Efterårssysler

Af Ida og Finn Johannessen, søndag, 21. november 2004

Planterne i drivhuset har ikke været noget kønt syn i et stykke tid. Tomaternes blade er visne, men frugterne modner dog stadig på planterne.

Vi kom sent i gang med at høste i drivhuset: Vi var bortrejst hele juli måned, og da vi kom hjem havde bladlusene indtaget drivhuset. På planterne i de økologiske plantesække var der ansats til såvel tomater, tomatillo og jungleagurker (mere herom længere nede på siden), men der var der ingen vækst i frugterne. Planterne havde nok at gøre med at holde sig i live under den massive bladlusinvasion. Nok blev der sat af til et hav af frugter, men planterne havde ikke kræfter til at udvikle dem. Det første vi gjorde, de vi opdagede alle de uindbudne gæster, var at spule drivhuset med den nyindkøbte højtryksrenser. Dysen blev stillet, så planterne ikke tog skade, mens bladlusene mistede fodfæstet. En efterfølgende sprøjtning med insektsæbe afsluttede behandlingen. Herefter kom planterne sig og udviklede frugter, som de skulle.

Ida under oprydningen i drivhuset. Det har bræddevægge på to sider og tolags polycarbonatplader på resten. Foto: Finn Johannessen

Her først i november er temperaturerne imidlertid ikke til fortsat vækst, så nu har vi fjernet de visne planter. Alle grenene blev gået efter for tomater – dem med begyndende farve blev lagt til eftermodning i køkkenet og de grønne til syltning. De to 2 meter høje tomatilloplanter, der igennem sommeren har haft i hundredvis af blomster, har kun dannet ganske få »lygter« indeholdende frugter på under 1 cm – ikke meget i forhold til beskrivelsen på frøposen om frugtstørrelser på 4–5 cm, så det blev altså ikke i år vi fik smagt tomatillo. Vi er spændt på, om de små frugter, vi trods alt har høstet, har dannet spiredygtige frø. Frø er der i hvert fald i dem, så dem tørrer vi – foråret må så vise, om de duer til noget.

Jungleagurker. Foto: Finn Johannessen

I år har vi prøvet en ny agurk i drivhuset – jungleagurk, Melothria scabra. Planten ligner andre agurker, men er meget spinklere. Frugterne bliver da også kun ca. 2 cm lange og med fine lysegrønne striber. Rå er disse agurker ikke noget at skrive hjem om – fyldte som de er med kerner, men syltede er de helt fine. Overraskelsen kom så i dag, da jeg gravede planten op og konstaterede at rodklumpen bestod af et væld af lange rodknolde med en diameter op til 5 cm og op til 15 cm lange. – Det har jeg ikke set beskrevet nogle steder. Rodknoldene er sprøde som glas og smager fortrinligt i rå tilstand. Vi har gemt en urtepotte med de mindre knolde i sphagnum – så bliver det spændende, om vi kan få dem til at spire til foråret. Ellers har vi samlet rigeligt med frø til den kommende sæson.

Rodknolde af jungleagurk. Foto: Finn Johannessen

Aftensmaden kommer i dag til at bestå af salat med tomater, agurkeknolde samt blade af malabarspinat, Basella alba, hvoraf vi har haft 4 planter i drivhuset. Sneglene har desværre været helt vilde med de store, sprøde, sukkulente blade nederst på planten, men planterne laver meterlange ranker med små blade, og dem har sneglene ikke gidet krybe op efter, så dem får vi lov at få i dag. Malabarspinaten skulle være flerårig, så den er gravet op, pottet og placeret i vindueskarmen sammen med alle de andre, der heller ikke tåler vinterkulden på vore breddegrader. Om de så synes om at overvintre ved 20 grader må tiden vise, men vi er ikke så heldige at have det lyse rum med 5–10 grader som alle havebøger anbefaler til overvintring af ikke hårdføre planter. Apropos malabarspinat – så brug den ikke som spinat! Når man hakker de kogte sukkulente blade bliver det til en slimet masse, der ikke er særlig lækker at sætte tænderne i. Rå er bladene imidlertid o.k.

Havestuen

Her i november er det så blevet tid til at hente stueplanterne ind fra havestuen, hvor de har stået til selvvanding i kapillærkasser siden vi tog på sommerferie. Vi fyldte sphagnum ned oven i kasserne og stillede potterne deri. Krukker, der var for store til at stå her, og potter uden hul i bunden blev vandet via tøjstrimler trukket over til kappillærkasserne – det var simpelt at etablere og har fungeret problemløst. Planterne trivedes godt ved at komme på græs om sommeren, men for nogle planters vedkommende er det nu mere end høje tid at komme ind, for de har fået det for koldt og har vist tegn på at blive løvfældende.

Kapillærkasserne bæres forsigtigt ud af havestuen, hvor de har stået under kirsebærtræet. De er lavet af flamingoskum og revner desværre let. Foto: Finn Johannessen

Havestuen er uopvarmet og er egentlig mere at betragte som en del af haven end en del af stuen. Da den er bygget med ét lag glas er den faktisk også uopvarmelig – men når solen skinner, bliver der alligevel lunt og lækkert, selv midt om vinteren. Det er nattemperaturen, der nu giver problemer for stueplanterne. De planter, der gror fast i havestuen, er alle arter der også ville trives på friland. Kirsebærtræet af sorten ‘Kelleris’ stod her længe før havestuen blev bygget, og det trives fint ved at være kommet indendørs. Det har tidligere været angrebet af monilia, men er kommet over det. Ja faktisk har vi læst, at man skulle kunne bekæmpe monilia ved at overdække træet i blomstringstiden, og det er det jo unægtelig blevet. Kirsebærtræet har kvitteret for overdækningen ved at blomstre meget tidligere om foråret, og her i efteråret står det også meget længe med smukt gult løv. Nok mest fordi der er læ – bladene sidder meget løst og drysser, bare vi nyser.

Køkkenet

En anden efterårsbeskæftigelse er fremstillingen af æblemost. Vi bruger en saftcentrifuge af en type, der selv spytter pulpen ud – ellers er det for besværligt. Den blev købt på et loppemarked for ca. 30 år siden, men typen bliver da vist stadig produceret. Vi laver en blanding af Filippa og Belle de Boskoop, dels fordi det er det, vi har, dels fordi blandingen giver en bedre smag end æblerne hver for sig.

Æblesaften bliver filtreret i en stofpose, der hænger i en snor ned fra loftet. Den aflange form bevirker at saften lettere løber igennem. Foto: Finn Johannessen

Filippa-æblerne plukkede vi i september, men Belle de Boskoop lader vi bare falde ned og samler dem så ind en gang imellem til most. Vi har intet spild. Alle æbler der ikke bliver spist, bliver brugt til most. Vores hjemmelavede æblemost har nogle virkelig delikate smagsnuancer, som er helt uopnåelige ved købt æblemost, uanset om den er økologisk eller årgangsmost eller hvad. Vores most bliver drukket med det samme – vi har engang prøvet at fryse most til senere brug, men den mistede meget af den lækre smag, så det gør vi ikke igen. Nu laver vi kun most til et par dages forbrug ad gangen.

Vinterens første og sommerens sidste blomster

I havestuen gror der også Kejserbusk, Viburnum × bodnantense, og i modsætning til kirsebærtræet er de ganske upåvirkede af indeklimaet og blomstrer samtidig med deres udendørs fætre. Og det vil faktisk sige nu – en besynderlig blomstringstid, hvor der ingen insekter er fremme til bestøvning. Foto: Finn Johannessen

Også den lille busk Hebe blomstrer nu, både i havestuen og i haven. De flotteste er faktisk dem i haven, så det er én af dem der er portrætteret her. Foto: Finn Johannessen

Denne plante er en ny vi prøver, Klokkeranke, Cobaea scandens. Ifølge frøkataloget skulle den blomstre fra juli til oktober og blive 7 meter lang, men det er vist noget, der kun gælder for hjemlandet Mexico. Her er den er på en beskyttet, sydvendt mur blevet 2 ½ meter lang og er først begyndt at blomstre i begyndelsen af november. Men blomsterne er jo flotte, så måske vil vi forsøge os med en ny i havestuen til næste år. Foto: Finn Johannessen

En succesplante har til gengæld været denne Storkenæb, Geranium endressii ‘Rose Clair’. Den har blomstret villigt hele sommeren og er nu havens sidste til at give op for nattekulden. Foto: Finn Johannessen