Soyo long og spindemider

Af Karna Maj, onsdag, 4. august 2004

De fleste år dyrker jeg både miniagurker og almindelig lange agurker i mit drivhus. Jeg kan bedst lidt miniagurkerne, der af nogle frøfirmaer også meget sigende kaldes madkasseagurker. De er lidt sødere og lidt mindre vandede. Men der er jo også andre mere eksotiske agurker: den runde gule citronagurk og den asiatiske lange agurk ‘Soyo long’, hvis overflade mest ligner grøn krokodillehud med små torne.

‘Soyo long’ smager rigtig godt trods den krokodillelignede overflade med små hvidlige torne. Foto: Karna Maj

I år besluttede jeg mig for at prøve ‘Soyo long’, da jeg havde hørt, at den både var meget velsmagende og yderig. Ud røg så den almindelige lange agurk. Der er jo måde med, hvor mange agurker der er plads til, og hvor mange vi kan spise. Man kan jo også blive træt af at forsøge at forære agurker væk. Det med at følge med strømmen af agurker har dog i den her kolde sommer endnu ikke været et problem. Vi har med stor iver spist hver og en – indtil nu.

Det viste sig hurtigt, at ‘Soyo long’ er mere livskraftig end skoleagurkerne – i hvert fald i denne sommer. Selv om skoleagurkerne fik ekstra kompost, fordi ‘Soyo long’ havde meget større og flottere grønne blade, blev de aldrig så flotte planter. Til gengæld fik de agurker en halv snes dage før end ‘Soyo long’.

Men inden viste der sig en dårlig egenskab ved ‘Soyo long’ – den sætter masser af hanblomster. Og når de ikke blev knebet af inden udspring, blev nogle af hunblomsterne bestøvet på begge agurksorter, så agurkerne begyndte at se gravide ud i blomsterenden. De gik i gang med at danne frø ligesom asier, og det giver en dårligere spisekvalitet. Der blev dannet flest hanblomster i starten, nu er der færre, og jeg er blevet bedre til at huske at pille dem af. Det er jo bare et spørgsmål om vane – da jeg startede med at dyrke agurker i drivhus, havde alle sorter hanblomster.

‘Soyo long’ er mindre vandet og har en rigtig god smag. Inden man kan spise den, skal den dog lige stryges mod de små torne, så de gnubbes af med håndfladen. Desuden må den endelig ikke blive for stor (læs tyk), da skrællen så begynder at bliver sej. Den skulle kunne blive op til en meter lang, og jeg har set en på ca. 70 cm længde i drivhuset i Den Økologiske Have for nogle år siden. Men endnu har jeg ikke fået en over en lille halv meter. Måske har den kolde sommer skylden.

Agurken til venstre er begyndt af vokse i tykkelsen yderst – den er blevet bestøvet fra en hanblomst. De bør høstes lidt tyndere. Foto: Karna Maj

Men nu til noget yderst interessant. Mine to miniagurkplanter har spindemider og ser efterhånden ret miserable ud. Den ene står ved siden af ‘Soyo long’ og deres blade rører hinanden. Der er spindemider på ‘Soyo long’, men i meget mindre grad end på miniagurken, og foreløbig har planten ikke taget skade af angrebet.

I forgrunden de fine grønne blade på ‘Soyo long’, bagved miniagurken, hvis blade er ved at være helt ødelagte af spindemider. Foto: Karna Maj

Umiddelbart ser det ud til, at spindemiderne ikke elsker ‘Soyo long’ så højt som miniagurker. Men om det er et tilfælde, ved jeg ikke. Hvis du har erfaringer hermed, så skriv gerne en kommentar til denne artikel.

Det skal lige nævnes, at de fleste miniagurker er meldugsresistente. Det er ‘Soyo long’ ikke, så vidt jeg ved. Det er sjældent, at en sort har alle de gode egenskaber.