Havenyt uge 4

Andre år har sneen dækket haven her sidst i januar, men i år er det de stedsegrønne træer og buske, og de grå og brune nuancer, der præger den.

Medmindre man kigger nærmere efter, for så er der så småt begyndt at komme små prikker af hvidt og gult nede i bunden af bedene.

Som mange havefolk har opdaget, så er der allerede mange tegn på det kommende forår derude. Fuglene er begyndt at synge, og forårsløgblomsternes skud flokkes om at komme op af den brune jord.

Vintergækkerne står i fede tuer, hvor de nærmest skubber til hinanden for at folde de hvide blomsterhoveder ud, og erantis er så småt ved at danne deres tæpper af grønne blade med de iøjnefaldende gule blomster.

Juleroser og påskeklokker er også godt på vej, og har man dem ikke allerede i haven, så tilbyder butikkerne dem i stor stil. Når de er færdige med at pynte i krukkerne, kan de plantes ud i jorden.

Lug vinterens ukrudt

Selvom vi er langt fra sommeren, så betyder de milde perioder i løbet af vinteren, at ukrudtsplanterne vokser. Det kan være en god idé at få has på det nu, så det ikke vokser sig stort og sætter frø eller spreder sig via rodnettet og giver større problemer længere hen på året.

Det er let at få rødderne på ukrudtet op fra en vinterfugtig jord, og især i flisefugerne er det betydeligt nemmere at gøre det nu, end til foråret. Inden man går alt for konsekvent til værks, kan man dog lige overveje, om det er det hele, der skal væk.

Græs og mælkebøtter er aggressive i flisefugerne, men fugeplanter som trædepude, sylbladet firling, mos og forskellige slags timian gør ikke så meget væsen af sig og kan omdanne en ellers grå belægning til et bed, der også tåler færdsel.

Læs mere i artiklen »Fugeplanter i stedet for ukrudt« >

Fjern frugtmumierne

Sidst i januar et godt tidspunkt at minimere plantesygdomme i haven ved at fjerne frugtmumier, der stadig hænger på træerne.

Hvis ikke samtlige rådne æbler omhyggeligt blev fjernet fra træet, sidder der nu nogle små og indskrumpede æbler tilbage på træet. Nogle er måske flere centimeter i diameter, mens andre er som indtørrede mumier og ikke bredere end ½ centimeter.

Fælles for dem, er at de kan smitte videre til dette års æbler. Det er derfor en rigtig god idé at fjerne alle de frugtmumier, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Hermed begrænser man smitten, så der bliver færre rådne æbler i år.

Den milde vinter betyder, at der stadig kan være nedfaldsæbler på jorden, som er inficeret med gul monilia, blandt andet de helt sorte, rådne æbler. Det er fornuftigt også at fjerne dem.

Læs mere om svampesygdommen i artiklen »Gul monilia« >

På jagt efter solbærknopgalmider

Solbærknopgalmider lever på solbærbuskene, hvor de suger saft af bladanlæggene inde i blomsterknoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen i første omgang ikke springer ud, og i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed færre solbær.

Galmiderne lægger deres æg i de nydannede knopper, hvor larverne også overvintrer. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper.

Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, runde knopper. De sunde knopper på solbærbusken er mere aflange og spidse.

Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid på at gennemgå sine solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene. De angrebne plantedele skal helt væk fra haven eller brændes.

Er buskene meget angrebne, er det bedst at grave dem op til destruktion og til foråret plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven.

Læs mere i artiklen »Solbærknopgalmider« >

Hold øje med større skadedyr

Det er ikke kun se små skadedyr, man skal holde øje med i denne tid. Særligt i landområderne kan større dyr som harer og rådyr også skabe problemer, når de søger tættere på husene og ikke mindst haverne på en årstid, hvor det er knapt med føde.

Det går især hårdt ud over barken på de små frugttræer, og hvis der er fri adgang til køkkenhavens grønkål. Frugttræernes stamme kan beklædes med barkbeskyttelse, og køkkenhaven må hegnes ind, hvis man deler grund med rådyr og harer. Hegnet skal være minimum 180 cm fra at holde rådyrene ude.

Rotter er uønskede, men lever gerne nær mennesker og husdyr både på landet og i byen. I haverne kan man indrette sig, så den bliver mindst mulig attraktiv for rotterne.

Køkkenaffald skal i lukkede beholdere, hvor rotterne ikke kan komme til det. Høns og andet fjerkræ har ofte foder ad libitum, men hvis ikke foderstedet er rottesikret, skal de fodres to gange dagligt og ikke en større mængde, end de kan spise på ca. 10 minutter.

De vilde fugle skal også fodres, så de spilder mindst muligt. Hvis foderet blandes med fedt, drysser det stort set ikke. Det kan hænges op eller lægges i et foderhus, hvor bunden er så stor, at rotten ikke kan komme videre end den lodrette pind.

Hjælp småfuglene

Mange haveejere har oplevet, at der er færre småfugle i haven, end der plejer. Årsagerne er ikke klare, men større udbredelse af en virus, der stammer fra Afrika, kan være en af årsagerne.

Uanset hvad der ligger bag, så er det en god idé at hjælpe de småfugle, der trods alt stadig er i haverne, så de klarer sig bedst muligt gennem vinteren.

Friskt vand og foder er nemt at starte op med, hvis man ikke allerede gør det. På den mere langsigtede bane kan man sikre, at der er læ- og redesteder i haven og planter, der giver bær og frugter, som nogle fuglearter kan spise af om vinteren.

Læs mere om fugle i haven her >

Hæng fuglekasser op

Selvom der er et stykke tid til foråret, så er de første fugle så småt begyndt at synge, og det giver forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har man ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere.

Det er vigtigt, at de bliver hængt op her i vintertiden og senest sidst i februar. Det er bedst, at kasserne når at hænge nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er ligeledes vigtigt, at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte fugleart.

Samtidig er det praktisk, at de fuglekasser, man bygger, kan rengøres. Det er kun stærene, som selv rydder de gamle kasser for gammelt redemateriale. De andre er det haveejeren, der skal tømme.

Man kan naturligvis købe fuglekasser, der netop har de rigtige mål og måske endda design, der passer ind i ens have. Men man kan også selv bygge dem.

De første chilifrø kan sås

Som haveeejer kan man få en næsten ustyrlig lyst til at så de første frø indedøre og se små grønne spirer pible op. Men det er for tidligt indtil omkring 1. marts, medmindre man bruger særligt plantelys. Planterne bliver lange og ranglede, hvis de skal klare sig med det lidt lys, der naturligt er i januar og februar.

Det eneste, man kan forsvare at så nu uden ekstra lys, er de chilisorter, som man ved tager mange uger om at spire. Især Capsicum chinense er længe om at spire, og det samme gælder ofte, hvis man sår chilifrø af ældre dato.

Fra sidst i februar kan chiliplanter godt trives i et lyst vindue. De bliver ikke så ranglede i væksten som tomater og de fleste andre planter i det begrænsede lys i vintermånederne.

Så mikrogrønt

Til gengæld kan man uden problemer så og dyrke kimplanter til spisebrug – mikrogrønt.

De fleste har gjort det siden barndommen i form af karse, hvis frø er lette at få til at spire og giver et friskt, grønt drys på maden midt på vinteren.

I de senere år er det blevet langt mere almindeligt at dyrke mikrogrønt til maden.

Sortimentet er stort, og der er rigtig mange frø, som man kan så og spise som kimplanter som for eksempel kål, raps, rød og grøn basilikum, sennep, rød amarant, boghvede, bukkehorn, grønkål, koriander, mizuna, radise, sennep, ært og rucola.

Se trin for trin vejledning til at dyrke mikrogrønt >

Tid til at styne træer

Normalt anbefales det at beskære træer i perioden fra juli til september. Men netop styning af træer skal ske her i januar og i februar, da man i modsætning til normal beskæring har brug for, at træet sætter vanris.

Når man beskærer, skal man være forsigtig og undgå at skære ind i de knudeformede hoveder på de stynede træer, da træet har aflejret et kemisk forsvar og ikke mindst næring i knuderne, så det sætter dem kraftigt tilbage, hvis de bliver skadet.

De lange tynde skud skal fjernes helt inde ved den opsvulmede »krave«. Start med de tykkeste og tag derefter de mindre skud, men efterlad det tyndeste skud på hver af de knudeformede hoveder. Det vil fungere som en slags katalysator for de knopper, der skal danne de nye etårssskud. Den overvintrende gren bliver så fjernet ved næste vinters beskæring.

Nu skal der skæres podekviste

Har man smagt et godt æble i en have, eller kender nogen, der har et træ med ens yndlingssort, så kan man tage kviste af det og pode på et træ hjemme i ens egen have.

Frostfri perioder i januar er det ideelle tidspunkt at skære podekviste på. Podekvistene opbevares køligt, indtil februar/marts, hvor det er tid til podning.

Læs mere i »Podekviste fra frugttræer« >

Blomstergården ved Viborg og De Gamle Sorter sælger podekviste af mange gamle frugttræssorter, hvis man ikke selv kan skaffe de ønskede podekviste.

Hvis man aldrig har prøvet at pode frugttræer før, kan man holde øje med kommende workshops om podning under månederne februar og marts i Havenyts arrangementoversigt.