Andre år har sneen dækket haven her sidst i januar, men i år er det de stedsegrønne træer og buske, og de grå og brune nuancer, der præger den.
Medmindre man kigger nærmere efter, for så er der så småt begyndt at komme små prikker af hvidt og gult nede i bunden af bedene.
Der er stadig længe til, at foråret kommer. Men når man ser de små erantis myldre frem, så spreder der sig alligevel lidt forårsstemning i luften. Foto: Heidi Kirk Nissen
Som mange havefolk har opdaget, så er der allerede mange tegn på det kommende forår derude. Fuglene er begyndt at synge, og forårsløgblomsternes skud flokkes om at komme op af den brune jord.
Vintergækkerne står i fede tuer, hvor de nærmest skubber til hinanden for at folde de hvide blomsterhoveder ud, og erantis er så småt ved at danne deres tæpper af grønne blade med de iøjnefaldende gule blomster.
Juleroser og påskeklokker er også godt på vej, og har man dem ikke allerede i haven, så tilbyder butikkerne dem i stor stil. Når de er færdige med at pynte i krukkerne, kan de plantes ud i jorden.
Selvom vi er langt fra sommeren, så betyder de milde perioder i løbet af vinteren, at ukrudtsplanterne vokser. Det kan være en god idé at få has på det nu, så det ikke vokser sig stort og sætter frø eller spreder sig via rodnettet og giver større problemer længere hen på året.
Det er let at få rødderne på ukrudtet op fra en vinterfugtig jord, og især i flisefugerne er det betydeligt nemmere at gøre det nu, end til foråret. Inden man går alt for konsekvent til værks, kan man dog lige overveje, om det er det hele, der skal væk.
Græs og mælkebøtter er aggressive i flisefugerne, men fugeplanter som trædepude, sylbladet firling, mos og forskellige slags timian gør ikke så meget væsen af sig og kan omdanne en ellers grå belægning til et bed, der også tåler færdsel.
Læs mere i artiklen »Fugeplanter i stedet for ukrudt« >
Sidst i januar et godt tidspunkt at minimere plantesygdomme i haven ved at fjerne frugtmumier, der stadig hænger på træerne.
Hvis der sidste år var æbler på træerne, der i løbet af få dage rådnede med lyse prikker på det rådne område, så var æblerne angrebet af svampen gul monilia. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvis ikke samtlige rådne æbler omhyggeligt blev fjernet fra træet, sidder der nu nogle små og indskrumpede æbler tilbage på træet. Nogle er måske flere centimeter i diameter, mens andre er som indtørrede mumier og ikke bredere end ½ centimeter.
Fælles for dem, er at de kan smitte videre til dette års æbler. Det er derfor en rigtig god idé at fjerne alle de frugtmumier, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Hermed begrænser man smitten, så der bliver færre rådne æbler i år.
Den milde vinter betyder, at der stadig kan være nedfaldsæbler på jorden, som er inficeret med gul monilia, blandt andet de helt sorte, rådne æbler. Det er fornuftigt også at fjerne dem.
Læs mere om svampesygdommen i artiklen »Gul monilia« >
Solbærknopgalmider lever på solbærbuskene, hvor de suger saft af bladanlæggene inde i blomsterknoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen i første omgang ikke springer ud, og i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed færre solbær.
Galmiderne lægger deres æg i de nydannede knopper, hvor larverne også overvintrer. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper.
Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, runde knopper. De sunde knopper på solbærbusken er mere aflange og spidse.
Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid på at gennemgå sine solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene. De angrebne plantedele skal helt væk fra haven eller brændes.
Er buskene meget angrebne, er det bedst at grave dem op til destruktion og til foråret plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven.
Læs mere i artiklen »Solbærknopgalmider« >
Det er ikke kun se små skadedyr, man skal holde øje med i denne tid. Særligt i landområderne kan større dyr som harer og rådyr også skabe problemer, når de søger tættere på husene og ikke mindst haverne på en årstid, hvor det er knapt med føde.
Det går især hårdt ud over barken på de små frugttræer, og hvis der er fri adgang til køkkenhavens grønkål. Frugttræernes stamme kan beklædes med barkbeskyttelse, og køkkenhaven må hegnes ind, hvis man deler grund med rådyr og harer. Hegnet skal være minimum 180 cm fra at holde rådyrene ude.
Rotter er uønskede, men lever gerne nær mennesker og husdyr både på landet og i byen. I haverne kan man indrette sig, så den bliver mindst mulig attraktiv for rotterne.
Køkkenaffald skal i lukkede beholdere, hvor rotterne ikke kan komme til det. Høns og andet fjerkræ har ofte foder ad libitum, men hvis ikke foderstedet er rottesikret, skal de fodres to gange dagligt og ikke en større mængde, end de kan spise på ca. 10 minutter.
De vilde fugle skal også fodres, så de spilder mindst muligt. Hvis foderet blandes med fedt, drysser det stort set ikke. Det kan hænges op eller lægges i et foderhus, hvor bunden er så stor, at rotten ikke kan komme videre end den lodrette pind.
Mange haveejere har oplevet, at der er færre småfugle i haven, end der plejer. Årsagerne er ikke klare, men større udbredelse af en virus, der stammer fra Afrika, kan være en af årsagerne.
Uanset hvad der ligger bag, så er det en god idé at hjælpe de småfugle, der trods alt stadig er i haverne, så de klarer sig bedst muligt gennem vinteren.
Benved har kuglerunde hoveder af bær med frø i, som fuglene spiser i løbet af vinteren. Foto: Heidi Kirk Nissen
Friskt vand og foder er nemt at starte op med, hvis man ikke allerede gør det. På den mere langsigtede bane kan man sikre, at der er læ- og redesteder i haven og planter, der giver bær og frugter, som nogle fuglearter kan spise af om vinteren.
Læs mere om fugle i haven her >
Selvom der er et stykke tid til foråret, så er de første fugle så småt begyndt at synge, og det giver forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.
Har man ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere.
Det er vigtigt, at de bliver hængt op her i vintertiden og senest sidst i februar. Det er bedst, at kasserne når at hænge nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.
Det er ligeledes vigtigt, at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte fugleart.
Samtidig er det praktisk, at de fuglekasser, man bygger, kan rengøres. Det er kun stærene, som selv rydder de gamle kasser for gammelt redemateriale. De andre er det haveejeren, der skal tømme.
Man kan naturligvis købe fuglekasser, der netop har de rigtige mål og måske endda design, der passer ind i ens have. Men man kan også selv bygge dem.
Som haveeejer kan man få en næsten ustyrlig lyst til at så de første frø indedøre og se små grønne spirer pible op. Men det er for tidligt indtil omkring 1. marts, medmindre man bruger særligt plantelys. Planterne bliver lange og ranglede, hvis de skal klare sig med det lidt lys, der naturligt er i januar og februar.
Det eneste, man kan forsvare at så nu uden ekstra lys, er de chilisorter, som man ved tager mange uger om at spire. Især Capsicum chinense er længe om at spire, og det samme gælder ofte, hvis man sår chilifrø af ældre dato.
Fra sidst i februar kan chiliplanter godt trives i et lyst vindue. De bliver ikke så ranglede i væksten som tomater og de fleste andre planter i det begrænsede lys i vintermånederne.
Til gengæld kan man uden problemer så og dyrke kimplanter til spisebrug – mikrogrønt.
De fleste har gjort det siden barndommen i form af karse, hvis frø er lette at få til at spire og giver et friskt, grønt drys på maden midt på vinteren.
I de senere år er det blevet langt mere almindeligt at dyrke mikrogrønt til maden.
Sortimentet er stort, og der er rigtig mange frø, som man kan så og spise som kimplanter som for eksempel kål, raps, rød og grøn basilikum, sennep, rød amarant, boghvede, bukkehorn, grønkål, koriander, mizuna, radise, sennep, ært og rucola.
Se trin for trin vejledning til at dyrke mikrogrønt >
Normalt anbefales det at beskære træer i perioden fra juli til september. Men netop styning af træer skal ske her i januar og i februar, da man i modsætning til normal beskæring har brug for, at træet sætter vanris.
Når man beskærer, skal man være forsigtig og undgå at skære ind i de knudeformede hoveder på de stynede træer, da træet har aflejret et kemisk forsvar og ikke mindst næring i knuderne, så det sætter dem kraftigt tilbage, hvis de bliver skadet.
De lange tynde skud skal fjernes helt inde ved den opsvulmede »krave«. Start med de tykkeste og tag derefter de mindre skud, men efterlad det tyndeste skud på hver af de knudeformede hoveder. Det vil fungere som en slags katalysator for de knopper, der skal danne de nye etårssskud. Den overvintrende gren bliver så fjernet ved næste vinters beskæring.
Har man smagt et godt æble i en have, eller kender nogen, der har et træ med ens yndlingssort, så kan man tage kviste af det og pode på et træ hjemme i ens egen have.
Frostfri perioder i januar er det ideelle tidspunkt at skære podekviste på. Podekvistene opbevares køligt, indtil februar/marts, hvor det er tid til podning.
Læs mere i »Podekviste fra frugttræer« >
Blomstergården ved Viborg og De Gamle Sorter sælger podekviste af mange gamle frugttræssorter, hvis man ikke selv kan skaffe de ønskede podekviste.
Hvis man aldrig har prøvet at pode frugttræer før, kan man holde øje med kommende workshops om podning under månederne februar og marts i Havenyts arrangementoversigt.
Stinkende nyserod blomstrer smukt lige nu. Navnet advarer mod at bruge den i buketter, men det er kun, når bladene knuses, at den ubehagelige lugt træder frem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Også i krudderurtebedet blomstrer rosmarinen med sine små, blå blomster. Foto: Heidi Kirk Nissen
Mos mellem fliser kan gøre dem mere interessante, end hvis der intet var i fugerne. Foto: Heidi Kirk Nissen
Generelt, når man luger, skal man lige være opmærksom på, hvad det egentlig er, man luger væk. Her er der et helt tæppe af små spirer af selvsåede solhat, hvoraf nogen senere skal flyttes og få lov at vokse op til store planter. Foto: Heidi Kirk Nissen
Frugtmumierne er heldigvis nemme at opdage og fjerne fra træerne her i den bladløse tid. Foto: Heidi Kirk Nissen
Knopper på solbærbuskene, som er inficeret med mider, har en mere rund form end de raske knopper. Denne er fyldt med mider. Foto: Karna Maj
Det er dejligt at kunne hente frisk grønkål ind til aftensmaden, men den kan være svær at have i fred, hvis der er sultne dyr i nærheden. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der findes mange forskellige former for beskyttelse af de små frugttræers stammer. Net og plastikrør er nogle af de mest benyttede. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man runkne eller dårlige æbler, vil solsortene blive glade for at få dem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Paradisæbletræ er også et fuglevenligt træ, der ikke bliver større, end det passer godt ind i mange haver. Fuglene fortærer de små æbler i løbet af vinteren. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der plejer ikke at være mange røde bær tilbage på kristtornen på det her tidspunkt. Men de færre fugle i haven betyder, at de endnu ikke er spist op. Foto: Heidi Kirk Nissen