Havenyt uge 16

Påskeugen indeholder et rimeligt havevejr, hvor vi undgår den frygtede aprilfrost, som kan gøre skade på frugttræer og buske, der er på nippet til eller allerede sprunget ud.

Der kommer vind og blæst, men også lune temperaturer og sol, så det er om at finde de rigtige tidspunkter at gå ud i den fristende forårshave. Lidt regn falder der også. Det har vi ellers ikke set ret meget til, og det kan være nødvendigt at vande planter, der står særligt tørt eller udsat i potter o.l.

Hver dag springer der nye blomster ud, og i år er der masser af flotte påskeliljer i påsken. Derudover kan vi nyde de blå, hvide eller rosa perlehyacinter og de større hyacinter i endnu flere farvevarianter. De tidlige tulipaner er kommet frem, og de pynter i haven sammen med vibeæg, blåpuder, kærmindesøster, primulaer, lærkesporer, italienske skilla og balkananemoner.

Her midt i foråret begynder der også så småt at være nye spiselige ting at hente ude i haven.

Lige nu er det purløg, ramsløg, løvstikke og tidlige rabarber, man kan nyde smagen af. Måske også den vilde løgkarse til pesto. Timian, salvie og rosmarin har overlevet pænt i den milde vinter, så der kan også stadig høstes. Og så er der de sidste porrer, rodfrugter og de nye kålskud, som kan bruges i for eksempel wokmad.

Et flottere staudebed

Mange har måske tid her i påsken til at få styr på havens blomsterbede og få fjernet alt det visne.

Når man luger, skal man passe på de mange fremspirende stauder. Mange stauder har endnu ikke sendt de første skud op, så med mindre man er helt sikker på, hvor de enkelte stauder står, så vær forsigtig med kultivator og rive. Men det er en god idé at luge nu, da ukrudtet er i kraftig vækst, blot man husker at gøre det forsigtigt.

Det virkelig sjove er at plante nye stauder, som med deres farve, blomstringstidpunkt, dekorative bladformer osv. kan give et endnu flottere bed.

Staudegartnerierne og planteskolerne er klar med masser af både de gode stabile stauder og nye spændende sorter. Der er virkelig et stort udvalg af sorter, hvis man går lidt på udkig. Der kan plantes helt frem til først i maj, så man er i god tid endnu, men det er også nu, at der er det store udvalg.

Husk at vande godt, da jorden en del steder er begyndt at blive ret tør.

Find planteskoler og havecentre i Forhandlerguiden >

Forkultiver georginerne

Georginer, som egentlig hedder dahlia, er nogle af de blomster, som virkelig kan give nogle farvepift til en have.

De skal sættes i jorden i det sene forår, men allerede nu er der ved at være udsolgt af de mest populære, så det er en god idé at købe dem nu.

Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, skal de forkultiveres. Det kan for eksempel ske i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj. Men husk at dække dem ved eventuel risiko for nattefrost.

Læs også artiklen »Farvestrålende georginer« >

Beskæring af roser

Med lune temperaturer er påsken et fint tidspunkt at beskære sine roser, hvis det ikke allerede er gjort.

Skulle der komme en uventet sen, hård nattefrost vil roserne ikke tage alvorlig skade, selvom de er beskåret. Det værste, der kan ske, er, at de skal skyde helt fra bunden. Og det sker sjældent på det her tidspunkt i april.

Når man beskærer roser, starter man med at fjerne alle døde grene. Man bør klippe over et udadvendt skud, da det giver den flotteste rose, og man undgår krydsende grene. Er der helt døde grene, skæres de af i jordhøjde. Hvor meget man derefter beskærer, afhænger dels af ens smag, dels af hvilken slags rose, det er.

I artiklen Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?, kan man finde en vejledning i at beskære roser med illustrative tegninger og fotos af rosenbeskæring i praksis.

Ompotning af chili- og tomatplanter

Indedøre er der også godt gang i planterne, i alle tilfælde hvis man har forkultiveret.

Det er meget forskelligt, hvor store chili- og tomatplanterne i vindueskarmene er lige nu. Nogen har sået chili først i februar, og her er det lige før, at de første blomsterknopper skal knibes af.

Andre har sået sent, og her er chiliplanterne stadig små i størrelsen, og tomatplanterne måske først ved at være klar til at blive priklet over i egen potte nu.

Men under alle omstændigheder er det væsentligt for planternes trivsel, at de ikke står så længe i potten, at rødderne udvokser jorden.

Man skal plante om i en større potte, når rodspidserne når ud til pottens sider. Planterne standser i væksten, hvis de ikke pottes om i tide. Det er især vigtigt ved tomater, da de ellers ikke udvikles optimalt.

Læs mere i »Udplantningsplanter skal plantes om i tide« >

Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys, hvilket gør dem lange og ranglede. Hvis man har mulighed for det, er det fornuftigt at sætte de forkultiverede planter på dagophold i drivhuset. Det giver bedre planter, da de får meget mere lys.

Er planterne lige blevet omplantede, kan de eventuelt dækkes eller skygges med 1–2 lag fiberdug i de første dage efter omplantningen, hvor de er mere sarte.

Lav et pottebord

Når man skal så, prikle eller ompotte, er det en fordel at have et særligt pottebord. Her kan man have sine potter, så- og prikleredskaber og ikke mindst, har man styr på den løse jord.

Et pottebord er en kasse af den slags, som har en lav kant på den side, man arbejder fra og højere kanter på de tre andre sider.

Pottebordet bør have håndtag, så det nemt kan bæres rundt, og man kan vælge, om man vil arbejde inde i stuevarmen, i drivhuset eller på havebordet på en hyggelig plet med læ i haven.

Læs mere i artiklen »Lav dit eget pottebord« >

Forkultivering af agurk

Agurker til drivhuset kan man enten købe eller så selv. Når man sår her midt i april, så har de en passende størrelse til at udplante i drivhuset i sidste halvdel af maj, når jorden er varm nok.

Så agurkerne indenfor i eksempelvis 8–9 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, som ikke spirer.

Agurker spirer bedst ved 22–25 grader. De vil efter cirka 1 måned have 3 blade og den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen.

Læs mere om agurker >

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme, og derfor er det som nævnt en god idé at sætte tomater og chili derud om dagen. Men det er mindst lige så god en idé at huske at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig.

Temperaturen i drivhuset skal være minimum 12 grader, så det kræver, at man holder øje med temperaturen. Under 8 grader skader planterne og får dem til at standse væksten, så husk at tage dem ind sidst på dagen. På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen.

Hvis man allerede har gang i et hold agurkplanter og vil begynde at sætte agurkplanter med ud i drivhuset om dagen, så skyg for dem de første dage, eksempelvis ved at drapere et lag fiberdug op på solsiden. Planterne får let solskoldninger, hvor bladene bliver hvidgule.

Agurker må selvfølgelig ikke mangle vand, men de fleste agurkplanter går til på grund af overvanding. Agurkerne skal også ind, når det bliver køligt.

Nogle planter står hele døgnet i drivhuset. Her er det en god idé at dække dem med 1–2 lag fiberdug e.l. om natten, hvis nætterne er kolde.

Klargøring af jord til såning

Det er en god idé at klargøre bedene, så snart jorden er bekvem at bearbejde. Jorden får dermed mulighed for at »sætte sig« efter løsningen og inden såning af eksempelvis rodfrugter. Det svarer til, at man i potter presser jorden let sammen, inden man sår.

Hvis man sår umiddelbart efter løsning af jorden, kan det være en god idé at presse jorden ganske let sammen i bunden af rillen, for eksempel med bagsiden af hakken. Det giver frøet bedre jordkontakt, og navnlig har man bedre styr på sådybden. I en rille i løs, men måske ikke perfekt smuldrende jord, kan små frø dumpe ned mellem jordkrummerne.

Plant ud på friland under fiberdug

Hvis man har sået salat og spidskål allerede først i marts, er de måske ved at være store nok til at plante ud, og det kan man godt, hvis det er under beskyttede forhold i drivbænk eller under buer med fiberdug over.

Men planterne skal være vant til kølige forhold. De tåler ikke at komme direkte fra stuevarmen til nattekulden på friland. Det er bedst at have dem mindst en uge inden i drivhuset døgnet rundt og tildækket om natten.

Inden udplantning kan de på gode dage sættes ud til afhærdning midt på dagen.

Hvis de stadig er i god vækst, kan man lade dem vokse lidt mere i drivhuset. Men begynder tilvæksten at blive mindre, bør de plantes ud på voksestedet.

Kartoflerne skal i jorden

Jordtemperaturen skal være mindst 8 grader, før man kan lægge kartofler. Lægges kartoflerne i en for kold jord, giver det mindre planter og færre kilo kartofler.

Men jordtemperaturen er langt de fleste steder i landet kommet op over de 8 grader, og den ligger nu de fleste steder på 9–10 grader. Gælder det også i ens egen have, så bør kartoflerne lægges, hvis det ikke allerede er sket.

Tidlige kartofler under plast

Har man er gået efter en tidlig høst af nye kartofler, og har sat tidlige sorter af kartofler under plast, kan man godt begynde at spejde efter de første grønne blade. Det er altid en oplevelse at se de første kartoffelskud bryde op gennem jorden. Lidt ligesom at se de første grønne spirer i potterne i vindueskarmen.

Plastdækket skal fjernes, når kartoflerne er på vej op, da der kan blive meget varmt under et lag klar plast på solrige dage, og det kan varmeskade de små ny kartoffelblade.

I stedet bør de overdækkes med fiberdug, som giver et godt mikroklima og et par graders mere varme end udenfor. Det gælder også, hvis man udplanter forkultiverede kartoffelplanter.

Fiberdug beskytter nogenlunde mod frost, hvis fiberdugen holdes oppe af vækstbuer, så den ikke hviler på bladene. Men bliver det nattefrost senere i april eller endda i maj, som det er sket før, er det en god idé at supplere med eksempelvis en tynd presenning, noget plast eller tæpper. Er toppene kun lige på vej op, kan man hyppe jord op over.

Kombiner kartofler og valske bønner

Valsk bønne, også kaldet hestebønne, spirer ved lave jordtemperaturer, og de kan fint sås nu.

Valsk bønne fås i mange sorter i forskellig højde, så overvej højden af de endelige planter. De fås lige fra 40 til 150 cm høje. Den laveste er Sutton Dwarf, som kun bliver 30–40 cm høj, men giver et udmærket udbytte alligevel.

Har man ikke ubegrænset jord til rådighed, kan man prøve at dyrke valske bønner mellem rækker af kartofler. Her skal sorten være en af de halvhøje. Det er en klassisk samdyrkning i økologisk dyrkning. Kartoffeludbyttet er det samme, men man får som bonus en fin høst af de lækre valske bønner.

Se mere i artiklen »Så valske bønner mellem kartoflerne« >

Sætning af stikløg og skalotteløg

Det er vigtigt at få sat både stikløg af zittauerløg, hvide sommerløg, bananløg og rødløg samt skalotteløg hurtigst muligt, hvis man ikke allerede har gjort det.

Løg er kun i den vegetative fase, dvs. vækst af grøn top, indtil sankthans. Så begynder løgdannelsen, og løgenes størrelse vil afhænge af, hvor stor løgplanten er nået at blive inden da.

Det er vigtigt, at stikløg ikke udvikler fugtighed i posen. Derfor er det en god idé at brede løgene ud i eksempelvis en kasse, indtil de kan lægges.

Så kan man samtidig sortere løgene. Der er altid nogle dårlige løg imellem, som er mugne eller beskadigede. Frasorter også løg, som ikke er faste. Har man nok sætteløg, så bør meget spirede løg også frasorteres. Inficerede løg spirer ofte hurtigere.

Bog om fuglene i haven

Fuglene er begyndt at dukke op i haverne igen, hvor man både kan nyde deres sang og pippen og synet af dem, når de smutter rundt i buske og træer.

Vil man derudover gerne vide lidt mere om de fuglearter, som man typiske kan finde i de danske haver og parker, så kan man finde hjælp i bogen »Fugle i haven«, der er skrevet og tegnet af Jens Overgaard Christensen.

Bogen indeholder beskrivelser og akvareller af 61 fuglearter, der hver er beskrevet med tre særlige kendetegn, udseende, sang og forekomst, så de er lettere at identificere. Derudover får man gode råd til beplantning og redekasser i en fuglevenlig have.

Bor man nær mere landlige områder, kan man også få bogen »Fugle i skov og hegn« af samme forfatter. Bogen omtaler 83 fuglearter, som man kan møde i vores skove og hegn, parker og overdrev året rundt.

Opbygningen af bogen er den samme med særlige kendetegn, levesteder og udbredelse, og derudover får man en introduktion til det danske skovlandskab og de forskellige skovmiljøer.

En inspirerende billedbog om dyrkning

Har man sine egne eller andres mindre børn i påsken, og vil man gerne inspirere dem til at komme med ud i haven og begynde at dyrke sine egne grønsager og bær, kan man inspirere dem med billedbogen »Omar & Dagmar får noget til at gro«, der er skrevet af Trine Bundsgaard og illustreret af Signe Kjær.

Det er en fortælling om to børn, der beslutter sig for at dyrke en køkkenhave på græsplænen i en gård ved en beboelsesejendom. De møder udfordringer, som overvindes, og får støtte fra uventede sider. Deres overvejelser omkring, hvad de vil dyrke, indgår også som en del af fortællingen.

Det er ikke en klassiske dyrkningsbog, men der er trin-for-trin vejledninger til at dyrke kartofler, lave stiklinger m.m. og gode råd til at lave kompost, bruge ukrudtet og lade dyrelivet indfinde sig, hvis man gerne vil inspirere børn i alderen 5 til 9 år til at gøre Dagmar og Omar havekunsten efter.

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >