Havenyt uge 13

Mange af dagene i marts har været forårsfine om dagen, men kølige om natten, så mange haveejere er ikke rigtig nået at gå i gang med noget, som normalt skal vente til april og en nogenlunde varm jord. Hvis man har holdt sig på dydens smalle sti, har man kun ryddet op efter vinteren og måske klargjort jorden til at så og sætte kartofler i.

Måske er der nogen, som har satset og allerede har puttet lidt kartofler i jorden. Den er dejlig lun under plastikken på en solrig eftermiddag, så det er snart ved at være tiden til de allertidligste kartofler.

Man kan i en forvarmet jord også forsøge sig med at så lidt persille, gulerødder, radiser, spinat og andet af det, som kan spire i ret kold jord, hvis det kribler i fingrene for at få nogle frø i jorden.

Man kan også hygge sig i drivhuset med at gøre såkasser og potter klar til at forkultivere udplantningsplanter i. Eller man kan så frilandstomater, selleri, krydderurter og sommerblomster til forkultivering inde i vindueskarmen.

Vind og vejr bestemmer

Der har ikke været meget regn i marts, og jorden er begyndt at tørre ud. Det er nødvendigt for, at man kan bearbejde den til fint smuldrende jord.

Her sidst i marts er det stadig en risikabel affære at så og sætte kartofler på friland. Men har man opvarmet et bed med plastoverdækning, og jorden her kan holdes på minimum 8 grader i gennemsnitstemperatur over et døgn, kan man gå i gang med at sætte lidt kartofler.

Det er dog lige på grænsen, og da nattemperaturen falder en smule sidst på ugen, kan det blive svært at holde temperaturen høj nok. Men vil man have tidlige kartofler, så er det snart, man skal satse og sætte det første hold. På en dag med sol kan jordtemperaturen i et plastoverdækket bed godt komme op på 15–18 graders varme.

Kribler det for at få frø i jorden ude i haven, kan man godt lave en første lille såning af de tidlige grønsager, som spirer ved lave temperaturer, som eksempelvis spinat, salat, dild, persille, majroer, radiser og gulerødder. Man skal ikke satse og bruge alle frøene, men en lille første såning kan man godt vove, vel vidende at det kan nå at blive køligt vejr i løbet af april.

Man kan med fordel forvarme jorden, hvor der skal sås, ved at dække den med klar plast nogle dage før såning. På meget solrige dage bliver jordtemperaturen dog hurtig for høj under klar plast efter såningen. Det sikreste er derfor ved såning af skifte plasten ud med fiberdug, gerne i to lag for at holde på varmen om natten.

Jorden skal være bekvem

Når man rydder bede for gamle planterester, er det en god ide at efterlade et ganske tyndt lag jorddække, som kan beskytte jorden mod eventuel slagregn, indtil den skal løsnes, kultiveres og rives inden såning m.m. engang i april eller maj.

Havejord er meget forskellig, og det er ikke nok, at den er varm nok til at så og plante i. Det er mindst lige så vigtigt, at den er bekvem, det vil sige, at den falder fint for kultivator og andre haveredskaber. Gør den ikke det, ødelægger man jordstrukturen, og det kan tage år at genskabe den gode jordstruktur. Desuden vokser planterne ikke så godt i en knoldet jord som i en fintsmuldrende jord.

Hvis man overvejer at sætte fræseren i jorden, skal man vise mådehold med antallet af gange, jorden køres over. Man skal ikke køre, til jorden er som mel. Jo finere den bliver, jo mere falder den sammen, når regnen kommer. Har man sået i en meget findelt jord, pakker jorden let så meget, at der bliver iltmangel, og det kan betyde, at frøene ikke spirer.

Kør kompost ud og gød efter behov

Er jorden bekvem, er det en god idé at gøre bedene klar til at sætte løg og kartofler. Har man kompost, kan man køre den ud og mulde den ned i overfladen nu. Der er antagelig kun et par uger til, at der skal sættes løg og kartofler.

Alle løg i vækst i køkkenhaven har god brug for plantenæringsstoffer her i det tidlige forår, hvor de skal danne ny grøn top. Det gælder både purløg, hvidløg, overvintrende zittauerløg og forårsløg.

Når man er i gang, så giv også rabarberbede, persillerækker og efterårshindbær en gang kompost. Det er alle planter med stor nyvækst. Har man overvintrende kål, skal de også gødes nu.

Brug ventetiden til at rydde op

Mens man venter på, at jorden bliver så varm, at man kan komme i gang med at så for alvor, kan man bruge tiden på at luge ukrudt i blomsterbede, hegn, hække og under roserne eller rive grene og kviste af græsplænen, så den er klar til at kunne slås, når foråret kommer buldrende i løbet af april, og græsset begynder at vokse i en forrygende fart.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. Med de lunere temperaturer som følge af klimaforandringerne, vover nogen at beskære tidligere. Det handler om, hvor risikovillig man er.

Klematis ser visne ud, men det er kun de sentblomstrende, der skal beskæres her i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede sat blomsterknopper på skuddene, så hvis man klipper dem, fjerner man samtidig de kommende blomster.

Læs mere i »Plantning og pleje af klematis« >

Derimod er det for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er ved at starte, og knopperne snart vil bryde. Hække kan dog klippes, indtil knopperne brydes, så det kan nås lidt endnu. Man kan også stadig lige nå at beskære efterårshindbær, brombær og vin.

Lug forsigtigt i blomsterbedene

Det kan være svært at holde riven fra blomsterbedets lidt vinterrodede udseende. Men det er en rigtig dårlig ide at begynde at rive gamle blade og planteaffald væk her sidst i marts. Stauderne er på vej med spæde skud, som kan knække eller blive ødelagt af haveredskaberne.

Man kan godt klippe den visne staudetop ned nu, og det er noget, som pynter på staudebedene. Hvis man vil fjerne noget af det visne plantemateriale i bunden af bedet, skal man bruge fingrene og være særlig forsigtig omkring de spæde spirer og nye skud.

Stauderne har bedst af, at der er et jorddække af vissent plantemateriale. Hvis man vælger at fjerne de visne blade, kan man i stedet for tilføre lidt halvomsat kompost, som samtidig kan gøde bedet og give jorden et beskyttende lag, men pas på de små nye spirer på vej op.

På bede med barkflis skal man vente med at tilføre ny barkflis, til planterne er mere robuste. Især hvis man har solsorte, som er ivrige med at undersøge, hvad der er af spiselige smådyr i barkflisen og skraber for at undersøge det.

En anden grund til at holde riven og lugekloen i ro lidt endnu er alle de selvsåede planter, som spirer frem lige nu. Noget af det, man tror, er spirende græs, er måske nye fremspirende planter af havens forårsløgblomster.

Har man gamle juleroser, så kan jorden rundt om juleroserne også være fuld af fremspirende nye planter. Prikler man dem ud senere, kan man få virkelig mange nye planter.

Lug aspargesbedet

Der er et bed, som skal luges, så snart det er muligt, og det er aspargesbedet. Der er kun en god måneds tid, til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund bør man håndluge.

Hvis man vælger at bruge hakken, så skal man nærmest blot skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste aspargesskud, der ligger under jordoverfladen.

Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man nu tilføre grov kompost som jorddække, eller man kan gøre det, efter man er stoppet med at stikke asparges i juni.

Prikle, omplante og så mere

Indendøre kan man glæde sig over alt det, der spirer og gror i vindueskarmen. Kommer der regnvejrsdage, er de oplagte til at prikle, plante om eller så endnu flere blomster, grønsager og krydderurter.

Hvis man har forkultiveret allerede i februar, er det sikkert en del, som skal prikles enkeltvis i potter. Det kan godt give trængsel i vindueskarmene, for med kølige nattetemperaturer kan småplanterne endnu ikke flyttes permanent ud i drivhuset.

Tidligt såede tomater, chili, peberfrugter m.m., er ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for mere plads, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.

Læs mere i »Udplantningsplanter skal plantes om i tide« >

Gør klar til forkultivering i drivhuset

I drivhuset kan man gøre såkasser og potter klar til forkultivering. Ved forkultivering i drivhuset vil man normalt ikke prikle de fremspirede planter, men plante dem direkte ud på deres blivende sted i maj. Det er derfor vigtigt, at planterne har næring nok under hele forkultiveringen.

Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og dække med et lag af mere næringsfattig såjord til at så i. De klargjorte såkasser og potter dækkes med klar plast, så jorden kan blive lun og klar til såning om forhåbentligt ikke alt for længe.

Læs også: Såtips til forkultivering >

Det, som det haster mest med at få sået, er sommerporre, løg, spidskål og sommerhvidkål.

Er der plads i vindueskarmen, kan de eventuelt sås indenfor nu og prikles ud i såkasser eller potter i drivhuset, når de har fået det første hold blade, og det er blevet lidt varmere.

Der er ingen grund til at forkultivere flere planter, end man skal bruge. Udnyt pladsen i såkassen eller potten og sæt hvert frø, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også udplantningsplanter med en god rodklump.

Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode planter, mens porrer og løg kan stå lidt tættere. Ærteblomster kan forkultiveres i potter til direkte udplantning med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Få hjælp til forkultiveringen

Mange af Havenyt.dks læsere ved det allerede, men i web-appen Dyrk.nu fra Landsforeningen Praktisk Økologi kan man få hjælp til at overskue, hvad man skal så hvornår, og tips til såning og dyrkning.

Få så-overblikket her >

Forkultivering af selleri og bladselleri kan nås endnu

Mange har sikkert allerede sået selleri og bladselleri indenfor sidst i februar eller først i marts måned, for de er længe om at blive til udplantningsklare planter.

Man kan dog lige nå at så dem nu. De kan ikke plantes ud, før jorden er godt varm og al fare for nattefrost er overstået, hvilket først er ved udgangen af maj.

Frø af både bladselleri og knoldselleri skal have lyspåvirkning for at spire. De skal derfor sås ovenpå jorden. Pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft som eksempelvis en plastikpose på et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme.

Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da køligere forhold ellers kan resultere i stokløbning på et senere tidspunkt.

Ny bog om byggeprojekter til haven

Selvom vejret har slået om fra solbeskinnet forårsvejr, og vi også kommer til at opleve noget regn, så kan vi godt fortsætte med at gøre klar til dette års have. Måske med nogle nye byggeprojekter?

Mangler man inspiration til hjemmebyggede ting til haven lavet i træ, kan man finde det i den nye bog »55 byggeprojekter til din have«, der er skrevet af Hans Møller og Lars Klemme.

Heri finder man trin for trin vejledninger til at bygge 55 forskellige ting indenfor havemøbler og indretning, plantestøtte, dyr i haven og haveliv. Projekterne er inddelt i sværhedsgrader lige fra begynderopgaver som foderbræt, bænk af planke og kævlebål, til de mere omfattende som fritliggende terrasse, svensk havestol eller et lysthus, og de fleste kan bygges på en weekend eller på kortere tid.

Som det understreges i bogen behøver man ikke være håndværker for at kunne bygge de beskrevne projekter. Men er man ikke så erfaren, kan man få god gavn af bogens sidste del, der er er lille tømrerkursus. Her får man tips til valg af forskelligt slags træ og en introduktion til det mest grundlæggende værktøj og de teknikker, som man skal bruge for at bygge projekterne i bogen.

Bogen udkommer i dag, så hvis man er interesseret i at skabe nogle nye ting til haven, er boghandleren et godt sted at starte.

VIND bogen om byggeprojekter

Man kan dog også vente en uges tid med at købe den, for her på Havenyt.dk er der nu chancen for at vinde et eksemplar af bogen.

Gyldendal har valgt at stille fem eksemplarer af »55 byggeprojekter til din have« på højkant i en konkurrence for Havenyt.dks læsere.

Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at skrive, hvad du drømmer om at kunne bygge til din have og sende svaret til havenyt@praktiskoekologi.dk senest mandag den 31. marts.

Husk også at skrive adresse og telefonnummer, så vi kan sende bogen til dig, hvis du er en af de heldige vindere, som udtrækkes tirsdag den 1. april.

Så er det en mistbænk til sommerens kålplanter, en hjemmelavet bænk af det nyfældede kirsebærtræ eller noget helt tredje og langt mere kreativt, så fortæl om det i en mail til havenyt@praktiskoekologi.dk og deltag i konkurrencen.

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >