»…en forsinket humlebi ene høres brumme.« lyder vistnok en strofe i Aakjærs »Stille hjerte sol går ned«, og det anslår meget godt stemningen i haven i de stille skumringer, vi har for tiden. Det er et af de bedste tidspunkter på dagen; jeg elsker det… I træer og buske rumstere-lyde fra en mængde småfugle, det får mig altid til at tænke på Woodstocks (fra Radisserne) »flitre-flitre«- lyd. Da jeg stod og faldt i staver derude i aftes, kom den her humlebi så og brummede løs omkring mine fødder, og pludselig forsvandt den i et fint, lille hul i jorden. Det interessante var, at den boede i en nedlagt mosegrise-gang, som jeg har trådt delvist i stykker for et par uger siden. Så der kan altså komme noget positivt selv ud af mosegriseaktivitet.

Og det ville jeg ellers have forsvoret. De har nemlig undermineret vores græsmark, så den skal lægges helt om, at ikke vore nyerhvervede heste ender med at brække benene i de lumske gange. Og de har mange gange i haven, så vi nogle gange selv vrider om, fordi en gang pludselig falder sammen. Derudover vil jeg nødig se, hvad de synes om vore grøntsager til sommer. Derfor har vi og naboen opsat en række morderiske fælder i bedste Stephen King–stil. Jeg kan ikke lide det, men tror ikke, der er nogen vej uden om med den kolossale aktivitet, disse gnavere lægger for dagen. Først troede vi, det var en flok hyperaktive muldvarpe. For skuddene ligner til forveksling. Men så er der også en del huller i jorden (ca. 5 cm i diameter) uden jord omkring. Og først og fremmest er der de mange beviser i fælderne. Vi har ikke rigtigt flair for de der fælder, så vi har kun fanget én, men naboen påstår at fange 3–4 om ugen på sine (og vores) marker, og forleden aften kom han lige ind og viste os dagens fangst: 4 stk.!

4 mosegrise, netop fisket ud af fælder i og omkring haven. Foto: Susanne Mørk-Jensen

Apropos gys, så har vi også lavet en lille sav-masakre (har ingen motorsav). Flere træer på 5–6 m højde trængte til at blive fjernet, fordi de stod for tæt. Jeg foretrak, at det blev gjort inden løvspring, for alle grene og kviste skal bruges til et kvashegn i sommer, og jeg synes det bliver pænest med grene uden blade.

Og så lidt nyt fra bierne. Min mand har gennemgået alle stader, og lyste som en sol bagefter. Ovenpå to katastrofeår med bierne har alle vore bi-familier nemlig fået en super start i år. De slæber pollen hjem – og nektar! Faktisk kunne vi lave en lille slyngning allerede, hvis vi ville prøve at smage ren pile-honning. Da han stod og pustede røg ned i et af staderne (det gør man for at holde bierne i ro) lød der en lille hosten under stadet. Det kunne hans nysgerrighed ikke holde til, så han måtte ned og kikke: Et misfornøjet pindsvin, som formentlig er ikke-ryger!

I drivhuset er bedene helt grønne af honningurt, spinat og radisser. Måske skal jeg hakke noget honningurt om allerede, for jeg har en flamingokasse fyldt med salat-hoveder, som gerne vil have mere plads. Jeg har feber, for at komme i køkkenhaven og så, men ingen tid, og jorden er også tør som Sahara. Indenfor er bl.a. majs og rosenkål omkring 5 cm høje.

I det store staudebed ligger jeg på mine knæ 20 minutter om dagen og når kun godt een m² af gangen – som altså renses såvidt muligt for senegræs og skvalderkål. Denne årstid er et godt tidspunkt at gøre det på, for der er ikke kommet så mange nye, sprøde rødder endnu, som knækker for ingenting. Det er nogle tykke seje rødder, som man rigtig kan rive i, og få et langt stykke med af. Man kan blive helt afhængig af den fornemmelse!

I dag hørte jeg en opfinder i radioen, som angiveligt arbejder på en robot til at rengøre svinestalde. Luften i en slagtesvinestald efter de 3 måneder et hold slagtesvin tager om at fedes op, skulle nu være så ubehagelig, at kun få mennesker kan lokkes ind og udføre den efterfølgende rengøring. Hvordan svinene holder ud at gå i det, kan man så spørge sig selv om. Jeg tænkte på det, da jeg senere i dag nød vore havehøns, som gik sindigt omkring og fandt larver i en grøn jungle af skvalderkål og træer og sol og luft foroven. Vi har givet dem adgang til et areal på anslået 3–400 m², som vi ikke bruger. Om formiddagen er vi dog ret »hårde« ved dem, for da lader vi dem kun gå i hønsehuset og en lille hønsegård på 40–50 m². Fidusen er, at så kan vi finde æggene, selv om de skulle hitte på at lægge dem ude.