Havenyt uge 14

Minipåskeliljer og stedmoder står flot i krukkerne, og de første påskeliljer er sprunget ud i haven. Solen skinner også dejligt, og nu hvor nattetemperaturerne også begynder at komme opad, kan man snart komme i gang med alt det, man så gerne vil som at gøre køkkenhavens jord klar, så løs i drivhus og på friland, plante nye stauder, sætte tidlige kartofler og stikløg, beskære roser osv.

Nogle steder i landet kan man gå i gang før andre. Der er lunere i en kystnær have i det sydlige Danmark end i en have i Midtjylland, og temperaturforskellene kan være adskillige grader i både luft og jord på den her årstid. Dertil kommer, at forårsvejret er lunefuldt, og nattefrost og andre vinterlige indslag kigger stadig forbi, som mange af os oplevede i morges.

Den erfarne haveejer ved, at tålmodighed er en dyd, og at det er helt normalt først at lægge kartofler og løg og så de første bede i midten af april. Jorden er i starten af april oftest alt for blød og våd til at kunne plante og så i.

De utålmodige/modige haveejere har allerede lagt forskelligt i jorden og beskyttet det med fiberdug og plastik. Det er en satsning, som det vil vise sig om lykkes senere på sæsonen. Mere tålmodige havefolk kan roligt vente lidt endnu og i stedet bruge tiden på at prikle tidligt såede planter og lægge planer for køkkenhavens gødning eller plante nye træer, buske og hække.

Hvor tidligt kan der sås?

Der findes frø, som er mere kuldetolerante end andre og spirer ved lave jordtemperaturer. Når jorden er blevet varmet op, og den kan kultiveres og rives let, kan man derfor godt begynde at så de allerførste frø i køkkenhaven. Man skal naturligvis forinden have tjekket, at den plante, man er i gang med at så, kan spire ved den lave jordtemperatur.

Kuldefølsomme planter spirer som regel ikke ved lave temperaturer, så her vil man bare spilde frøene. Frø er dyre at købe, så det er en god idé både at have styr på såtidspunktet, som står bag på frøposen, og spiretemperaturen. Står spiretemperaturen ikke på frøposens etiket, kan man få hjælp i linket nedenfor.

Find spiretemperaturen i artiklen »Spiretemperatur og spiretid« >

Jordtemperaturen har mange steder været oppe og runde de 7–8 °C, men kølige nætter får den til at falde til 5–6 °C i denne uge. Men selv med de lave temperaturer kan man så følgende kuldetolerante frø: dild, salat, persille, radiser, majroe, hestebønner, spinat og løg.

Der er dog ingen hast, og venter man lidt endnu, er spiringstiden kortere.

Prikling af tomater og chili

Hvis forkultiverede tomater og chili skal udvikle sig til gode planter, er det vigtigt, at de hele tiden har god plads til at udvikle nye rødder. Hvis man har sået flere sammen i potter eller kasser, så skal de derfor prikles ud i egne potter. Det gælder selvfølgelig også alle de andre småplanter, de skal prikles ud og plantes om i tide.

Potterne behøver ikke at være store, planterne udvikles bedre med et par omplantninger i stadigt større potter, end ved plantning i en alt for stor potte, hvor vanding uden for rodzonen kan gøre jorden kompakt. En tommelfingerregel er, at der i den nye potte skal være en fingerbredde ny jord rundt om plantens rødder.

Læs mere i artiklen »Vælg den rigtige pottestørrelse« >

Netop nu er pladsen i vindueskarmen begyndt at blive trang, så det er endnu et argument for at vælge mindre potter. Men det er vigtigt under hele forkultiveringen at plante om, så snart rødderne er ude ved pottekanten.

Gødning af køkkenhaven

Man skal gøde sin køkkenhave, fordi man fjerner langt det meste af det, man dyrker.

Det grønne køkkenaffald kommer tilbage, hvis man er god til at kompostere, men mængden svarer ikke til det, der bliver fjernet. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning. Der er mange mærker med organisk gødning på markedet, og også en del økologiske.

Se Havenyt.dks forhandlerguide med firmaer, der sælger organisk gødning >

Det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme. Følg doseringsanvisninger for de enkelte grønsagsarter, og sæt doseringen ned, hvis der har været efterafgrøde eller grøngødning på jorden sidste sæson, så der er en forfrugtvirkning i år.

Og hvad er det så lige, der skal gødes?

Groft sagt skal jorden gødes inden sætning af løg, kartofler og udplantning af kål, porrer osv. Men den skal ikke gødes inden såning, da højt indhold af især kvælstof kan svide de små fine rødder. Her er det sikrest først at tilføre kompost eller tørret gødning, når de såede planter er kommet i god vækst.

Undgå gråskimmel på jordbærrene

Man kan nedsætte risikoen for gråskimmelangreb på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne. Det giver samtidig en bedre luftcirkulation. Det skal gøres, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af.

Når man er i gang, kan man samtidig luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det først. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede jordbærplanter op, som sidder i enden af udløberen og som kan bruges til at plante i de huller, som måske er opstået i jordbærrækken i løbet af vinteren.

Det største udbytte får man på jordbærplanter, der er plantet i sensommeren sidste år, men man kan sagtens få stor glæde af de planter, som man planter her i foråret. Lige nu er der mange forskellige sorter til salg på planteskolerne.

Mængder af forårsblomster

Der er masser af forårsløgblomster i bedene og under træer og buske. Påskeliljernes vajende blomsterhoveder dækker haverne med gule og hvide farver, mens lærkesporens mere diskrete rosa og hvide toner skaber blikfang længere nede mod jorden.

Kærmindesøsters lyseblå blomster, lungeurtens tofarvede blomster i lyserøde og blålige toner, og de små violer under hækken og i græsplænen er sprunget ud eller lige på nippet til det. Vinca har foldet de lilla blomsterhoveder ud, og påskeklokkerne blomstrer tålmodigt videre med deres hvide, rosa eller bordeaux blomster.

Man kan også købe sig til farve i haven, og stedmoderblomster, hornvioler og primula fås lige nu i alle farvenuancer og vil pynte i både krukker og bede. De gammeldags sorter med mindre og mere diskrete blomster passer godt i bedene i den forårsblege have. Blomsterne er robuste, og selvom de lægger sig ned, hvis der kommer nattefrost, rejser de sig igen.

Forårsblomsterne er ikke kun for syns skyld. Bier og humlebier er begyndt at komme summende gennem haven på jagt efter pollen og nektar. Vil man give dem gode vilkår, kan man plante bivenlige planter i haven – og ikke bruge sprøjtegifte.

Plantning af træer og buske

I starten af april skal man plante de sidste løvfældende træer, buske og hække. Det er sidste udkald, da der nu ikke er ret længe til løvspring, og de skal helst i gang med at udvikle nye rødder, inden de får store blade.

Planter man her i april, skal man være omhyggelig med vandingen gennem sommeren.

Sent efterår er et bedre plantetidspunkt, men der er lang tid til. Har man planer om lang sommerferie væk fra haven, kan man vælge at bruge et-årige planter som alternativ. Det er ikke lige så ærgerligt i en hedebølge at miste nogle grøntsager eller sommerblomster, som et nyplantet træ eller busk.

Drop genbrugspladsen og lav et kvashegn

Når man er i gang med at forårsrydde op i haven, er en generel bekymring, hvad man kan gøre med overskuddet af døde plantedele. Særligt hvis man nåede at fælde og beskære træer og buske, men ikke at få skaffet sig af med de overskydne grene og kviste.

Genbrugspladsen er det første valg for mange, men det behøver det ikke at være. Faktisk kan der være mange fordele ved at beholde det hele på matriklen og bruge det til at bygge et naturvenligt kvashegn, hvor man fremover kan lægge grene og kvas efterhånden, som man beskærer. Hegnet synker over år sammen og giver plads til nye grene oveni hegnet.

Om sommeren kan man eventuelt lade kvashegnet overvokse af klatreplanter som nasturtium eller lathyrus. Hvis man da nænner det, for de er meget smukke, når de er omhyggeligt lavet og ikke kun er en kvasbunke.

Læs mere i »Hegn i haven« >

Og i »Kvashegn« >

Man kan naturligvis også bare lave en kvasbunke i et mindre benyttet hjørne af haven. Her ser pindsvin og nyttige insekter stort på det æstetiske, men slår sig med glæde ned for resten af sæsonen. Mange småfugle søger også føde i kvasbunkerne, der samtidig er et egnet redested for bl.a. gærdesmutte. Sangere som gransanger og løvsanger placerer deres rede på jorden, gerne i ly af en kvasbunke.

Læs mere i »Plant en fuglevenlig have« >

Vinderne af bogkonkurrencen

I sidste uge kørte vi en konkurrence om fem eksemplarer af den nye bog »55 byggeprojekter til din have«. Vi takker for de mange svar og de fem heldige vindere blev ved lodtrækning Dorte Waaben, Claus Mortensen, Ghita Juul, Robert Rej og Inge Pedersen. Vinderne får bogen sendt hjem til sig.

Byg redekasse med vindfang

Vi har fået lov at dele et af byggeprojekterne fra bogen, og har man lyst til at kaste sig ud i det, kan man her finde byggevejledningen til en redekasse med vindfang.

Vindfanget kan have en funktion i forhold til at gøre det sværere for rovdyr som skader, mår og katte at nå ind til fugleungerne i kassen, ligesom det holder reden mere tør og lun, når det regner og blæser.

Se byggevejledningen her >

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >