Min blå plæne

Af Karna Maj, tirsdag, 30. april 2002

Selv om jorden er kold endnu, så har jeg været nede i græshøjde og ligge og kigge hen over og ned i de mange smukke blå ærenprisblomster. Foto: Karna Maj

Jeg holder utrolig meget af min forårsplæne med blå ærenpris, hvide bellis og såmænd også vorterod. Enkelte steder er der også selvsåede forglemmigej, og i februar var der blomstrede erantis i plænen nede under det gamle gråpæretræ; her har de i årenes løb haft held til at etablere sig med selvsåning. Og når tørken sætter ind, og plænen ikke bliver slået, blomstrer hvidkløveren til glæde for bierne.

Mange gør alt, hvad de kan for at bekæmpe netop disse blomster og kan slet ikke se det smukke i dette forårsblomstertæppe. Men børnene kan. Da mine børn var små, var legekammeraterne fulde af beundring og spurgte: »Karna, hvordan kan det være, at du har sådan en flot græsplæne. Vores er bare grøn.«

På et tidspunkt bliver græsset imidlertid så langt, at jeg er nødt til at slå det, for ellers kan jeg ikke køre igennem det med håndskubberen. Og så må det praktiske alligevel vinde over det romantiske. Jeg har prøvet at lade være med at slå den til senere, men så bliver den ikke rigtig pæn resten af sommeren. Så enten er det græsplæne eller blomstereng. Men flot er det, så længe det varer.

Sådan har min plæne set ud i de 24 år, jeg har haft haven. Det største problem kommer, når jeg nedlægger et blomsterbed og sår græs, for der går en del år, før det ligner resten af plænen – man kan desværre ikke købe en græsblanding med ukrudtsfrø.

Ud over at slå min græsplæne, bruger jeg ikke megen tid på min plæne. Mælkebøtter og vejbred forsøger jeg dog at begrænse, da de kvæler græsset. En halv time to gange hvert år i maj er den maksimale indsats, jeg bruger til at stikke disse to og evt. rive lidt mos af et par steder, hvor der er lidt megen skygge. Ellers er plænen vedligeholdelsesfri – den har ikke fået gødning i 24 år, men græsklippet får lov til at blive liggende som føde for græsplænens mange regnorme. De kvitterer så med masser af ormehumus i små toppe fordelt fint ud over hele græsplænen, samtidig med at de med deres gange ned i flere meters dybde lufter plænen effektivt, uden at jeg skal igang med maskineri.