At bide i det sure æble…

Af Mads Jordansen, tirsdag, 22. april 2008

Udtrykket betyder som bekendt noget i retning af, at man gør noget, man ikke har lyst til, men som man gør af pligt eller måske nødvendighed…

Det var heller ikke af lyst, men af »pligt«, at jeg i efteråret måtte starte motorsaven for nok det mest drastiske indgreb, der var sket i vores have i 40–50 år.

Første indgreb

Vi havde et stort stedsegrønt hegn ud mod vejen. Det virkede fantastisk efter hensigten, nemlig at »skygge« for indkig i haven, og vores havestue. Og ved at det var stedsegrønt, virkede det året rundt. Fantastisk. Men det måtte væk…

Hegnets kompakthed var imponerende, men en ny hæk og træer som overstandere, skal give et mere enkelt indtryk. Foto: Christian L. Sørensen

Det var tydeligt, at ingen af de tidligere ejere har villet gøre noget ved det. På afstand så det godt ud, virkede dog lidt for kirkegårdsagtigt til vores smag. Men når man gik tættere på hegnet, var det et virvar af buske i alle mulige vækstformer, der var groet ind i hinanden. Der var Laurbærkirsebær, Prunus laucerasus, Cypres, Chamacyparis sp og Almindelig Thuja, Thuja occidentalis.

Inden hegnet eventuelt skulle fældes, havde jeg dog en ide om at prøve at opstamme de flotteste cypresser for at se, om det kunne være en mulighed, men de var slet ikke pæne og kunne ikke være en del af det kommende hegn. Stammerne var ødelagt af »varmemesterbeskæringer«, som er gartnerslang for de beskæringer, der er foretaget på må og få, uden forståelse for, hvordan det rent fagligt skal gøres. Så derfor var der ingen vej udenom, hvis vi ville have et pænt hegn, og jo hurtigere vi kom i gang, jo hurtigere får vi et opgroet hegn igen.

En lørdag eftermiddag iført sikkerhedstøj og motorsav. Efter et par timer var hegnet fældet og »parteret«. Foto: Christian L. Sørensen

Alt blev fældet, men der gik lige et par timer, hvor vi skulle vænne os til, at der var fuld indkig til vores grund og havestue.

Stammerne blev til brænde, og grene og kvas blev klargjort til flishuggeren.

Men tilbage var buskenes og træernes stubbe og en »gave« fra tidligere tider: En halvanden meter høj, og ca. 90 cm bred elmestub. Alt dette skulle vi på en eller anden måde have væk, inden vi kunne komme igang med gøre bedet klar til nye hække.

I næste uge kan I se, hvordan vi med hjælp udefra fik has på 10 træstubbe og den kæmpe elmestub.