Havenyt uge 9

Vi er stadig i februar, men man kan alligevel næsten lugte foråret i luften. Særligt når man hører fuglene synge, og opdager at endnu en tue af farvestrålende krokus eller andre forårsblomster er dukket op i haven.

Og der er godt gang i den blandt forårsblomsterne. Udover krokus i alskens farver, står vintergækkerne i fuldt skrud, erantis spætter haven med gult, og påskeklokkerne vajer på høje stilke,, mens påskeliljernes knopper er tæt på at titte frem.

Haveglæde begynder også at bruse hos havefolkene. Men der kommer nattefrost lidt endnu, så man skal ikke kaste sig ud i det hele vilde i haven.

Men der kan snart sås en smule radiser m.m. i drivhuset, når det er blevet forårsrengjort. Hvor jorden er tør, kan man godt kan lægge et par rækker hvidløg, hvis man ikke lige fik lagt dem i efteråret. Jordskokker kan også lægges nu.

Og så skal de helt tidlige kartofler sættes til spiring, hvis det ikke allerede er sket, og bedet dækkes med klar plastik.

Gør drivhuset forårsklar

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det en god idé at få ryddet op i og rengjort drivhuset, så det er klar til den kommende sæson.

Har man ikke har fået ryddet drivhuset for gamle planterester fra sidste år, bør det gøres snarest, da der kan være skadedyr og smitstoffer fra plantesygdomme i de gamle planter.

Hvis man har drivhuset fyldt med planter, er man nødt til at flytte planterne ud, mens det rengøres. Man må derfor finde en tilpas stille og lun dag til projektet.

Hvis man har planter i drivhusjorden, må man i stedet for dække af, da de ikke tåler varmt sæbevand.

Læs mere i artiklen »Klargøring af drivhuset« >

Klar til såning i drivhuset

Når jorden i drivhuset er ryddet, kan man dække den med klar plastik, så den lidt hurtigere bliver varmet op til de minimum 4–6 grader, hvor de første frø kan spire.

Radiser er nogle af de frø, der spirer ved så lave temperaturer. Da de skal bruge ca. 6 uger fra såning til høst i det tidlige forår, kan man nå at så og høste dem, inden der skal plantes tomater og andre drivhusplanter i maj. Det samme gælder salat og spinat, der også spirer ved lave temperaturer og hurtigt udvikles.

Kommer der nattefrost, skal der dækkes med 1–2 lag fiberdug for at holde temperaturen oppe.

Modsat kan der på solskinsdage blive så varmt i drivhuset, at der skal åbnes vinduer og døre, hvis der er planter derinde. Planterne kan tage skade af det store udsving mellem de varme temperaturer om eftermiddagen og de lave nattemperaturer.

Efterhånden som solen får mere magt, skal man også huske at vande de planter, som står inde i drivhuset. Det er dog stadig vigtigt, at de ikke vandes for meget.

Forkultiver i vindueskarmen

Det er en fordel at være i god tid med mange ting, men ikke med at så. Se på frøposerne, hvornår og hvor indholdet skal sås.

Tomater til friland skal eksempelvis ikke sås før sidst i marts eller først i april, da de først kan plantes ud sidst i maj eller først i juni. Men tomater til drivhuset kan sås tidligere i marts, da de kan plantes tidligere ud i drivhusets beskyttende klima.

Har man ikke allerede sået chili, auberginer og artiskokker, så haster det ligefrem med at få dem sået, da de har en lang udviklingstid.

En del krydderurter (første hold basilikum) og sommerblomster kan også sås nu samt de tidligste kål, knudekål, knoldfennikel og salat til udplantning under fiberdug.

Knoldselleri og bladselleri kan enten sås nu eller vente 1–2 uger. Hvis man vil så sine løg og plante dem ud sidst i april, er det ved at være sidste udkald, hvis de skal kunne nå at udvikles til store flotte løg.

Ramsløg i haven

En helt anden slags løg, end dem man kan så nu, er ramsløg, og de er så småt på vej.

Ramsløg vokser vildt i kystnære løvskove, hvor man om foråret kan hente de friske blade til at lave lækker pesto eller bruge den i andre retter. Ramsløg har en god og stærk løgsmag, og den skal derfor bruges i begrænset mængde.

Man kan godt dyrke ramsløg i haven, men man skal være opmærksom på, at den sår sig selv flittigt. Man skal derfor tænke over placeringen fra starten, så den ikke udvikler sig til ukrudt.

Læs mere om dyrkningen i artiklen »Ramsløg« >

Når ramsløgenes friskgrønne blade bryder op gennem jorden i starten af marts, kan man begynde at høste de første af dem.

Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Ramsløgens blade kan også forveksles med bladene på liljekonval eller høsttidsløs, som er giftige.

Et kendetegn for ramsløg er den markante løglugt, når man nulrer et blad, og det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, man har plukket, inden man bruger dem i madlavningen.

Friske grøntsager fra haven

Indtil foråret sætter ind for alvor, kan der stadig hentes friske grøntsager ude i haven.

Lige nu kan man stadig hente vinterporrer, grønkål, rosenkål af vintersorter, pastinak, jordskokker, skorzonerrod og havrerod.

Hvis man har vinterdækket afgrøderne, er der også friske sprøde gulerødder, persillerødder, majroer og knoldselleri. Det er også muligt at hente frisk persille, små grønne blade af vårsalat og spinatbede.

Hvis man har gemt afgrøderne i kasser med sand, er der måske stadig masser af rodfrugter, som dog efterhånden er mindre sprøde end dem ude i jorden. I en vinter, der har været til den milde side, har det klart været en fordel at dække rodfrugterne og lade dem stå i jorden.

Zittauerløg, rødløg og hvidløg er så småt begyndt at spire under opbevaringen, mens skalotteløg holder skansen længere. Hvis skalotteløgene var sygdomsfri sidste år, er det en god idé at gemme lidt til at sætte i april.

Høst og frys kål og porrer

Grønkålene er begyndt at vokse med nye lysegrønne blade, og rosenkålen er også ved at gå i gang med at danne blomsteranlæg. Det ses på rosenkålene ved, at de små kål bliver løsere og aflange i stedet for tætte og runde.

Hos porrerne kan man se blomsteranlægget som en tyk stilk nederst i skaftet, når man høster dem. Blomstersætningen betyder, at spisekvaliteten snart vil være hastigt nedadgående.

Det er derfor nu, at man skal overveje, om der flere kål og porrer tilbage i haven, end man kan nå at spise i løbet af de næste 3–4 uger.

Er det tilfældet, er det en god idé at høste dem nu og fryse dem ned. Porrer kan nedfryses uden blanchering. Skærer man dem i mindre stykker, kan de frosne stykker komme direkte i suppegryden eller en sammenkogt ret. Rosenkål og grønkål skal blancheres inden nedfrysning.

Hvidløg på vej

Hvidløg sat sidst på efteråret er på vej frem nu, men ikke alle sorter er lige tidligt fremme.

Hvis man har været så forudseende at sætte en kasse med hvidløg og måske også vinterstikløg inde i drivhuset, er de her lidt længere fremme. Når man senere skal bruge pladsen i drivhuset, kan løgkassen flyttes ud til videre vækst og tidlig løghøst.

I slutningen af februar og begyndelsen af marts kan man til nød stadig nå at sætte hvidløg, hvis man ikke fik gjort det i efteråret.

Det giver mindre udbytte, og hver dag tæller i det regnskab, så det er med at få sat dem, så snart jorden tillader det. Sættes løgene i en meget våd jord, kan de rådne. Lidt nattefrost betyder til gengæld ikke noget, da de skal sættes med spidsen 2–3 cm under jordoverfladen.

I en snæver vending kan man godt bruge spisehvidløg, man har købt, og som måske er begyndt at spire. Men det er bedre at få fat i nogle hvidløg, som har været dyrket i en dansk have sidste år. Det giver en større sikkerhed for succes med dyrkningen.

Sæt jordskokker

Jordskokker kan man sætte i både februar og marts på et tidspunkt, hvor jorden er til bearbejde.

Det er bedst at få sat jordskokker, inden de begynder at danne spirer. Især hvis de ikke kan plantes umiddelbart efter opgravning.

De lægges i 15 cm dybde med en indbyrdes afstand på 45 cm. Alternativt med 60 cm mellem rækkerne og 30 cm i rækken. Efter flere års dyrkning på stedet kan man vælge den ekstensive form, hvor man høster dem, man kan finde, og dyrker videre på dem, man ikke fandt.

Selve dyrkningen er problemfri. Læg et godt lag jorddække på, og der er ingen ukrudtsproblemer overhovedet.

Læs mere om jordskokker >

Hæv temperaturen til tidlige afgrøder

De tidlige kartofler, der er lagt til forspiring, skal nu gerne være begyndt at udvikle spirer, hvis man satser på kartofler til grundlovsdag.

Men det er ikke nok, at kartoflerne er godt forspirede. Jorden skal også være varm nok, og det vil sige minimum 8 grader, inden man kan lægge kartofler. Kartofler lagt i for kold jord bliver aldrig store flotte planter med et godt udbytte.

Jorden kan varmes op ved at overdække den med klar plastik. Solvarmen opvarmer jorden igennem den klare plastik, og da der her ikke bruges energi på fordampning som på jord uden plastoverdækning, så stiger jordtemperaturen hurtigere end i en udækket jord.

Hvis jorden er til det, er det en god idé at løsne den med en gravegreb og tilføre gødning eller kompost, inden der dækkes med plastik. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning – gerne økologisk. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse.

Er jorden for våd, venter man, til kartoflerne skal i jorden. Man skal kun bearbejde og gøde jorden inden overdækning, hvis jorden er tør nok til at bearbejde. Klæber den til spade og gummistøvler, så er den alt for våd. Så er det bedre at vente med at bearbejde den lige før lægning.

Formering af vin og figen

Først i marts måned er det tid for at stiklingeformere vin og figen. Selve formeringen er lettere, end det lyder, men sæt gerne lidt flere, end man skal bruge, da der altid er nogen, som ikke slår an. Et eventuelt overskud kan ofte afsættes til familie, venner og bekendte.

Man skal bruge den nederste del af en vinranke fra sidste års nyvækst og lave stiklinger med 3–5 knopper. De stikkes enten inde i drivhuset i dybe potter eller direkte på friland i løs jord. På friland stikkes de gennem et lag sort plastik. Stik, så kun den øverste knop er synlig. Knopperne under jorden blændes, så det kun er den øverste knop, der kan bryde.

Stiklinger af figen skal stikkes i potter eller kasser inde i drivhuset for at lykkes.

Læs mere om figner i artiklen »Friske figner fra egen have « >

Start sneglejagten

Der er adskillige haveejere, som har konstateret, at de små snegle allerede rører på sig. Det er derfor en god idé at begynde at undersøge, om det også er tilfældet i ens egen have.

Find ud af, hvor sneglene samler sig og start indsamlingen. Det er ofte under brædder, krukker o.l. Man kan lette jagten ved at etablere nogle indsamlingssteder med fugtighed, hvor de kan søge hen.

Jo tidligere og jo flere snegle man får fjernet i det helt tidlige forår, jo færre snegleskader får man senere i år.

Det er også en god idé allerede nu at få lavet en aftale med naboerne om, at alle gør en snegleindsats i år.

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >