Havenyt uge 3

Januar kan være meget forskellig. Nogle år er der frost og sne, mens andre år er mere til den milde side. Denne uge er en af de milde. Der er plusgrader og kun en smule nattefrost.

Det er naturligvis ikke decideret lunt, men pakker man sig godt ind, er det dejligt at komme ud i haven og kigge efter de første forårstegn.

For der sker lidt hele tiden. I denne uge er vintergækkernes grågrønnne skud en anelse højere, julerosernes knopper er kommet lidt højere op, og de små røde rabarberknopper har udviklet sig en lille smule mere.

Start foråret indenfor

Føler man, at vintervejret er lige koldt eller vådt nok til at være ude i længere tid, kan man skabe fornemmelser af forår indenfor med drivning af de første forårsblomster.

Vintergækkerne står allerede med grågrønne skudspidser, og nogle har ligefrem en lille smule synlige hvide blomsterknopper. De kan graves op i blokke og drives frem. Husk at lave en nænsom overgang gennem kølige rum eller drivhus til det varme og tørre indeklima.

Der er heller ikke så lang tid, til de første erantis springer ud. Størstedelen gemmer sig stadig i jorden, men når de begynder at komme frem, er de mere velegnede til drivning, da de ikke bliver så ranglede, hvilket vintergækker kan have tendens til.

Er man ikke til drivning, kan forårsstemningen skabes med primula eller velduftende hyacinter.

Passer man primulaerne godt, kan de plantes ud i haven til foråret. Efter nedvisning kan hyacinternes løg også lægges i jorden, hvor de vil komme frem med en mindre blomstring, som passer godt i en forårshave.

Hyacinterne ser flotte ud både i glas og små krukker, men man kan også skabe en smuk effekt ved at plante dem i en skål og dække jorden med mos fra haven. Mos skal sprayes med vand hver dag for at holde sig smuk, men så kan den også bruges til flere hold hyacinter.

Drivning af rabarber

Noget andet, som man kan begynde at drive, er rabarber. Fra midt i januar kan man som udgangspunkt gå i gang med at drive rabarber.

Drivningen lykkes dog kun, hvis rabarberne har fået tilstrækkelig med kulde først. Den nødvendig kuldesum er sortsafhængig, men ligger på 7–9 uger ved 3–10 grader. Denne kuldesum når man normalt i løbet af januar måned.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger før, man ellers normalt ville kunne høste de første.

En velafprøvet metode er drivning med dække af hestemøg eller halm. Den virker erfaringsmæssigt godt i vintre med koldt vejr med frostperioder.

I milde vintre kan man nøjes at sætte omvendte spande over nogle rabarberblokke og sætte buer med bobleplast over. Det giver et knap så tidligt resultat, men det vil i høj grad afhænge af, hvor mildt vejret bliver og hvor meget sol, der kommer i de næste par uger.

Læs mere i artiklen »Drivning af rabarber« >

Grønt til salatskålen

Hvor bladbede, spinatbede og rødbede står beskyttet og lunt, kan man allerede eller ganske snart høste små, nye blade til salatskålen.

De små babyblade er både friskere og med mere bid og smag, end dem man kan købe i butikkerne. Hvis man kun er vant til købte rødbedeblade i salatskålen, skal man lige vænne sig til, at naturligt dyrkede ting faktisk smager af noget.

Man kan også plante et par hele rødbeder, eller toppen skåret af nogle centimeter nede, i en urtepotte og placere den et lunt sted. Så varer det ikke mange dage, før der begynder at komme små, nye blade. Det gør der også, hvis man blot sætter toppen i en lav skål med vand.

Man kan også plante løg eller hvidløgsfed og på den måde få grønne løgtoppe til at klippe frisk »purløg« af.

Står der en række salatplanter i haven, som vintervejret ikke har fået ødelagt, så prøv at se nærmere på dem. Selvom planterne ikke ser ret pæne ud, er der måske nogle fine, små salatblade inde i midten af planten.

Er der ingen salat, kan man i stedet for tjekke, om vårsalatens grønne bladrosetter er store nok til at begynde at høste af. Bladene er rigtig fine til at give farve og smag til en skål med købt icebergsalat, som nok er knasende sprød, men ret smagsløs.

Høst løs af vinterkålen

Modsat salaterne er vinterkålen både kraftig og frodig. Grønkålen står stadig grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Når vejret er mildt, vokser de små blade i toppen. Derfor skal man også høste de store blade først og efterlade de mindre.

Rosenkål enten elsker eller hader man. Hører man til den sidste gruppe, er man sandsynligvis endt der, fordi man kun har prøvet at spise kogt rosenkål.

Rosenkål kan tilberedes på mange måder, eksempelvis halverede og kun let kogte og serveret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Man kan også pille bladene enkeltvis af hovederne og bruge dem friske i salater.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål.

En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større i de kommende uger.

Find mere viden og inspiration i Havenyt.dks mange artikler om kål >

Brug vinterens krydderurter

Købte krydderurter smager ikke af ret meget på den her årstid. Egne krydderurter friske og velsmagende fra haven er derfor virkelig en luksus i vinterhalvåret.

Måske er der stadig persille at hente i haven. Det kan afhænge af, hvor meget frost man har haft, og om ens persille blev dækket i tide.

Kruspersillen og Christiansøpersillen plejer at klare vinteren og sætte nye blade i milde perioder, mens den bredbladede oftest går til. I de luneste dele af landet kan man måske være heldig stadig at finde den bredbladede lidt endnu.

Der er masser af dejlig timian derude, så brug den og accepter, at basilikum er på pause. Det er vinter nu med vintermad. Timian skal helst stå i en porøs og sandblandet jord, hvis den skal overleve vinteren.

Salvie kan man også høste hele vinteren, hvis man har en sort, der er vinterhårdfør. Det er der stor forskel på. De storbladede sorter får ofte svedet bladene i frostvejr.

Purløgene er så småt begyndt at titte frem i de lunere haver.

Man kan grave et par blokke op og sætte dem i potter for at få en tidligere høst. De kan drives inde i vindueskarmen eller i drivhuset.

Indtil man har purløg, kan man bruge de fine inderste porreblade til at udfylde behovet for grønt løgdrys.

Dæk det sarte med grangrene

Dagene bliver hurtigt længere, og når der igen kommer solskinsdage, kan man på steder med læ begynde at mærke, at solen varmer.

Det bør få os til at tænke på havens lidt sarte planter, som ikke tåler skiftet mellem den lune sol om dagen og de kolde nætter. Er de frostfølsomme planter ikke allerede dækket, er det på tide at få det gjort.

Det pæneste er at dække med grangrene. Vend dem opad, så grenens naturlige facon skaber et lille hulrum over planten. Bagsiden af gran virker også mindre iøjnefaldende end den blanke side.

Grenene skal holde fast, så de ikke blæser væk. En god og effektiv måde er at bruge en bukket kraftig jerntråd i begge ender af grenen.

De allerførste frø

Januar er tiden, hvor man kan fordybe sig i alskens inspirerende frøkataloger og frøhjemmesider. Når man sidder der og kigger på frø, får man ofte en ubændig trang til at så og se noget spire.

Hvis vejret er mildt i januar kan man godt så en række radiser i drivhuset. Radiser spirer ved lave temperaturer, og man kan så under fiberdug. Det er dog langt fra sikkert, at man får væsentligt tidligere radiser.

Den største virkning er nok på ens havehumør, for det er livsbekræftende at se noget spire frem her midt på vinteren.

Et brev karsefrø kan også bruges til at få tilfredsstillet trangen til at se noget spire – og så er der grønt drys til mange æggemadder.

Det er nok ikke her, man får mest sundhed for pengene. Men dejligt med lidt grønt hjemmedyrket drys.

Hvis man overvejer at begynde at forkultivere indendøre, skal man gøre sig klart, at det kræver vækstlys, for at man får gode planter ud af det.

Planterne vil desuden nå at blive så store, at de kræver omplantning og dermed også et større areal med vækstlys, inden de kan flyttes ud i drivhuset, hvor der måske skal etableres opvarmning.

Det kræver derfor en vis investering, hvis man vil starte med at så nu, i forhold til sidst i februar, hvor man kan så eksempelvis chili uden ekstra lys.