Flere hundrede figner

Af Karna Maj, tirsdag, 20. september 2005

Der har været figner på bordet hver dag i over en måned. Foto: Karna Maj

Nu er der kun nogle ganske få figner tilbage på mit figentræ. Bortset fra de grønne, som er ansat i denne sommer, og de når ikke at modne i år – medmindre Indian Summer vejret holder langt ind i oktober. Men jeg må vel også være yderst tilfreds med en høst på i hvert fald 200 figner, måske 250, desværre har jeg ikke talt dem. Jeg har i snart en måned hver dag spist masser af figner, både spist lige fra træet, skåret ud som frugt ovenpå yoghurt naturel om morgenen og som grillet og syltet til dessert. Plus jeg har foræret et par poser væk, da høsten var på sit højeste.

Jeg bor på det milde Vestlolland, og det er jo en af grundene til, at jeg har succes med figner. Men selv her kan figner ikke vokse i en åben og forblæst have, uden at de fryser ned. De første år stod figenbusken ude midt i i haven i fuld sol – og frøs ned hver vinter. Derefter var den et par år i drivhus, som den var ved at overtage helt – den voksede alt for kraftigt, selv om jeg havde foret plantehuller med mursten for at begrænse rødderne. Derefter blev den nu ret store buske for en snes år siden flyttet til sin nuværende placering, hvor der kun har været tilbagefrysning af dele af grene et par enkelte år. De helt små ansatte frugter overvintrer og giver stadigt flere figner år for år.

Når andre ser, hvor mit træ står, så kan de slet ikke forstå, at det kan give så mange figner. Det får stort set kun morgensol på den del af kronen, som er over taghøjde på et lille udhus, et stort udhus skygger for formiddags- og middagssol, og et gammelt sveskeblommetræ tager solen først på eftermiddagen, og et valnøddetræ tager solen sidst på eftermiddagen. Der kommer kun sporadisk lidt sol ned til figentræet ud over morgensolen. Til gengæld er der læ: på de to sider udhuse og på de to andre er der en 1,8 m høj takshæk på den anden side af blomme- og valnøddetræ.

Noget kunne tyde på, at læ i hvert fald er lige så vigtig som sol. Prøv selv at se, hvor dårligt træet er placeret i forhold til den varme og solrige placering, som man skulle tro var forudsætningen for at få masser af figner. En kombination af læ og sol ville jo sikkert give endnu flere figner, men det er jo langt fra altid, at man kan få opfyldt begge dele.

Det skal lige tilføjes, at figentræet ikke har fået tilført gødning i de sidste 20 år ud over de blade, som formulder naturligt. Der fjernes ikke blade fra denne del af haven. Men måske har den rødder ovre under min lukkede kompostbeholder, hvor der siver væske ud fra. Den står ca. 3 m væk fra stammen.

Figentræet står midt for gavlen på det lille udhus. Den vender mod sydvest. Til venstre over det høje udhus ses det gamle sveskeblommetræ, til højre ses valnøddetræet, som blev plantet næsten samtidig med figentræet. Foto: Karna Maj

Øverste halvdel af figentræets krone i en kort stund, hvor solen finder ind fra sydvest. Øverst i billedet ses bladene fra en gren på valnøddetræet Foto: Karna Maj

Nederste del af figentræet, hvis stamme er ret tynd i forhold til at træet er ca. 25 år gammelt. Mellem de to udhuse er der en dør, som normalt er lukket. Foto: Karna Maj

De overvintrede figner i træets top er allerede begyndt at blive store først i juni, hvor figentræet begynder at springe ud. Foto: Karna Maj

Forrige år skulle jeg lige have fat i en figen, som sad lidt højt, så jeg bøjede grenen ned. Knæk, sagde det, og så stod jeg med et stort åbent sar midt på hovedstammen af træet. Der er få ting i min have, som jeg har ærgret mig så meget over. Jeg har indtil videre valgt at lade det være, men jeg er ikke sikker på, at det er det rigtige valg set på langt sigt, selvom det umiddelbart ikke ser ud til at genere træets skudvækst og frugtsætning. Foto: Karna Maj

En af de sidste figner. En figen skal begynde at hænge lidt og miste lidt spændstighed, inden den er er rigtig god – efter min smag. Foto: Karna Maj

Uhm – det er virkelig guf at spise modne figner lige fra træet. Foto: Karna Maj