Havenyt uge 15

April måned kan være noget vægelsindet med sandalvejr den ene dag og behov for langskaftede støvler for at vade i sne den næste. Men ikke i år. Her tegner april rimelig stabil, og det giver gode muligheder for at begynde at tage fat i haven for alvor.

De forårsprægede tendenser ses også tydeligt på træer og buske, der springer ud og blomstrer i en forrygende fart. Hækkene grønnes, og forsythiabuskene lyser op i alt det forårsgrønne med deres gule farver.

Længere nede mod jorden, stråler alle forårsblomsterne i blåt, gult og hvidt. Mange af dem dufter også, og det er helt særligt at sidde ved siden af et bed fyldt med skilla, hyacinter, anemoner, påskeliljer og påskeklokker og glæde sig over både synet og duften.

Jordtemperaturen afgør så- og læggetidspunktet

Jordtemperaturen er kommet op igen, og den ligger på over 7 grader mange steder i landet. Det betyder, at man kan begynde at så spinat, salat, radiser, majroer, valske bønner, løg og persille på friland.

Hvis man vil have lidt hurtigere spriring af de tidlige afgrøder, så dæk jorden med fiberdug. Tidlige gulerødder er det bedst at så under fiberdug – eller vente lidt.

Man skal være opmærksom på, at spiretiden er længere, jo koldere jorden er, og derfor kan det ikke betale sig at så alt for meget nu, hvor ukrudtet ikke er spiret. Ukrudtet spirer først ved ca. 8 °C, og det er altid en fordel at få ukrudtsfrøene til at spire i overfladen, inden man sår. Det giver mindre lugearbejde.

Godt forspirede kartofler kan man også sætte, hvis man har haft jorden dækket med klar plast, så jordtemperaturen kommer op på mindst 8 °C (døgngennemsnit), inden man putter kartoflerne ned i jorden.

Plasten skal blive over, indtil kartoflerne er på vej op. Den skal da erstattes af fiberdug, da planterne let får det for varmt under plast.

Pas på varmeskader under plast

Solen kan virkelig varme både jord og luft op, når der er lagt plast over på køkkenhavens bede. Både når det ligger fladt på jorden og hen over buer. Det kan risikere at give så meget varme, at planterne kan blive varmeskadede.

Så i perioden med strålende solskin skal man være parat til at lufte eller erstatte plasten med fiberdug, så snart planterne er på vej op. Såkasser bør overdækkes med hvid plast for at undgå for varm jord.

I drivhuset skal der også åbnes vinduer på varme dage, hvor temperaturen hurtig bliver alt for høj. Planterne har ikke godt af et stort temperaturspænd hen over døgnet. Så luft ud om dagen på de varme dage og dæk planterne med et eller to lag fiberdug på kolde natten.

Sæt eventuelt en alarm på ur eller mobiltelefon om aftenen, så der bliver lukket og dækket senest ved solnedgang.

Sæt stikløg, så persille og spinat

Der er tre afgrøder, som det er en god idé at komme i gang med, så snart jorden i haven er til det, da der gælder særlige forhold for dem.

Den ene er persille, der tager lang tid om at spire, og som skal have fugtig jord under spiringen, og det kniber det ofte med, hvis vi kommer hen først i maj. I år hvor der ikke er kommet ret meget regn i foråret, bør man dog også holde øje og tage vandkanden frem efter behov.

Spinat skal sås tidligt, hvis man skal nå at få et stort udbytte, inden den går i stok sidst i maj måned. Derfor er det udmærket at så den snarest. Så spirer den, så snart jorden er varm nok.

Så snart jorden er bekvem og kan bearbejdes, skal der også sættes stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg jo længere vækstperiode, de har inden Sankt Hans.

Det siges, at sætter man stikløg for tidligt, så de får frost, går de fleste i stok. Det holder heldigvis ikke i praksis, og selv om der skulle gå nogle enkelte i stok, så bliver det samlede udbytte større, når de sættes tidligere.

Men kun hvis jorden er klar til at gå i. Ellers ødelægger man ikke kun jordstrukturen i bedet. Det man sår, kommer heller ikke til at vokse optimalt.

Jorden skal være tjenlig

Inden man begynder at arbejde for meget med jorden i haven, skal man sikre sig, at den er tjenlig. Det betyder, at jorden skal være fin og smuldrende og skal kunne kultiveres og rives uden, at der dannes klumper.

Tidspunktet er meget forskelligt alt efter vejret det enkelt år og den jord, man har i sin have.

Hvis man bearbejder en jord, der ikke er tjenlig, så ødelægger man jordstrukturen og får let en lidt knoldet jord, der påvirker plantevæksten negativt resten af sæsonen.

Det første forår, man har have, har man ikke den fornemmelse for jorden, og det kan være en god ide at holde øje med, hvornår de fleste andre går i gang.

Man skal også øve sig på egen hånd og kan lave en prøve med kultivator og rive. Kan man ikke rive jorden fint, så lad den være i fred og vent.

Man skal heller ikke falde for fristelsen til at sønderdele jorden med en fræser, inden den er tilpas tør. Med håndredskaber risikerer man ikke så let at komme til at arbejde i en for kold og våd jord, da man opdager det ret hurtigt. Fræseren giver ikke det samme modspil og kontakt med jorden.

Hvis man vælger at bruge en fræser til at gøre såbedet klar, så er det vigtigt at bruge den med måde. Jo flere gange man kører, jo finere bliver jorden, men det er en falsk krummestruktur, man får på den måde, og jorden falder sammen og bliver kompakt efter regnvejr.

Et andet minus ved fræseren er, at den hakker flere regnorme i stykker. Regnormene er særdeles nyttige i haven, da de er med til at skabe en løs og luftig jord med deres gangsystemer.

Spinat som forafgrøde

Spinat behøver ikke kun at være en afgrøde til at spise. Man kan også bruge den til jordforbedring – og samtidig fylde fryseren med de grønne blade i maj. Frossen spinat er godt at have til vinteren.

Spinat skal sås i den første del af april for at nå at give en god afgrøde, da den går i stok fra sidst i maj til først i juni. Heldigvis spirer den allerede ved en jordtemperatur på 4 grader. Spinat kan man derfor nå at dyrke på jorden, inden der skal udplantes eksempelvis majs, bladselleri, knoldselleri eller sås bønner.

Den kan også sås som mellemafgrøde i rækker mellem kommende kålrækker. Man kan fremme spiring og vækst, hvis man dækker med fiberdug.

Læs mere i artiklen »Spinat som forafgrøde« >

Forkultivering i drivhuset

Hvis man ikke har nået det endnu, står drivhusrengøring på den øverste del af den prioriterede liste over opgaverne i haven. I drivhuset er det nemlig på høje tid at begynde at tænke på at forkultivere en del af de grønsager, der skal plantes ud i maj som porre, salat og kål.

De tidlige sorter forkultiverer man for at få ekstra tidlige afgrøder. Vintersorterne har lang vækstsæson, derfor skal de forkultiveres, så de når maksimal udvikling og udbytte.

Læs også artiklen »Det med forkultivering er ikke så svært« >

Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er dog, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter.

De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen, de dybe potter eller roottrainers og derover en mere næringsfattig såjord. Men principielt er der ikke noget i vejen for at så tættere i såjord og senere plante om med større afstand i mere næringsrig jord.

Efter såning dækker man med hvid plast, så jorden varmes op, og den forbliver fugtig under spiringen. Dækker man med klar plast, kan jorden blive for varm på lune solskinsdage. Kombiner eventuelt med to lag hvid fiberdug over, hvis man kun har klar plast.

Hvis nætterne er meget kølige, kan man lægge isolerende bobleplast eller andet over som kan forhindre, at jorden afkøles for meget om natten.

I drivhuset kan man også så basilikum, merian og andre krydderurter i potter og bakker til senere udplantning. Se såtidspunkt og anvisninger på frøposen eller find en såvejledning her på Havenyt.dk ved at søge på navnet.

Mange af krydderurterne kan man også købe som udplantningsplanter senere, og skal man kun have en enkelt eller to af helt almindelige sorter, kan det måske prismæssigt ikke betale sig at så. Men har man specielle ønsker, så er der flere sorter at vælge imellem ved selv at så, ikke mindst når det gælder basilikum.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads.

Forkultivering af sommerblomster

I drivhuset kan man også så en lang række sommerblomster til udplantning som lathyrus, tropæleum, zinnea, sommerridderspore og andre blomster, der ikke kræver så høje temperaturer for at spire.

Hvis maj bliver tør, kan såningen drille på friland. Derfor kan det være en god idé at helgardere ved at så nogle potter eller bakker med disse sommerblomster i drivhuset i første halvdel af april. Man kan få hurtigere gang i spiringen ved at så indenfor og prikle ud senere. Tagetes skal sås og spire indenfor.

Så i potter, roottrainers eller kasser

Alle de ovennævnte grøntsager og sommerblomster kan med fordel sås i små potter eller rodtræningspotter (roottrainers), hvor rødderne ikke beskadiges, og planterne derfor klarer sig bedre og kommer hurtigere i vækst på det nye sted efter udplantningen.

Roottrainers har samtidig den fordel, at det er en kompakt løsning med mange planter på lidt plads, som også er egnet til at starte op i vindueskarmen.

Urtepotter i plastik kan genbruges og de firkantede er dem, der fylder mindst, da de kan stå tæt sammen.

Såning i kasser er billigere og lettere, hvis man skal lave mange planter som eksempelvis porrer, men det giver flere udfordringer, når der skal plantes ud.

Kasserne kan eventuelt være i flamingo/styropor. Det er nogen gange muligt at få gratis styroporkasser i supermarkederne, ligesom en del også får dem i forbindelse med hjemmelevering af madvarer. De lave kasser er bedst, da planterne skal danne kompakte rodklumper, der beskadiges mindst muligt under udplantningen.

Brug spagnum med omtanke

Når man sår og ompotter, er det en god idé at tænke sig om i forhold til ukritisk brug af spagnum.

Hvis man udelukkende bruger færdig købejord i form af spagnum til at potte om i, kan man opleve problemer, når der skal plantes ud i havens jord. Det kan tage lang tid, før rødderne begynder at arbejde sig ud i jorden, og det kræver opmærksom vanding i lang tid.

Læs mere i artiklen »Planter i ren spagnum giver problemer ved udplantning« >

Samtidig er spagnum et produkt fra højmoserne, der har været tusindevis af år om at blive dannet. Det er en naturtype, vi bør værne om, hvad enten det er herhjemme eller i udlandet. Det kan man gøre ved at skrue ned for forbruget af spagnum eller endnu bedre finde alternativer til spagnum som jord lavet af komposterede restfibre af kokos, sisal, hamp, halm mv., komposteret dyremøg eller flisprodukter.

Læs også artiklen »Spagnum« >

Men man kan også være endnu mere bæredygtig og lave sin egen såjord og pottemuld.

Se artikler om hjemmelavet såjord og pottemuld >

Prøv nogle nye sorter

Mens man venter på at kunne komme rigtig i gang med den udendørs såning, kan man finde inspiration i frøbutikkernes udvalg.

Mange erfarne haveejere ved, hvad de kan lide af sorter, men det er altid spændende at prøve noget nyt, og der kommer altid frønyheder på markedet, som det er værd at kigge nærmere på.

Find mere inspiration til nye, spændende frø i Havenyt.dks forhandlerguide >

Auberginer i mange farver

Auberginer kan være lidt drilagtige at få til at give frugter og nok frugter. Men trives de, er det en sjov plante at dyrke, og der er sorter med mange andre farver og former end de traditionelle ovale lilla auberginer, der er dem, der sælges som udplantningsplanter.

Vil man dyrke auberginer i sin have, skal man forkultivere dem nu. De forkultiveres i høj grad tilsvarende tomatplanter, men skal have godt med varme. Det gælder også efter udplantningen, hvor varme og måske lidt hjælp med bestøvningen, er det, der giver mange auberginefrugter.

Få tips til dyrkningen i den nye artikel »Dyrkning af auberginer« >

Sank forårets vilde krydderurt

Ramsløg vokser vildt i kystnære bøgeskove. Der, hvor de vokser i skoven, er der som regel så mange, at man kan tillade sig at plukke en håndfuld blade til at prøve i madlavningen med. Ramsløg har en rigtig god og stærk løgsmag, og den skal kun bruges i begrænset mængde.

De grønne blade har løglugt og smag, så vær sikker på det, når du høster, for de kan ligne de giftige blade af både høsttidløs og liljekonval lidt i farve og form, og er alle på vej op netop nu. Det gælder også dansk arum og skovtulipaner, som dog er lettere at skelne fra ramsløg.

Læs mere i »Ramsløg eller dødeligt giftige blade?« >

Ramsløg kan man dyrke i haven, hvor den kan bruges som forårsbunddække under træer og buske. Man skal dog lige være opmærksom på, at den sår sig selv livligt og derfor spredes i haven over år og i tilfælde, hvor man ikke får den holdt nede, kan den udvikle sig til ukrudt.

Man kan købe frø af ramsløg, hvis man ikke har en løvskov i nærheden, hvor den er vildtvoksende, og hvor man kan høstes lidt frø i juni.

Læs mere om ramsløg >

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >