Havenyt uge 8

Efter en mild januar er vi nu i en vinterlig februar, hvor temperaturerne ikke viger ret meget fra nulpunktet. Det er godt for mange ting, men det giver kolde fingre, hvis man vover sig udendørs i det flotte, solrige vintervejr for at høste vintergrønt eller dække sarte planter, der måske allerede er dukket frem, mod strålerne fra den skarpe februarsol.

Indedøre kan man så småt begynde at forspire de første langsomtvoksende planter uden brug af plantelys.

Man kan jo også bare tage det roligt lidt endnu og nyde det flotte vintervejr og de tidlige forårsblomster, der pryder haverne her sidst i februar. De gule erantis, der åbner blomsterne helt op, når solen skinner, og de yndige vintergækker, der kan gøre haverne helt hvide, hvor der er mange af dem.

Også juleroser og nyserod ser ud til at vokse i en vældig fart. Har man plantet forskellige arter, sorter og krydsninger i stor stil, står nogle af dem allerede med blomster, og resten skal nok følge efter, så længe vejret holder sig til den lune side. Det begynder allerede at tippe til lidt varmere temperaturer sidst på ugen.

Hold øje med solen og temperaturen

Selv om vi kun har februar, så er forårssolen stærk, når den endelig bryder frem. Sarte planter med grønne blade bør man skygge for med for eksempel grangrene både ude i haven og i drivhuset.

I drivhuset skal man især holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter der. De skal helst ikke begynde at sætte gang i væksten for tidligt. Hvor varmt, det bliver i drivhuset, afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave forårssol, og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt, kan det være en god idé at lufte lidt ud midt på dagen, så der ikke bliver så store temperaturudsving mellem nat og dag. Men husk at få lukket igen i god tid inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen om dagen samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Men selvom solen skinner om dagen, kan den ikke holde drivhuset frostfrit på denne årstid, og der varsles stadig nattefrost. Derfor skal alle planter, som ikke tåler lave temperaturer, dækkes ved udsigt til frost eksempelvis med fiberdug.

Det er også vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud i drivhuset, når det begynder at blive lunere derinde på solskinsdage. Planter i drivhuset skal om vinteren holdes til den tørre side, men de må ikke tørre ud.

Køkkenhaven sidst i februar

I mange køkkenhaver sker der ikke de store ting lige nu. I en selvforsyningskøkkenhave kan der dog stadig være meget at hente selv i februar, især hvis man har vinterdækket eller nedkulet rodfrugter som gulerødder, pastinak, persillerod, skorzonerrod eller jordskok. Man kan også være heldig at kunne hente frisk palmekål, grønkål, rosenkål, vinterporrer, persille og timian.

Palmekålen er måske begyndt at sætte blomsterskud og knopper, men fjern ikke planterne. Om nogle uger er der fine nye skud fra alle bladhjørnerne, og de kan bruges i blandt andet wokken eller grønsagsretter. De andre vinterkål vil også sætte nye skud, så lad dem gerne stå lidt endnu.

Hvis man har rodfrugter derude, som ikke har været dækket, så prøv alligevel at grave dem op. Måske har der været sne, som har beskyttet, så de ikke er blevet ødelagt af frosten, men er knasende sprøde og fine.

Måske er den øverste del ødelagt af frost, mens det nederste fint kan bruges. Også her gælder det om at minimere madspild og bruge det, som er muligt, selv om det måske er mindre sjovt end at hive helt fine rødder op.

Måske har man også orientalske bladgrønsager og sennep i drivhuset, som der kan høstes af.

Har spinaten ikke overvintret, og man virkelig længes efter spinat, kan man prøve at forkultivere et mindre antal planter. De kan hurtigt flyttes i drivhuset efter fremspiring, så de ikke optager plads i vindueskarmen ret længe.

Der er mange flere muligheder, hvis man har staudegrønsager i haven med grønne blade nu og i det tidlige forår.

Læs mere i artiklen »Salat i foråret« >

Høst sprøde jordskokker

Jordskokkerne holder sig bedst ude i havens kolde jord, og de er i topkvalitet her i februar. Nyopgravede jordskokker er knasende sprøde og brugt rå i en salat, har de en dejlig nøddesmag. Hvis man har mange, så er jordskoksuppe eller ovnbagte jordskokker to gode retter, og der findes masser af jordskokkeopskrifter på nettet.

Jordskokker dyrkes som kartofler, og alle knoldene skal høstes hvert år. Men det kan være svært at fjerne alle knoldene, da nogle af dem sidder ret dybt, så man skal være forberedt på lidt ukrudts-skokker året efter, som nemt kan fjernes, men som godt kan gøre livet lidt besværligt for nysåede afgrøder.

Det gør selvfølgelig ikke så meget, hvis man har et stykke jord, hvor der permanent står jordskokker, men hvis man vil dyrke dem ved at sætte pæne store knolde hvert år i lige rækker et nyt sted i haven, så skal det gamle dyrkningssted ryddes effektivt. Man skal også tage højde for, at planterne bliver endog meget høje og vil skygge for nogle af naboplanterne.

Den bedste måde at få gode jordskokker til dyrkning på, er ved at få dem fra én, der har en god sort, der producerer store knolde med få knuder.

Man kan også bruge dem fra supermarkedet – helst danske sorter, der er egnede til det danske klima. Jordskokker kan både være hvide og røde, og nogle sorter blomstrer med små, solsikkelignende blomster sidst på sommeren.

Så i vindueskarmen

Vil man hellere være inde end ude, kan man så småt begynde at så, hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt.

De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op før lidt inde i marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden kunstigt plantelys.

Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængde, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og kunstlys.

Noget af det vigtigste for at undgå, at de bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys.

Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15 grader er fin til de fleste arter, så længe der er begrænsede mængder dagslys.

Så langsomt voksende sommerblomster

De sommerblomster, som kræver lang forkultivering, kan sås nu. Se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de forskellige skal sås.

Men der er også mange sommerblomster, som kan sås i drivhus først i april eller sås direkte i bedet i april og maj. Hvis man ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så. Det vil kun forsinke planternes udvikling med 1–2 uger.

Bliv inspireret til sommerblomster i haven >

Der findes arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lys. En af dem er flittiglise. Så frøene ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden og spray med lidt vand. Sæt dem i sluttet luft, som eksempelvis en plastikpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20 grader.

Arter, som har meget småt og fint frø som petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.

Så frø til tidlige grønsager

Blandt grønsagerne kan man nu så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Tidlige spidskål, knudekål og blomkål er andre muligheder.

Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, skal der også sås her i februar. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Man kan med fordel vente til først i marts med at så tomater til uopvarmet drivhus. De kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj.

Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagophold i lunt vejr.

Men indrømmet, det er fristende, og har man et meget lyst vindue eller vækstlys og masser af plads også i april, så kan man godt så en håndfuld planter nu. Men man skal lige vide, at de giver kun tomater få dage før de, der sås først i marts.

Chili skal sås nu

Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne eller næste uge. Jo senere, man sår, jo færre frugter kan der nå at udvikles og især modnes.

Frøene til chili skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende. Den optimale spiretemperatur er 24–26 grader. Chili kan spire på alt fra en til flere uger afhængig af art, og hvor spiredygtigt frøet er.

Det er vigtigt at fjerne plastikdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.

Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber.

Læs meget mere om chilier, dyrkning, smag og styrke >

Bestil nu og få frøene i tide

I marts kan de online frøbutikker have svært ved at følge med til at ekspedere ordrerne. Der er simpelthen ikke hænder nok til at sende fra dag til dag. Samtidig kan der blive udsolgt af de mest populære frø, og det gælder både i online og fysiske butikker, når de åbner.

Hvis man vil være sikker på at få de frø, man har planlagt at så, og undgå at risikere at skulle gå og vente på frø, som allerede skulle have været sået, så bestil hurtigst muligt.

I Havenyt.dks forhandlerguide finder man mange, gode online frøfirmaer, hvor man fra sofaen kan bladre gennem den ene slags tillokkende frø efter den anden.

Se frøfirmaerne i forhandlerguiden >

Hæng fuglekasser op

Fuglenes stadig stigende sang er med til at give os forårsfornemmelser. Men den bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har man ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op snarest og senest sidst i februar.

Det bedste er, at de har hængt nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, så begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >