For et par dage siden, den 2. februar, var det kyndelmisse. En gammel, kristen helligdag, hvor vi er halvvejs gennem vinteren. Tidligere betød det, at man gjorde status over vinterforrådet, hvoraf halvdelen stadig gerne skulle være tilbage.
Der er mange grene som kan drives til blomst her i februar. Vinterjasmin behøver man dog ikke drive, den blomstrer allerede. Foto: Heidi Kirk Nissen
I dag er vi ikke underlagt årstiderne i samme grad, og selvforsyning er snarere en økologisk luksus, der drives af lyst fremfor af nød. Det er nok de færreste, der har kartofler, kål, porrer, løg, rodfrugter og æbler frem til maj. Men med en stor køkkenhave og gode opbevaringsforhold kan man godt være nogenlunde selvforsynende til et stykke ind i april med nogle ting.
En af de frugter, man kan være selvforsynende med i lang tid, er æbler. Måske er der stadig gode æbler i kasserne, hvis de har været opbevaret køligt og frostfrit. Men det lakker også mod enden for dem, og sorter som Ingrid Marie og Filippa er ved at være på det sidste.
Det er vigtigt, at man får fjernet eventuelle rådne æbler fra kasserne, da de smitter de andre æbler og udskiller store mængder ethylen. Ethylen er en modningsgas, som alle æbler udskiller, og som skal holdes på et minimum med luftcirkulation.
Mens det pibler frem med forårsblomster og andre nye grønne skud i haven, er der også mulighed for at få grøn vækst i vindueskarmen ved at drive løgtoppe frem.
Ude i haven er purløg allerede på vej, så man kan se, hvor planterne står. Her kan man grave en lille pottefuld op til drivning. Der kommer hurtigt masser af purløgtoppe frem, når først de kommer ind i varmen.
Man kan også plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg.
Hvis man har endnu mere lyst til at få gang i potter og jord indenfor, så kan man prøve at plante ingefær. Lige nu er tidspunktet til at putte et stykke ingefær med synlige vækstknopper i en potte med jord. Inden den kommer i groning, er der kommet dagslys nok. Ingefær vokser i bunden af tropiske skove og har derfor ikke det største lysbehov.
Ingefær bruger de fleste af os i større eller mindre omfang i maden. Normalt køber vi den, men den er faktisk let nok at dyrke. Det kræver dog, at man ved nogle helt basale ting om ingefærplanten.
Ingefær er som nævnt en tropisk skovplante, som vokser i bunden af regnskoven og derfor ikke tåler ret meget direkte sollys. Til gengæld kræver den masser af næringsrig jord og et lunt voksested. Der er god vækst i den, og på to måneder kan planten blive op til en meter høj eller mere.
I en god varm sommer kan den plantes ud i haven, men først når frosten er væk, og det er blevet sommervarmt. Ellers kan den dyrkes i store potter i drivhuset.
Læs mere i artiklen »Dyrk dine egne ingefær« >
Der er friske grønne blade til salatskålen, hvis man har vårsalat i haven. De er fine her først i februar på grund af det milde vintervejr.
Har man først ladet vårsalat smide frø i haven, spirer de helt af sig selv frem de mest underlige steder. Det er selvfølgelig nemmere at have et par regulære rækker at høste af, men det sparer både tid og plads, når de helt af sig selv etablerer sig under eksempelvis bærbuskene.
Det er dejligt at have egen vårsalat. Den er nem, kan hentes i den mest friske kvalitet i haven, og man får meget mere for meget mindre, end hvis man skulle købe vårsalat pakket i små plastbakker i supermarkedet.
Har man sået spinat i efteråret til overvintring, er der håb om en god spinathøst i det tidlige forår, hvis ellers ikke vejret i den sidste del af vinteren pludselig slår om til kulde.
Spinaten kan ved første øjekast godt se lidt sølle ud. Men kigger man nærmere efter, er der nye, små blade på vej. Foto: Heidi Kirk Nissen
Mens spinaten kan være en usikker overvintrer, så er spinatbeden mere pålidelig. Den sætter nye blade om vinteren, så snart der er en smule lunhed at spore. Her midt om vinteren er dens små friske grønne blade mere end velkomne til at blande i salaten.
Nogle blomsterarter har så lang en spire- eller udviklingstid, at de med fordel kan sås her i februar for at få fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena.
Verbena bonariensis, som også kaldes Kæmpeverbena eller jernurt på dansk, kan være vanskelig at få til at spire. Frøene sås ved stuetemperatur, men efter nogle dage placeres de køligt i 2–4 uger for at bryde frøenes spiredvale. Det kan være eksempelvis være udenfor eller i køleskabet.
Læs mere i artiklen »Kæmpejernurt« >
Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, der har brug for samme behandling. For disse arters vedkommende er det også vigtigt at få sået i tide.
Stauder er der i alle haver. Nogle af dem er fulgt med haven, andre er arvestykker eller købt i planteskoler. Men man kan også selv så stauder. Nogle er nemme at formere fra frø, andre skal man gøre sig lidt mere umage med.
Mange stauder er også kuldekimere, og også her kan man så småt begynde at tænke på at så. Stjerneskærm er en af dem, der kræver kulde for at spire. Foto: Heidi Kirk Nissen
Når man sår selv, får man mange planter af samme sort, og det giver mulighed for billigt at kunne plante tæt, når man anlægger nye bede. Til gengæld skal der planlægges, for det tager gerne et års tid, inden planterne er så store som dem, man køber i planteskolerne. Skal man kun bruge få planter af hver art, er det næsten lige så praktisk at købe planterne i maj på en planteskole eller nettet.
Grunden til selv at så stauder kan også være ønsket om at få en særlig sort, som ikke kan købes som plante i handlen.
Såning giver også ofte et overskud af staudeplanter, som altid er en velkommen gave – særligt hvis det er en ny sort eller anderledes farve. Måske har man gode havevenner, som man kan aftale med, at man deles om frø, eller at man bytter planter senere.
I Havenyt.dks Forhandlerguide kan man få flere tips til steder at finde spændende frø – både til køkkenhaven og prydhaven.
Bliv inspireret til spændende frø i Forhandlerguiden >
Når man ser på sin have her i februar, så kunne man godt ønske sig, at blomsterbedene var lidt mere grønne. Der findes heldigvis en hel del stauder, som har grønne blade hen over vinteren. De fleste af dem har bladskifte i det tidlige forår, men først på det tidspunkt, hvor bedet er indtaget af alle forårsblomsterne.
Hvis man vil have flere vintergrønne stauder, så er det nu ved at være sidste chance for at finde nye arter og sorter. Selvom man ikke skal købe dem nu, så kan det være en god ide at slentre forbi bedene i planteskolen, eller tage en tur i botaniske haver eller private haver.
I øvrigt er der god udsigt ind i mange haver her i den bladløse tid, og vokser der interessante planter i lokalområdet, så er der større sandsynlighed for, at de også vil trives i ens egen have.
Når man får øje på nye arter og sorter i en have, så læg altid godt mærke til jordbundsforhold, sol/skygge samt læ- og drænforhold på stedet. Det er også altid en god idé at skaffe sig informationer om en ny planteart eller sort, inden man køber den. Planter skal plantes på det rigtige sted og under de rigtige forhold for at trives.
Når haven planlægges, glemmer man ofte den del af året, hvor haven står uden blade og blomster. Har man ikke lavet en interessant struktur og plantet vinterkønne planter, kan haven blive lidt kedelig i vinterhalvåret.
Har man vinterferie i en af de kommende uger, kan man overveje at tage en tur til en af landets vinteråbne besøgshaver. Trods årstiden kan man få masser af inspiration til at plante haven til, så den fremstår flot og spændende hele året.
I flere af besøgshaverne kan man netop nu se vinterversioner af et væld af forskellige planter samt nogle af de tidligt blomstrende buske og træer som papegøjebusk og troldnød. I den milde vinter er det også nogle steder muligt at se en ekstraordinær tidligt blomstrende rododendron.
Landets botaniske og universitetstilknyttede haver har gode plantesamlinger og en del museumshaver er også inspirerende på denne årstid.
Er man mere til spiselige haver, kan et besøg i Økologiens Have i Odder anbefales. Men ellers er det bare at google og finde åbne haver i ens nærområde eller der, hvor man holder vinterferien.
Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.
Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >
Alpeviolerne er også begyndt at springe ud. Foto: Heidi Kirk Nissen
Vintergækkerne har nået den perfekte størrelse til at plukke og sætte i små vaser. Foto: Heidi Kirk Nissen
Mange af de opbevarede løg i kasserne er her i den sene vinter begyndt at spire inde i løget og kan bruges til at dyrke grønne løgtoppe. Foto: Heidi Kirk Nissen
Ingefær får en karakteristisk, strittende form, når man dyrker den derhjemme. Foto: Karna Maj
Vårsalaten i haven her i februar er ikke stor, men de små grønne blade har en dejlig smag. Foto: Heidi Kirk Nissen
I år har man kunne høste persille hele vinteren i mange haver. Foto: Heidi Kirk Nissen
Bladbeder kan godt tåle en smule frost, men de er ikke vinterhårdføre i længere frostperioder. I år er de dog begyndt at skyde igen efter sneen og kulden for en god måneds tid siden. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man behøver ofte kun så kæmpeverbena én gang, da den selvsår villigt uden at blive for voldsom. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er små gule blomsterknopper på kirsebærkornellen. Man kan tage grene ind i en vase og se dem springe ud i stuen. Foto: Heidi Kirk Nissen
Papegøjebuskens blomster er små og undseelige. Men når der endnu ikke er blade, er de til at få øje på. Busken kan ses bl.a. i Geografisk Have i Kolding eller Haveselskabets have på Frederiksberg. Foto: Heidi Kirk Nissen