En dyne af sne

Af Karna Maj, torsdag, 2. januar 2003

Jeg hader barfrost, for jeg kan ikke nyde at gå en tur i haven. Jeg kan se, at planterne er stressede, selvom jeg godt ved, at de stort set alle er fuldt hårdføre og nok skal overleve det. I barfrost får jeg også øje på alle de små steder, hvor der ikke er blevet vinterdækket – den bare jord skriger imod mig og fortæller, at her bliver jorden udtørret og afkølet unødigt.

Derfor kan jeg bedst lide enten tøvejr, eller at sneen lægger sin beskyttende dyne hen over jord og planter. Sneen er selvfølgelig besværlig – den skal fjernes fra gård og indkørsel og fra buske og træer, inden den knækker grene. Men det er alt sammen arbejde, som giver god motion og frisk luft, så det gør jeg gerne, mod at få et dejligt snedække til min have. Og så er det også meget smukt, når der ligger små puder af sne på blade og visne blomsterstande.

Visne hortensiblomster kan blive helt kuglerunde af sne – her er den ene halvdel af sneen faldet af. Foto: Karna Maj

Salatplanter under fiberdug

Sidste forår fandt jeg under et stykke fiberdug, der var lagt over nogle salatplanter i efteråret mod frost, nogle få salatplanter, som havde overvintret. Det blev alle tiders store tidlige og meget lækre salathoveder. Det skal selvfølgelig prøves igen, så ude midt i køkkenhaven har jeg en del ret små salatplanter stående under en tunnel af fiberdug. I den ene ende er der et lag fiberdug, i den anden ende to lag. Tredje juledag, da det var tøvejr, havde jeg lige fiberdugen af for at se, om de havde overlevet frostvejret. Det havde de i fin stil.

Salatplante under fiberdug på friland den 27. december efter vinterens første periode med barfrost. Den lille plante til højre er en bladbede – hvis salatplanten går til, overlever bladbeden måske. Foto: Karna Maj

Så nu er det spændende om de også overlever endnu mere frost og navnlig mange graders frost. Set på den led er en hård vinter jo spændende for at få afgjort, om noget kan lade sig gøre alle vintre eller kun i de milde. Lige nu efter snefaldet står de rigtig godt beskyttet under en snedækket tunnel. Desværre er den sunket noget sammen – jeg skulle nok have haft strammet fiberdugen op, da jeg havde den af. Nu håber jeg bare at den ikke synker yderligere sammen. Noget kunne tyde på, at det er nødvendigt til vinterbrug at binde langsgående stænger til buerne til at modstå snetrykket. Jeg er bange for, at hvis den synker helt sammen, vil salatplanterne blive mast helt.

Under denne tunnel af fiberdug dækket med sne står bl.a. salatplanter. Foto: Karna Maj

Kålplanter til overvintring

I min have står også en del salatsavoykålplanter, som er på det stadie, hvor de skal til at begynde at danne hoved. Efter vinterens første frostperiode havde de overhovedet ikke taget skade, så jeg håber på, at de overvintrer, og jeg kan få tidlige hoveder ved at dække dem med fiberdug fra marts. Det er lykkedes de to foregående vintre, hvor de overvintrende planter dog ikke var så store. Med en streng vinter kan jeg få afgjort, om denne eftergørelse af englændernes dyrkning af »spring kale« er sikker i de fleste vintre her på Vestlolland.

Salatsavoykål den 27. december – de har overlevet den første frostperiode rigtig godt. Foto: Karna Maj

Rosenkålen pakker sig sammen

Rosenkålen sidder lige nu godt beskyttet bag blade og sne. Rosenkålsbladene hænger på grund af frostvejret og på den måde pakker de sig beskyttende sammen omkring rosenkålene. Jeg plejer først at høste rosenkål efter nytår, da de kan holde sig ude helt frem til marts. Indtil nytår spiser vi hvidkålene, som er vanskeligere at opbevare.