Pas på pindsvinene

Af Karna Maj, torsdag, 15. marts 2007

Det er dejligt at få revet visne blade og grene sammen efter den lange vinter. Foto: Karna Maj

Forårssolen skinnede nok så dejligt, drivhuset var blevet rengjort, der var hakket og revet ude langs vejen og i indkørslen. Og der var stadig en time tilbage af dagen.

Så nu skulle stauderne i gården lige have fjernet de visne stængler, nedblæste grene og kviste skulle også væk. Det var slet ikke hakkejern og rive, som jeg havde gang i her, for det er alt for hårdt ved staudernes små nye skud. Nej, det er fingerne, som jeg bruger som rive på den her årstid. Jeg fjernede forsigtigt de lyse rester af stængler omkring akelejernes små fine skud, klippede de seje stængler af bonderoserne og knækkede de stive, men sprøde stængler af sankthansurt.

Sankthansurtens grågrønne skud er så yndige, at jeg næsten ikke kan blive træt af at se på dem – de er næsten smukkere end blomsterne. Der lå en stor bunke visne bøgeblade ind over en del af sankthansurtens skud, så jeg tog med begge hænder og flyttede denne bunke væk og smed den ind under den storbladede laurbærkirsebær. Her kunne de hygge sig og forhindre, at der senere spirer udkrudt frem. Jeg skulle lige til at tage endnu en omgang af de mange blade, da jeg så noget underligt gråt stikke frem nede mellem bladene. Det var et pindsvin.

Foto: Karna Maj

Jeg var helt uforberedt på, at der kunne ligge et pindsvin i vinterhi midt i et blomsterbed med kun ca. 10 cm bøgeblade over sig. Gad vide om den vidste, at vi skulle have en mild vinter?

Normalt overvintrer de i de grenbunker, som jeg har flere af i haven af samme grund, eller i kompostbunken. Sidste år var der et, som lå helt inde under tagudhænget på carporten under en træskammel, hvor der også var masser af bøgeblade rundt om.

Jeg kiggede lidt på pindsvinepiggene, men den bevægede sig overhovedet ikke. Den lader sig åbenbart ikke narre af nogle dages forbigående forårstemperaturer, som får os andre til at smide tøjet som var det maj måned.

Jeg besluttede mig til at hente kameraet og tage et billede. Derefter blev bladene omhyggeligt lagt tilbage. Der blev ikke fjernet flere stængler og grene ind omkring stedet.

Foto: Karna Maj

Resten af bedet blev gjort færdigt, inden det for alvor begyndte at blive mørkt. Men fasanen var utilfreds med, at jeg tillod mig at være i haven så sent, når den skulle finde sit natlogi. Den skogrede advarende, men til sidst blev den åbenbart så fornærmet, at den fandt et træ i en af naboernes haver. Måske heldigt for den, for jeg skulle også lige hentes lidt majroer og gulerødder til aftensmaden. Og en håndfuld ramsløgblade til at stege med kalkunkødet – det giver en rigtig god smag – lidt hen ad hvidløg, men alligevel helt sin egen fantastiske smag.

Når de fine blanke lysegrønne ramsløgblade skyder op, er foråret på vej. Foto: Karna Maj

En god forårsdag – bare synd at det åbenbart kun er en forsmag på foråret, og at nattefrosten vender tilbage. Så det var godt at jeg ikke fik forstyrret pindsvinet så meget, at det vågnede.