Gul kæmpetomat

Af Karna Maj, onsdag, 30. august 2006

Det er sjovt at høste en tomat på 350 g. Foto: Karna Maj

Det kan blive en helt besættelse at prøve forskellige tomatsorter, og den har jeg en lille snert af. Over år skifter de tomatsorter, som jeg dyrker, og kun nogle få overlever i flere år. Nogle af dem gemmer jeg som frø og tager frem igen nogle år efter igen. Både for at genopleve deres udseende og smag og for at tage nye frø, så jeg er sikker på at have sorten til senere brug.

I år kom den store gule tomat ud af frøposen igen. Frøene var fra den sidst var dyrket i 1999, men de spirede upåklageligt. Jeg fik frø af den tilsendt i en tændstikæske i 1994 af Bjarne Grube Wickstrøm på Fyn, som mente, at jeg burde prøve den. De havde hjembragt frø af den fra Frankrig, og han kendte ikke sortsnavnet. Dengang var det ikke let at få fat på alle de mange sorter, som vi har adgang til nu via internettet. Så det var virkelig en anderledes tomat. Jeg tog en masse frø og via Frøsamlerne blev den tilbudt som medlemstilbud til medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi, hvor jeg var redaktør for tidsskriftet Praktisk Økologi. Der blev sendt ca. 100 poser frø ud til mange steder i Danmark. Den er stadig med i Frøsamlernes katalog, hvorfra medlemmer kan bestille den. Den kaldes såmænd bare Stor gul.

Det er rigtigt, at den er stor, men egentlig bliver den næsten orange som moden. Den smager godt, men mangler lidt syre for at være rigtig velsmagende efter min mening. Den har et højt tørstofindhold, egner sig godt i mad, hvor den beholder den gule farve fint.

Den første tomat er høstet og spist i går – den vejede 350 g. Desværre bliver der jo et begrænset antal af så store tomater på en plante. I år en halv snes stykker og ikke alle helt så store.

En tung og kompakt tomat med et højt tørstofindhold og få kerner. Foto: Karna Maj

Den kan dyrkes både i drivhus og på friland, og jeg har her i 2006 en hvert sted, og de vokser i denne varme sommer lige så godt på friland. De modner ret sent. Selv efter den varme sommer er det først her sidst i august, og i drivhuset kun få dage førend på friland.

Men sorten har en lille svaghed, som var årsagen til at jeg holdt op med at dyrke den. Som så mange andre store tomater, er der ofte misdannelser ved blomsterenden, og det bliver let arnested for svampeangreb. Og det er irriterende på så storfrugtede sorter, hvis man mister ret mange frugter på den konto. Der var desuden regulære angreb af griffelråd i 1999, hvor en stor del af frugterne af Stor gul blev ødelagt heraf. Men i år har der ingen problemer været.

Hvor blomsten har siddet er der i denne sort meget ofte en sådan misdannelse, som kan give grobund for råd. Foto: Karna Maj

Nu venter jeg på at de næste modner, så vi kan få gul tomatsuppe. Det giver lejlighed til at fiske kernerne ud til gæring, så jeg kan få en ny portion frø. Måske får den en ny chance på friland næste år. Frilandsdyrkning af tomater var jeg ellers lige ved at opgive sidste år, da alle mine frilandstomater blev ødelagt totalt af kartoffelskimmel i juli. Men i år er det bare så vellykket – frilandsbedet giver lige så mange tomater her i august som drivhuset.

Der er ikke ret mange kerner i denne tomatsort, så der skal samles frø fra flere. Foto: Karna Maj